Nogen synes, at en koranafbrænding minder dem om nazisternes bogafbrændinger.
Nazisternes bogafbrændinger minder mig om nazi-rigets censur.
Mette Frederiksen siger, at hun ikke bryder sig ikke om, at man brænder bøger.
Jeg bryder mig ikke om, at man indfører censur.
Ja, sådan er vi forskellige.
Tak for at give mig ordet i dag.
Mit navn er Firoozeh Bazrafkan, og jeg er her for at advare mod lovforslag L 65.
For 20 år siden begyndte jeg som ung studerende på det jyske kunstakademi i Århus.
Jeg husker tydeligt min første undervisningstime. Vores lærer sagde:
“I skal være samfundets vagthunde!”
I dag virker denne første læresætning i min karriere som kunstner mere rigtig end nogensinde.
Nogen siger, at kunst og kultur er lige som flødeskummet på en kage.
Det lille ekstra oven på.
Jeg er uenig.
Kunsten og kulturen er det, der gør fløden til flødeskum.
Det er gæren, der hæver dejen.
Det er varmen, der smelter chokoladeovertrækket.
Usynlig for mange, men en del af det hele.
En del af os.
Kunst skaber noget i os. Uanset om den er skrevet, malet, hugget i sten, om det er musik – hvad ved jeg.
Uden kunst går vi i stå. Langsomt, men sikkert.
Og uden frihed går kunsten i stå. Langsomt, men sikkert.
Kunsten og friheden er hinandens forudsætning.
Du kan lige så lidt tage friheden ud af kunsten, som du kan tage kunsten ud af friheden. De hører sammen.
Folk spørger:
“Hvordan kan kunstnerne mon omgå regeringens kommende lov?”
“Hvilke kunstværker vil være lovlige, og hvilke vil være forbudte?”
“Er der mon nogen kunstnere, som kommer i fængsel?”
Det er en fejltagelse at tænke sådan.
Og det er farligt at tænke sådan.
Fordi tanken i sig selv bringer os væk fra friheden. Væk fra demokratiet.
I et demokrati er det ikke magthavernes opgave at udfordre kunstnerne.
Det er kunstnernes opgave at udfordre magthaverne.
Regeringens lovforslag er en fejltagelse af den slags, man kan skrive bøger om.
Indtil videre har jeg bare lavet en video på 5 minutter.
Den kommer på skærmen om et øjeblik [se video i klippet ovenfor, red.].
Tak for ordet.
Nazisternes bogafbrændinger minder mig om nazi-rigets censur.
Mette Frederiksen siger, at hun ikke bryder sig ikke om, at man brænder bøger.
Jeg bryder mig ikke om, at man indfører censur.
Ja, sådan er vi forskellige.
Tak for at give mig ordet i dag.
Mit navn er Firoozeh Bazrafkan, og jeg er her for at advare mod lovforslag L 65.
For 20 år siden begyndte jeg som ung studerende på det jyske kunstakademi i Århus.
Jeg husker tydeligt min første undervisningstime. Vores lærer sagde:
“I skal være samfundets vagthunde!”
I dag virker denne første læresætning i min karriere som kunstner mere rigtig end nogensinde.
Nogen siger, at kunst og kultur er lige som flødeskummet på en kage.
Det lille ekstra oven på.
Jeg er uenig.
Kunsten og kulturen er det, der gør fløden til flødeskum.
Det er gæren, der hæver dejen.
Det er varmen, der smelter chokoladeovertrækket.
Usynlig for mange, men en del af det hele.
En del af os.
Kunst skaber noget i os. Uanset om den er skrevet, malet, hugget i sten, om det er musik – hvad ved jeg.
Uden kunst går vi i stå. Langsomt, men sikkert.
Og uden frihed går kunsten i stå. Langsomt, men sikkert.
Kunsten og friheden er hinandens forudsætning.
Du kan lige så lidt tage friheden ud af kunsten, som du kan tage kunsten ud af friheden. De hører sammen.
Folk spørger:
“Hvordan kan kunstnerne mon omgå regeringens kommende lov?”
“Hvilke kunstværker vil være lovlige, og hvilke vil være forbudte?”
“Er der mon nogen kunstnere, som kommer i fængsel?”
Det er en fejltagelse at tænke sådan.
Og det er farligt at tænke sådan.
Fordi tanken i sig selv bringer os væk fra friheden. Væk fra demokratiet.
I et demokrati er det ikke magthavernes opgave at udfordre kunstnerne.
Det er kunstnernes opgave at udfordre magthaverne.
Regeringens lovforslag er en fejltagelse af den slags, man kan skrive bøger om.
Indtil videre har jeg bare lavet en video på 5 minutter.
Den kommer på skærmen om et øjeblik [se video i klippet ovenfor, red.].
Tak for ordet.