Ungdommens uretfærdighed
Hej, mit navn er Hadrian og jeg er 18 år gammel. I dag vil jeg tale om ungdommens stemme, og hvordan nogle voksne overser unges meninger
Jeg er opvokset i et hjem med 2 jurister, så siden jeg var helt lille, har der været meget faste rammer for, hvad der var rigtigt og forkert. Hvilket også betød, at der typisk blev diskuteret de nyeste samfundsmæssige dilemmaer eller skandaler ved middagsbordet. Og selvom mine forældre går virkeligt meget op i det danske samfund, så er jeg ikke selv særligt politisk aktiv. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har en mening.
Jeg kan lige som mange andre godt lide at se Debatten på DR, og jeg nyder at se den måde, som Clement nedriver politikeres tårnhøje egoer og piller alle facadesvarende fra hinanden. Derudover, er jeg også stor fan af programmet af en helt anden grund, og det er, at hvis ungdommens problemer diskuteres, så bliver ungdommen også repræsenteret. F.eks. i episoden om unges psykiatri, hvor en folkeskoleelev og en gymnasieelev fik lov at komme med deres meninger. Det er netop derfor, at det er vigtigt at give ungdommen en stemme. For der er mange unge mennesker som har meninger, og som gerne vil være med til at løse problemerne i Danmark.
Hvilket bringer mig til mit fokuspunkt. Jeg mener, at vi mangler retfærdighed i Danmark. Jeg mener, at unge mennesker ikke bliver inkorporeret ordentligt i det danske samfund. Jeg mener, at man burde spørge ungdommen om, hvordan man løser deres problemer. Jeg mener, at ungdommen kan og vil bidrage til løsningen af de problemer, som vi står overfor.
Derfor synes jeg det er ærgerligt at ungdommen stadigvæk skal opleve uretfærdighed. Den uretfærdige måde, hvorpå voksne nogle gange overser unge menneskers meninger, fordi de er hverken uddannede, gamle eller samfundsbevidste nok.
Jeg tror, at de fleste unge mennesker har prøvet enten at knibe tænderne sammen af vrede under en diskussion, fordi mor og far ”altid” ved bedst, eller at sidde med en brændende fornemmelse i kroppen, fordi man gerne vil sige sin mening, men alligevel holder tilbage i frygt for ikke at blive taget seriøst. Voksne mennesker respekterer ikke altid unge. Det er næsten en tradition, at man skal være stille, når de voksne taler.
Men jeg ved, at ungdommen har så meget at byde på. Jeg ved, at ungdommen vil kunne bidrage til det samfund, vi har i dag, og gør det allerede. Tag for eksempel klimaspørgsmålet, hvor så mange unge mennesker ytrer deres meninger og deltager i den politiske debat. Og jeg er sikker på, at alle os unge ville deltage i mange andre debatter, hvis bare vi blev taget lige så seriøst, som når det kommer til klimaet.
Og så alligevel.
Vi kan ikke kun bebrejde de voksne for uretfærdigheden. Vi er nødt til selv at tage initiativ. Vi er nødt til selv at deltage. Det skal vi, hvor end vi har muligheden, om det så er ved middagsbordet, til familiefødselsdagen eller med vennerne. Vi har brug for en forandring af ungdommens mindset. Vi skal turde sige vores mening. Vi skal turde deltage i debatter, og vi skal turde tage et skridt frem mod at blive voksne - og blive hørt. Der er ingen grund til, at vi lader fremtidens problemer ligge og vente. Ungdommen er klar og fyldt med innovation, ideer og meninger.
Ungdommen er løsningen på uretfærdigheden, på problemerne og på fremtiden. Vi er løsningen, og vi er nødt til selv at tage et valg om at deltage.
Og derfor vil jeg også sige tak for at jeg har fået lov til, som ung, at stå her og ytre min mening.
Hej, mit navn er Hadrian og jeg er 18 år gammel. I dag vil jeg tale om ungdommens stemme, og hvordan nogle voksne overser unges meninger
Jeg er opvokset i et hjem med 2 jurister, så siden jeg var helt lille, har der været meget faste rammer for, hvad der var rigtigt og forkert. Hvilket også betød, at der typisk blev diskuteret de nyeste samfundsmæssige dilemmaer eller skandaler ved middagsbordet. Og selvom mine forældre går virkeligt meget op i det danske samfund, så er jeg ikke selv særligt politisk aktiv. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har en mening.
Jeg kan lige som mange andre godt lide at se Debatten på DR, og jeg nyder at se den måde, som Clement nedriver politikeres tårnhøje egoer og piller alle facadesvarende fra hinanden. Derudover, er jeg også stor fan af programmet af en helt anden grund, og det er, at hvis ungdommens problemer diskuteres, så bliver ungdommen også repræsenteret. F.eks. i episoden om unges psykiatri, hvor en folkeskoleelev og en gymnasieelev fik lov at komme med deres meninger. Det er netop derfor, at det er vigtigt at give ungdommen en stemme. For der er mange unge mennesker som har meninger, og som gerne vil være med til at løse problemerne i Danmark.
Hvilket bringer mig til mit fokuspunkt. Jeg mener, at vi mangler retfærdighed i Danmark. Jeg mener, at unge mennesker ikke bliver inkorporeret ordentligt i det danske samfund. Jeg mener, at man burde spørge ungdommen om, hvordan man løser deres problemer. Jeg mener, at ungdommen kan og vil bidrage til løsningen af de problemer, som vi står overfor.
Derfor synes jeg det er ærgerligt at ungdommen stadigvæk skal opleve uretfærdighed. Den uretfærdige måde, hvorpå voksne nogle gange overser unge menneskers meninger, fordi de er hverken uddannede, gamle eller samfundsbevidste nok.
Jeg tror, at de fleste unge mennesker har prøvet enten at knibe tænderne sammen af vrede under en diskussion, fordi mor og far ”altid” ved bedst, eller at sidde med en brændende fornemmelse i kroppen, fordi man gerne vil sige sin mening, men alligevel holder tilbage i frygt for ikke at blive taget seriøst. Voksne mennesker respekterer ikke altid unge. Det er næsten en tradition, at man skal være stille, når de voksne taler.
Men jeg ved, at ungdommen har så meget at byde på. Jeg ved, at ungdommen vil kunne bidrage til det samfund, vi har i dag, og gør det allerede. Tag for eksempel klimaspørgsmålet, hvor så mange unge mennesker ytrer deres meninger og deltager i den politiske debat. Og jeg er sikker på, at alle os unge ville deltage i mange andre debatter, hvis bare vi blev taget lige så seriøst, som når det kommer til klimaet.
Og så alligevel.
Vi kan ikke kun bebrejde de voksne for uretfærdigheden. Vi er nødt til selv at tage initiativ. Vi er nødt til selv at deltage. Det skal vi, hvor end vi har muligheden, om det så er ved middagsbordet, til familiefødselsdagen eller med vennerne. Vi har brug for en forandring af ungdommens mindset. Vi skal turde sige vores mening. Vi skal turde deltage i debatter, og vi skal turde tage et skridt frem mod at blive voksne - og blive hørt. Der er ingen grund til, at vi lader fremtidens problemer ligge og vente. Ungdommen er klar og fyldt med innovation, ideer og meninger.
Ungdommen er løsningen på uretfærdigheden, på problemerne og på fremtiden. Vi er løsningen, og vi er nødt til selv at tage et valg om at deltage.
Og derfor vil jeg også sige tak for at jeg har fået lov til, som ung, at stå her og ytre min mening.