Det kan godt være, at corona har været på alles læber, og at vi næsten har glemt, hvad vi ellers skal tale om. Og det er uomgængeligt, at statsministeren og myndighederne har haft ekstraordinært meget taletid. Alligevel er det langt fra givet, at Årets Danske Tale går til en coronatale eller til en solidt etableret taler.
Vi skal langt tilbage i historien for at finde en periode, hvor den siddende statsminister har haft så meget taletid, som Mette Frederiksen har nu. Men det betyder ikke, at spørgsmålet om, hvem der skal modtage Årets Danske Tale er afgjort. Langt fra, faktisk, hvis man spørger den nyudnævnte professor i retorik og medlem af det panel, som skal træffe afgørelsen, Lisa Villadsen:
Den første tale gjorde indtryk, og de fleste roste hende til skyerne. Nu har vi vænnet os til en lind strøm af sindige opfordringer og påbud, og spørgsmålet er, om hun stadig gør så stærkt indtryk. For hvordan taler Mette Frederiksen egentlig til os? Er hun en stor talekunstner, eller taler hun ned til nationen med sit stavepladesprog? Danske Taler har spurgt to fremtrædende danskere, der står stejlt på hver deres side af de delte vande.
Om to måneder uddeler Danske Taler en pris til den dansker, som har talt bedst og med størst aftryk i det forgangne år. I den forbindelse har Danske Taler spurgt en række erfarne talere om, hvem, de mener, skal have æren. Mogens Lykketoft smed prompte Mette Frederiksen på bordet. Sørine Godtfredsen fejede hende lige så hurtigt af.
Bertel Haarder kunne ikke drømme om at udeblive fra Folkemødet, hvis ikke det lige var for en pandemi. Men år efter år har partiledernes taler skuffet, og selv prædiker han hellere i Allinge Kirke, end han taler fra hovedscenen på torvet. Op til det aflyste folkemøde i år har Danske Taler snakket med Bertel Haarder for at tage temperaturen på den danske talekunst.
”En god tale skal have et godt indhold. Den behøver ikke have en retning, men den skal rumme noget ubestrideligt. Noget viden. Mening. Den skal give noget indhold videre. Den kan ikke kun indeholde meninger.”
Selvom forbuddet ikke gælder politiske forsamlinger er grundlovsdag i morgen udfordret af slumrende smittefare og trusler om tordenbrud. Dagen fejres imidlertid stadig såvel digitalt som analogt rundt omkring i landet.
Som de eneste, der foreløbig har meldt ud om en analog fejring, inviterer De Radikale og Liberal Alliance til åbne, analoge grundlovsfester.
“Fineste ungdom, med drømme, ønsker og håb, som coronakrisen for nu har sat på dvaletilstand.” Sådan indleder Geeti Amiri den “tale”, hun som en ud af fire markante danskere for nylig blev opfordret til at skrive af Berlingske Tidende.
Geeti Amiris tale er, ligesom Knud Romers, Morten Albæks og Martin Thorborgs, spækket med omsorg, gode råd, og hyldestord til alle de danske unge, der har sat deres liv på standby for at passe på hinanden og os andre. Skønt talerne ikke er blevet holdt for det publikum, de er tiltænkt, har vi alligevel valgt at optage dem i vores samling for at slå på tromme for de stemmer, der husker ungdommen lige nu. Tak til Berlingske for, at vi måtte.
Kunstner Mogens Jacobsen har i mange år lavet netkunst og digital formidling af kunst. Nu svinger han luppen henover talekunsten og analyserer den på helt alternativ vis og ned i mindste detalje.
Krisetid er taletid, og talekunsten har også optaget Mogens Jacobsen, der har skabt et værk, han selv kalder et ufuldstændigt forsøg på at udtømme en politikers tale. Talen, Jacobsen tager under kærlig behandling, er den, statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned med ved et pressemøde den 11. marts 2020.
Den store Scene i Fælledparken er flyttet til FH's Facebookside, hvor formanden for Fagforeningens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, har inviteret til kampdag under sloganet 1. MAJ LIVE – stærkere sammen, hver for sig.
Det tætpakkede program afvikles fra 10-11.15 og byder foruden Risgaard selv på båndede og livestreamede taler af statsminister Mette Frederiksen, formand for SF, Pia Ohlsen Dyhr, politisk leder af enhedslisten, Pernille Skipper, og repræsentanter fra Fagbevægelsens Ungdom.
På fredag er det 1. maj, og skønt kampdagsarrangementer og ølkassetaler er aflyst på stribe, arbejdes der, trods forsamlingsforbud og bødetrusler, hårdt på, at danskerne kan fejre solidariteten sammen.
Det er kun anden gang i de danske arbejderes historie, at 1. maj bliver aflyst. Siden den allerførste markering af den internationale kampdag fandt sted herhjemme i Fælledparken i 1890, er arrangementet kun blevet skrevet ud af kalenderen én gang. Dengang var det udbruddet af 2. verdenskrig, der satte en stopper for festlighederne. Nu er det en pandemi.
Danske Talers sekretariat på Frederiksberg søger en studentermedhjælper til ca. 10 timer om ugen i perioden 1. maj-31. december 2020.
Danske Taler er et offentligt støttet online museum og arkiv, der indsamler, offentliggør og formidler retorisk og historisk betydningsfulde taler på dansketaler.dk. Til at indgå i sekretariatets arbejde søger vi en studentermedhjælper, hvis hovedopgave bliver at korrekturlæse og standardisere alle taler i Danske Talers database. Talerne, herunder metadata og tags, skal standardiseres ud fra Danske Talers Standard for registrering af taler.
På Danske Taler har vi lavet et stort temarum, der sætter fokus på retoriske figurer og deres funktion i danske taler.
Vi har samlet en buket af sprogligt sprudlende taler, lavet en top ti over de mest anvendte retoriske figurer i talekunsten og lavet en lille quiz, der sender eleverne ud på en figurjagt i vores talesamling.
Som vi nærmer os påskedagene i et land, der ligger øde hen, uden udsigt til fuldfede frokoster og andre fornøjelser i flok, er det oplagt at spørge sig selv, om krisen efterhånden kradser. Lidt?
Hvis svaret er ja, foreslår vi at tage et kig 100 år tilbage i tiden, for der befandt Danmark sig også i krise. Dengang gjaldt det bare en af de største forfatningskriser nogensinde i landets historie og ikke en pandemi.
“Der er noget særligt ved sammen med andre at følge begivenheder, mens de udspiller sig. Store sportsbegivenheder, månelandingen, murens fald. Det handler om at være en del af en større, kollektiv oplevelse. At kunne sige, at man var der, befæster tilhørsforhold og lægger grunden til en fælles erindring”.
Sådan indledte Niels Grønkjær, præst i den grundtvigske valgmenighed Vartov i København, sin prædiken palmesøndagfor et år siden.
Mette Frederiksen gør det. Dronning Margrethe II gør det. Og Poul Hartling og Thorvald Stauning gjorde det.
I krisetider bliver der appelleret kraftigt til danskernes samfundssind, når landets ledere skal tale til befolkningen. Stærkt værdiladede ord som fællesskab, ansvar og sammenhold tages i brug igen. Og igen.
En ny uges isolation truer, og behovet for kvalificeret tidsfordriv stiger støt.
På Danske Taler har vi alletiders bud på et halvdagsprojekt, du kan kaste dig over, når samtlige Netflixserier er streamet, og kongerækkerne er memoreret.
Mogens Lykketoft husker ikke den allerførste gang. Den første gang, han holdt en tale. Hvor den blev holdt. Hvem den var tilegnet. Eller hvad den omhandlede. Til gengæld mindes han tydeligt den første gang, han skulle træde op på en talerstol og frygten for at stå dér skulle overvindes.
Det var dengang, den purunge Lykketoft, som formand for elevforeningen på Frederiksberg Gymnasium, blot skulle introducere den egentlige hovedperson og taler; den socialdemokratiske politiker og minister K.K. Steincke. Men aldrig før og aldrig siden har Lykketoft forberedt sig så grundigt på at tage ordet. Hver en formulering blev endevendt, nedskrevet og indøvet foran spejlet i dagene op til den store debut. For selv om det egentlig ikke var en tale, Lykketoft skulle præstere, så føltes det sådan. Og iblandet ærefrygten for den egentlige taleholder var skrækken for at stå på talerstolen.
FOKUS: Genforeningsjubilæet 2020 I foråret 2020 bliver 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark markeret med forskellige events og aktiviteter landet over. Danske Taler har indgået et samarbejde med Genforeningen 2020 om at indsamle taler og skabe opmærksomhed omkring vores projekt.
NYE TALER: Nytårstaler, juleprædikener og borgmestertaler Nytårsaften 2019 talte en forkølet Dronning Margrethe om klimakrise, ensomhed og antisemitisme. Dagen efter satte Statsminister Mette Frederiksen fokus på udsatte børn i sin nytårstale. Begge taler er at finde i vores arkiv.
Mette Frederiksen har netop vundet prisen Årets danske tale 2019 for sin tale til Godhavnsdrengene. I sin takketale understregede hun, at prisen skulle deles med Poul Erik Rasmussen fra foreningen Godhavnsdrengene samt hendes taleskrivere. Prisen blev overrakt af Danske Taler og Rhetor på den årlige taleskriverkonference Logograf.
Her takkede hun både Godhavnsdrengene og sine taleskrivere. Hun sagde bl.a. "(...) I er rigtig, rigtig vigtige. Jer, der skriver taler i dag. (...) I bærer historierne i jer og med jer og den kunstform og det håndværk, det er at skrive en god tale. Og taler overlever. Altså gode taler overlever vores tid og vores historie, og derfor er det vigtigt."