Tusind tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være med i dag.
Den smukke og imponerende park, vi står i, får mig til at tænke på H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling.
H.C. Andersen skriver som bekendt, at andemoderen under de grønne blade lod ællingerne ”se så meget, de ville, for det grønne er godt for øjnene”.
Den sandhed gælder ikke kun for ællinger. Naturen er god for vores krop og sjæl.
Og med Operaparken får vi et rum til ro og fordybelse. En lomme af fred midt i den pulserende by.
Her er plads til at betragte årstidernes skiften og nyde skønheden i en botanisk park med referencer til både England, Nordamerika, Orienten, troperne, Norden og Danmark.
Jeg har ladet mig fortælle, at arkitekterne også har hentet inspiration fra blandt andet Botanisk Have, som er et af mine yndlingssteder i København. Jeg tror godt, at jeg i dag kan føje et nyt til listen.
Jeg vil glæde mig meget til at gå en tur her og besøge vegetation fra flere kontinenter.
Den grønne kongstanke er også reflekteret i, at der under os er et parkeringsanlæg, som rummer 300 parkeringspladser med 48 ladepladser. Og at der her i parken er plantet 70.000 planter og 600 træer fra hele verden. Så der er altså givet plads til dobbelt så mange træer som biler!
Hos naboen – Operaen – er der solceller på taget, som sørger for strøm til det nye anlæg. Regnvandet bliver samlet op og kan genbruges til at vande væksthuset i midten af Operaparken. Her står et 12 meter højt Ficus Alii-træ med rødder, der løber under parkeringsanlægget, og grene, der strækker sig mod himlen inde fra væksthuset.
Jeg synes, at træet, der forbinder jord og himmel – parkeringsanlæg og park – er et smukt billede på et moderne, grønt byrum med flere funktioner.
Det byrum, vi åbner i dag, giver os plads til refleksion og ro. Det er med til at sikre os mod virkningen af øget nedbør. Og Operaens publikum får gode parkeringsforhold og kan via en overdækket passage komme tørskoede frem til forestillingen.
Jeg er glad for, at Operaparken åbner netop i år, hvor København er arkitekturhovedstad udpeget af UNESCO. For her ser vi et eksempel på den stærke, danske arkitekturtradition for at skabe bygninger og byer, der rummer mennesket og danner rammer for samvær.
Parken vil uden tvivl skabe mere liv i området i dagtimerne. Jeg forestiller mig, at Operaens ansatte i deres pauser vil bruge oasen sammen med turister, lokale beboere og studerende fra de kunstneriske uddannelser i området. På det her sted kan man lade de kreative tanker flyve.
Og forhåbentlig vil Operaen også få endnu flere besøgende med parken som nabo.
Der er i hvert fald al mulig grund til at sige tak til A.P. Møller Fonden for donationen. Tak til Cobe for designet af en helt fantastisk park. Og tak til Operaparkfonden for at gennemføre projektet og gøre drømmen om en oase til fordybelse mulig.
Tak for ordet!