Meget mere end bare studerende
I 1.g havde jeg mange interesser og hobbyer. Mine fritidsaktiviteter var en stor del af hvem jeg var og den jeg er. Det var aktiviteter jeg havde dyrket og nydt i mange år.
Jeg har altid gået til en masse ting, få ting har holdt ved og mange ting er blevet prøvet af, fra fodbold til orgel, og alt derimellem. Det er en del af at være barn, man prøver ting af, og finder ud af hvad man kan lide, hvem man er.
Den proces er jeg bare ikke færdig med endnu, og det ved jeg ikke om jeg nogensinde bliver, så når jeg skal gå i skole fra… nej, når vi skal gå i skole fra 8-15.15 foruden 4-10 timers afleveringer + 5 timers lektier om ugen, er det klart at der ikke er tid og overskud til at udforske andre interesser, (hvis der er nogen der var nysgerrig, er det 51 timers skolearbejde om ugen).
Vi skal gå færre timer i skole.
At få tid til det sociale, hobbyerne og måske endda det obligatoriske job udover uddannelsesfabrikkens krav er ikke nogen nem opgave, men det er noget mange gymnasieelever formår alligevel, men på bekostning af det psykiske velvære.
Der skal ikke meget til for at det hele brister.
Det ser man desværre alt for tit.
Vi bliver nødt til at give studerende mere fritid. For det pres der hviler på unge i dag, kan ikke fortsætte, det betyder at alt for mange ikke gennemfører deres uddannelse og at alt for mange udskyder start på videregående uddannelser. Det er skyld i psykiske lidelser, misbrug og det der er værre.
Det er ikke godt for den danske økonomi. Det er ikke godt for individet.
Løsningen er så simpel; skær ned på timerne, skær ned på fagene. Det vil øge kvaliteten af alt andet undervisning markant.
Se det for dig: Du eller dit barn møder kl. 9 og har fri kl. 14, når du kommer hjem, behøver du ikke at bruge mere end en time på lektier og afleveringer, så allerede klokken 15:30 kan du tage til håndbold, og du er hjemme inden aftensmad igen og har ovenikøbet også en aften.
En aften du kan bruge sammen med dine venner, eller du kan ligge og se en film, læse en bog. Kun fantasien sætter grænser, og fantasi det er noget der ikke er plads til i den yderst praktiske, pakkede hverdag vi lever i dag.
Men jeg nægter at tro at livet ikke er mere end skole. Jeg tror ikke på at weekenderne bare er til for at indhente på den kommende uges skolearbejde.
Det er vigtigt at vi minder hinanden og os selv på:
Vi er ikke bare den dovne ungdom som er utaknemlig for alt hvad der er blevet givet os.
Vi er den udkørte ungdom, som ikke en gang er kommet udover livets affyringsrampe og vi er allerede ved at gå død.
Vi må ikke lade uddannelsesfabrikken blive ved med at være en fabrik.
Lad os huske at det er mennesker det handler om, mennesker det går ud over og mennesker der kan ændre det. Vi kan alle gøre vores del.
Vi kan minde hinanden og politikerne om det. For at udviklingen sker må vi være vedholdende, uddannelserne bliver nok ikke reformeret om 2 eller 5 år. Men vi kan sørge for at det kommer til at ske.
For vi kan ikke blive ved med at forsømme de unge fra deres ungdom. Vi bliver nødt til at give dem den tid de brug for, så de kan finde ud af hvem de er hver især, for de er – meget – mere – end bare studerende.
I 1.g havde jeg mange interesser og hobbyer. Mine fritidsaktiviteter var en stor del af hvem jeg var og den jeg er. Det var aktiviteter jeg havde dyrket og nydt i mange år.
Jeg har altid gået til en masse ting, få ting har holdt ved og mange ting er blevet prøvet af, fra fodbold til orgel, og alt derimellem. Det er en del af at være barn, man prøver ting af, og finder ud af hvad man kan lide, hvem man er.
Den proces er jeg bare ikke færdig med endnu, og det ved jeg ikke om jeg nogensinde bliver, så når jeg skal gå i skole fra… nej, når vi skal gå i skole fra 8-15.15 foruden 4-10 timers afleveringer + 5 timers lektier om ugen, er det klart at der ikke er tid og overskud til at udforske andre interesser, (hvis der er nogen der var nysgerrig, er det 51 timers skolearbejde om ugen).
Vi skal gå færre timer i skole.
At få tid til det sociale, hobbyerne og måske endda det obligatoriske job udover uddannelsesfabrikkens krav er ikke nogen nem opgave, men det er noget mange gymnasieelever formår alligevel, men på bekostning af det psykiske velvære.
Der skal ikke meget til for at det hele brister.
Det ser man desværre alt for tit.
Vi bliver nødt til at give studerende mere fritid. For det pres der hviler på unge i dag, kan ikke fortsætte, det betyder at alt for mange ikke gennemfører deres uddannelse og at alt for mange udskyder start på videregående uddannelser. Det er skyld i psykiske lidelser, misbrug og det der er værre.
Det er ikke godt for den danske økonomi. Det er ikke godt for individet.
Løsningen er så simpel; skær ned på timerne, skær ned på fagene. Det vil øge kvaliteten af alt andet undervisning markant.
Se det for dig: Du eller dit barn møder kl. 9 og har fri kl. 14, når du kommer hjem, behøver du ikke at bruge mere end en time på lektier og afleveringer, så allerede klokken 15:30 kan du tage til håndbold, og du er hjemme inden aftensmad igen og har ovenikøbet også en aften.
En aften du kan bruge sammen med dine venner, eller du kan ligge og se en film, læse en bog. Kun fantasien sætter grænser, og fantasi det er noget der ikke er plads til i den yderst praktiske, pakkede hverdag vi lever i dag.
Men jeg nægter at tro at livet ikke er mere end skole. Jeg tror ikke på at weekenderne bare er til for at indhente på den kommende uges skolearbejde.
Det er vigtigt at vi minder hinanden og os selv på:
Vi er ikke bare den dovne ungdom som er utaknemlig for alt hvad der er blevet givet os.
Vi er den udkørte ungdom, som ikke en gang er kommet udover livets affyringsrampe og vi er allerede ved at gå død.
Vi må ikke lade uddannelsesfabrikken blive ved med at være en fabrik.
Lad os huske at det er mennesker det handler om, mennesker det går ud over og mennesker der kan ændre det. Vi kan alle gøre vores del.
Vi kan minde hinanden og politikerne om det. For at udviklingen sker må vi være vedholdende, uddannelserne bliver nok ikke reformeret om 2 eller 5 år. Men vi kan sørge for at det kommer til at ske.
For vi kan ikke blive ved med at forsømme de unge fra deres ungdom. Vi bliver nødt til at give dem den tid de brug for, så de kan finde ud af hvem de er hver især, for de er – meget – mere – end bare studerende.