Min krop, mit hjem
Er mit hjem den krop jeg blev født i?
De brune øjne der beskuer verden, dem jeg har fået af min far?
Er vi vores biologi og dens begrænsninger?
(Pause)
Børn lærer af deres omgivelser.
Da jeg var barn, var det i høj grad, TV, reklamer og magasiner, hvor i dag er det de sociale medier og diverse influencers.
Da jeg var 12 år, ville jeg suge maven ind, hvis jeg havde spist for meget.
Når jeg sad ned, ville jeg hæve mine ben en smule fra sædet, så de ikke ville virke for store.
I omklædningsrummene ville vi ofte kritisere vores egne kroppe og sammenligne dem med hinanden.
Jeg kan ikke huske, aktivt at blive fortalt, at det var den tilgang jeg skulle have til min krop.
Den krop som holder mig i live.
(Pause)
Vi er vokset op med en instagram kultur, hvor kropsidealet konstant skifter. Mange af de modeller med den såkaldte ”Perfekte” krop, er ikke blevet født med den.
Vi har som samfund gjort plastikoperationer, botox og filler til en næsten gængs ting. Er der noget du ikke er tilfreds med, så kan du jo bare ændre det.
Jeg indrømmer blankt, at mit eget kropsbillede er lettere forskruet. Jeg må tage mig selv i ikke, at kører i de samme tankehjul, om hvorvidt min krop ligner dem jeg følger på de sociale medier.
Det jeg har lært i min barndom, har jeg taget med mig ind i min nu snart voksne tilværelse, men det har jeg ikke tænkt mig at blive ved med at gøre. Jeg syntes at jeg skylder mit tolv årige jeg, at have det godt med den krop, jeg nu engang blev født i. Jeg skylder at anerkende hvor fantastisk min krop er, det hjem jeg aldrig vil være foruden.
Fakta er, at hver tredje dansker er utilfreds med den måde deres krop ser ud på og tallet er endnu større blandt unge.
Kropsidealet er blevet alt for snæversynet, for hvad er det der gør, at en krop er bedre end en anden?
Vi holder os til en standard så høj at den aldrig ville kunne opnås. Hvis det ikke er det ene, så er det noget andet man ikke syntes er godt nok. For nej, man kommer aldrig til at ligne dem på billederne i magasinerne eller på instagram, men det skal man heller ikke. Fordi det er ikke sådan et rigtigt menneske ser ud. Rigtige mennesker har porer, appelsinhud og strækmærker og det er en del af livet. Det er for at sige det lige ud pisseærgerligt, at det bliver redigeret væk.
Jeg ville ønske at vi ville ændre på den måde, vi bedømmer skønhed på. For hvem er det, der siger, at vi alle skal passe ned i en fin lille kasse, af hvad det vil sige god nok, pæn nok. Vores krop er jo først og fremmest vort hjem, og derfor burde vi behandle den med respekt og som et rart sted at være. Vi har også selv et ansvar for at ændre tingenes gang, men så må vi først lærer, at acceptere os selv.
Som drag Queen RuPaul siger
”Hvis du ikke kan elske dig selv, hvordan helvede kan du så elske nogen andre”
Så næste gang du kigger på dig selv i spejlet, og ikke er tilfreds, så sig:
Fuck det!
Fordi det er kun os selv, der kan bestemme hvad skønhed er, og der findes ikke noget smukkere, end en person der står ved sig selv.
Gør det for dig selv
Gør det for den næste generation
Og gør det, så vi som samfund kan omfavne mangfoldigheden og blive en smule lykkeligere af det