Jesper Frost Rasmussens tale ved Dansk Fjernvarmes landsmøde

Velkommen til Dansk Fjernvarmes Landsmøde. 

Velkommen til Aalborg.

Og må jeg ikke bare starte med at sige - WOW. Hold nu op en opbakning til sektoren og til vores Landsmøde.

Flere end 2.300 har tilmeldt sig Dansk Fjernvarmes Landsmøde i år, hvilket med længder er den største opbakning vi har oplevet. Tak for det.

Stort [sic] tak for en flot åbningstale, Lasse. Du kender jo sektoren særdeles godt og det mærker man tydeligt her. 

Og selvfølgelig også en stor tak til Baldur, Asta og alle de øvrige artister her fra talent-akademiet MGK i Aalborg. Tak for at give os den helt rigtige start på en dejlig dag og et forhåbentlig godt Landsmøde.

Der skal også lyde en særlig tak til de knap 130 virksomheder, rådgivere, offentlige myndigheder, der har taget turen til Aalborg for at stille sig til rådighed for at vise jeres grej og jeres kompetencer frem. Hvis man en gang bliver en lille smule fortvivlet over tempoet i den grønne omstilling, ambitionerne eller vejret for den sags skyld, så giver det en ordentlig portion optimisme at tage en tur rundt og se alle jeres nye, gode idéer og virkelyst her uden for [sic]. Tak fordi I også er her. 

- - - - - - - - - - - - - - KLIMAMÅL  - - - - - - - - - - - - - -

De seneste år har en stor del af drivkraften i vores sektor været vores bidrag til den grønne omstilling. Over tid, har det også fyldt mere og mere i den offentlige debat. 

Og det kulminerede da vi for 4 ½ år siden havde valg til Europa-Parlamentet og Folketinget på samme tid. Både i den europæiske valgkamp og ved det efterfølgende folketingsvalg, fik klimakampen en helt central rolle og endte med både en ambitiøs klimalov og høje målsætninger for at reducere Danmarks CO2 udslip.

Faktisk har vi nu både et 2025[-]mål, et 2030[-]mål og sågar også et 2050. Det er både godt. Og det er nødvendigt. 

De seneste par år har vi også haft en bred samtale om forsyningssikkerhed. Ikke kun af lyst. Men fordi vi af sikkerhedspolitiske grunde har set rystelser i fundamentet for vores velfærdssamfund. At krig og ufred i Europa har vist hvor vigtig vores forsyningssikkerhed er og hvor vigtig det er at vi selv er i stand til at håndtere vores energiforsyning.

Jeg ved, at det har fyldt rigtig meget hos mange af jer. Og jeg ved, at I har gjort en jætteindsats for at holde hånden under vores samfund og med meget svære kår, leveret både forsyningssikkerhed og grøn omstilling. 

De kommende to dage, bliver dette netop temaet: 

Hvordan vi i energi- og forsyningssektoren fortsat kan bidrage til at indfri vores grønne ambitioner og klimamål, uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden. Det tror jeg ikke bliver uden udfordringer og jeg glæder mig derfor til at få en række forskellige synspunkter og debat over de næste par dage. 

Ikke mindst her senere på dagen, hvor vi har en vigtig og relevant politisk debat med en række formentlig kommende medlemmer af Europa-Parlamentet. Mon ikke også at Forsyningssikkerhed og klimakrise kan få en plads i denne debat.

I fjernvarmesektoren har både snakken – og heldigvis også indsatsen – for at indfri vores klimamål, i lang tid været en del af drivkraften. 

Vi har op gennem halvfemserne, nullerne og ti’erne været bundet af et kraftvarmekrav og brændselsbinding, hvor vi har været tvunget til at fyre med naturgas. Derfor har langt størstedelen af fjernvarmeselskaberne alene kunnet investere i grønne alternativer som supplement til de naturgasfyrede kraftvarmeværker. 

De dage er heldigvis forbi. 

I de senere år er der investeret massivt i grøn omstilling. 

For blot 15 år siden var andelen af vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen på lige omkring 40 procent. I dag er mere end 76 procent af fjernvarmen grøn. 

Det helt stort skridt har vi taget ved at udfase det sorte kul fra vores kraftværker og erstattede det med bæredygtig biomasse. 

Så ved jeg godt at man nogle steder i de semiakademiske kredse har lidt svært ved at skelne mellem biomasse helt generelt og så den bæredygtige biomasse vi har forpligtet os til at bruge, hvor vi alene bruger restprodukter fra skovbrug, genplanter, høster ansvarligt og tager hensyn til biodiversitet. 

Sådan som lovgivningen forpligter os til. Sådan som det er ansvarligt. 

Det næste store skridt er vi i fuld gang med. Det er med en omfattende elektrificering af varmesektoren. 

For 5 år siden var der installeret 100 MW store eldrevne varmepumper i fjernvarmen. I år har vi passeret 800 MW. Samtidig har vi investeret i mere end 1.100 MW elkedler. Alt i alt er det lige knap 100.000 boliger, der nu får deres bolig opvarmet med el i fjernvarmen. 

Det er godt for fjernvarmeselskabernes mulighed for at sikre en robust varmeforsyning. Det er godt for forbrugerne. Det er godt for forsyningssikkerheden i el-systemet. Og så det er godt for klimaet. 

Så ved jeg også godt, at der er flere der mener at det burde gå stærkere og vi burde elektrificere hurtigere og helst hele fjernvarmesektoren. 

Det kan godt være, at det er en klog model nogle steder. Men det er det så langt fra alle steder. For vi har også en forpligtelse til at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed og til at sikre en varmeforsyning, som vores forbrugere – og ejere – kan betale. 

Derfor vil vi se, at langt de fleste fjernvarmeselskaber fortsat spreder deres investeringer i flere teknologier, så vi ikke bliver alt for afhængige af blot en eller få teknologier. 

Det tror jeg at både det danske samfund i almindelighed og de danske fjernvarmeforbrugere i særdeleshed skal være glade for. 

For mens prisen på både gas, men også på el, mange, mange-doblede [sic] og bragte Europas energi-forbrugere på fallittens rand, så kunne de danske fjernvarmeforbrugere holde varmen og de fleste af fjernvarmeselskaberne holde deres priser på et fornuftige niveau. 

Vores mål er helt klart. Vi skal i 2030 have en el- og varmeforsyning, der alene baserer sig på vedvarende energi. 

En helt grøn energiforsyning.

- - - - - - - - - - - - - - HELT GRØN VARMEFORSYNING  - - - - - - - - - - - - - -

Hvordan den kan se ud er der mange forskellige bud på. Her er et væsentligt bud fra Energy Modelling Lab, der har regnet på en mulig udvikling. 

Her er det tydeligt at vi gradvist vil se en betydelig reduktion i mængden af biomasse i takt med at anlæg bliver afskrevet eller at alternativer til biomassen bliver aktuelle. 

Vi vil også se en betydelig elektrificering – både direkte og igennem store varmepumper, der løfter temperaturen fra overskudsvarme, spildevand og ikke mindst fra geotermi samt i fremtiden også fra Power-to-X[-]anlæg. 

Det er en udvikling som vi bifalder. Det er den vej vi skal. 

Det er det samfundsansvar vi har taget på os. Både fordi det er vigtigt hvis vi skal vinde i klimakampe. Men også fordi vores forbrugere vil have grøn omstilling og fordi det slet og ret fordi det er klogt [sic] og sund fornuft.

Men det er klart, at vi ikke kan gøre det alene. 

Nej, tværtimod har vi brug for tydelige signaler fra Christiansborg og Regeringen. Og vi har brug for, at Regeringen bakker vores – og deres egne – ambitioner op med handling. 

Den russiske invasion i Ukraine, energipriskrisen og nu også urolighederne i Mellemøsten har alt sammen tydeliggjort behovet for, at vi sætter tempo på den grønne omstilling. Tempo på at udfase den sorte energi. Tempo på at få gjort os helt uafhængige af stater som ikke deler vores demokratiske værdier.  

- - - - - - - - - - - - - - FJERNVARMEPULJE  - - - - - - - - - - - - - -

Selvom det var på et overordentlig trist og alvorligt bagtæppe, så satte vi stor pris på den fokuserede indsats statsministeren og regeringen lagde an til, da Mette Frederiksen for rullende kameraer lagde sporene for, hvordan vi skulle af med den sorte gas i vores boligopvarmning. 

Slut med naturgas i 2030.

Og i stedet skulle danskerne have ren besked om, hvor der kommer fjernvarme og hvor det i stedet vil give mere mening at investere i en individuel varmepumpe. 

På den baggrund indgik Regeringen som bekendt en aftale med KL, hvor de forpligtede hinanden på at få skabt dette overblik og på at få sendt breve ud til de mange hundredetusinde boligejere, der havde et gasfyr. 

Det var ikke nogen let opgave. Hverken for kommunerne eller for fjernvarmeselskaberne, der i et stadig mere presset marked skulle både screene, banke på døre og lave projektforslag for nye projekter med konverteringer. 

Kommunerne og fjernvarmeselskaber i forening har taget denne opgave på sig. Opgaven der er bestilt af Regeringen og Folketinget. Vi skulle – og skal – af med den sorte naturgas så hurtigt som muligt. 

Og vi har leveret det overblik der blev efterlyst. 

Til gengæld – var løftet fra Regeringen – vil man levere en målrettet indsats for at sikre, at vi når i mål. 

Hvad er så status ovenpå den kæmpe indsats, der er lagt. Ikke mindst i kommunerne og hos fjernvarmeselskaberne.

Status er, at der de seneste tre år er udarbejdet og godkendt projektforslag i hundredvis, og

162.000 boliger har i dag mulighed for at sige nej tak til den sorte gas og goddag til den grønne fjernvarme. 

Og der er mere på vej. Jeg ved, at rigtig mange fjernvarmeselskaber fortsat arbejder på at lave projektforslag, der vil udfase de sorte naturgasfyr. 

Det er imponerende. 

Men hvis vi skal i mål med denne opgave – som Regeringen og Folketinget har pålagt os – så kræver det at Regeringen og Folketinget også selv lægger hånden på kogepladen. 

Lige nu ligger der projekter, der vil kunne udfase yderligere 14.000 naturgasfyr – og tallet vil stige de kommende måneder. Projekter i kommunerne, der er godkendte, hvor vi kunne gå i gang med det samme. 

Men det gør de ikke, fordi fjernvarmepuljen er tom. Lige nu mangler der 272 millioner kroner i puljen for at vi kan gennemføre de projekter i år, som vi er blevet bedt om at gennemføre. 

Og fra næste år er der slet ikke nogen pulje, hvis ikke Regeringen og Folketinget beslutter sig for at åbne den igen. 

Jeg har sågar hørt vores minister sige, at der er brug for endnu flere analyser for at sikre Folketingets opbakning og at der ikke spildes penge på urentable fjernvarmeprojekter. 

Til det vil jeg bare sige: 

Nej. Der er ikke brug for flere analyser. Der er ikke brug for flere undersøgelser. Der er ikke brug for flere studiegrupper. Der er brug for handling. Det er hvad der er brug for. 

Allerede i dag er det kommunernes opgave at vurdere de konkrete projekter. De er allerede det økonomiske filter, der sier urentable projekter fra. Så vi har ikke brug for flere syltekrukker. 

Helt ærligt. Det må vi kunne gøre bedre.

Nu har kommuner, fjernvarmeselskaber, entreprenører, energiplanlæggere og en række andre aktører levet op til deres ansvar og lavet de projekter sådan som Regeringen og Folketinget har bedt os om. Projekter der kan reducere CO2-udslippet med 56.000 ton og dermed levere et solidt bidrag til at indfri vores klimamål og ikke mindst skabe tryghed hos boligejerne.  

Derfor: Lad os få en slutdato for, hvornår der må bruges naturgas til opvarmning og lad os så få fyldt fjernvarmepuljen op, så vi kan komme i mål og levere på Regeringens, kommunernes og vores egne løfter til de danske boligejere. 

Det vil være det ansvarlige at gøre. 

- - - - - - - - - - - - - - OVERSKUDSVARME - - - - - - - - - - - - - -

Er I med på en lille quiz?

Hvad har Viborg, Vejen, Odense, Grenaa og Bjæverskov til fælles? 

. . . . 

Ja, I har sikkert gættet det. De har det tilfælles, at der her er et meget, meget stort potentiale for at udnytte overskudsvarme. 

I Vejen vil man gerne udnytte de store mængder overskudsvarme, der kommer fra omformerstationen ved Viking Link. Det vil kunne erstatte op mod halvdelen af den varme, som varmeværket i dag producerer ved blandt andet at brænde flis og halm af.

I Grenaa har varmeværket mulighed for at udnytte overskudsvarmen fra Gærfabrikken, der ligger et stenkast fra varmeværket. De vil kunne levere varme svarende til 1.000 husstandes forbrug og dermed undlade at brænde i alt 7.000 tons træflis af om året.

I Odense har man flere forskellige spændende muligheder. Blandt udnytter man i dag overskudsvarmen fra Metas datacenter, det vi også kender som Facebook. Flere end 11.000 boliger får fjernvarme alene fra overskudsvarme fra blandt andet serverne hos Meta. 

Over hele landet ligger der gode projekter i kø, der kan sikre, at vi effektivt udnytter overskudsvarmen og sikre, at vi får endnu mere grøn fjernvarme til landets mange fjernvarmeforbrugere. 

Det er grønt. 

Det er energieffektivt. 

Det er klogt. 

Det er det politikerne har lavet politiske aftaler om, at vi skal. Udnyttelse af overskudsvarme.

Efter flere års kamp for at få lov til at udnytte overskudsvarmen, landede politikerne en aftale i 2019, der fik overskriften ”Øget udnyttelse af overskudsvarme”, der netop skulle sikre, at vi fik udnyttet endnu mere overskudsvarme. 

Det er sund fornuft. 

Men nu 4 år senere hvor aftalen endelig er ved at være igennem lovmøllen er der så landet et nyt benspænd. Et benspænd, der ikke bare hindrer endnu mere overskudsvarme i at blive udnyttet effektivt. Men som reelt også truer gode projekter, der er i drift i at fortsætte. 

Det er et nyt prisloft, der for politikerne er tænkt som et prisloft der skal beskytte varmeforbrugerne. Et prisloft der er betalingen til SKAT og SKATs teori om, at der findes ”falsk overskudsvarme”. 

Nu har vi så set dette prisloft udmøntet i praksis. Og prisloftet virker ikke. Det gør et nationalt fastsat prisloft ikke og vil aldrig gøre det. Af den simple grund at varmen koster noget forskelligt og har en forskellig værdi fra det ene sted i landet til det andet.

Varmeforsyningsloven indeholder i forvejen en forbrugerbeskyttelse. Det er en lov, der faktisk har til formål at beskytte forbrugerne. 

I stedet er prisloftet en showstopper for overskudsvarmen. Et prisloft er ufleksibelt og det bibringer så meget usikkerhed om de investeringer der skal foretages, at vi nok må se i øjnene, at vi ikke får udnyttet mere overskudsvarme, sådan som det ellers var politikernes ønske. 

Altså kære venner. 

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Hvis vi skal udfaset den sorte naturgas. Hvis vi fortsat skal levere forsyningssikkerhed. 

Så skal det være slut med at vi gang på gang får lagt disse benspænd ud foran os. 

Vi har ikke brug for flere bureaukratiske ordninger, der alene kræver mere tid bag skrivebordet og skaber mere usikkerhed for energiselskaberne og for forbrugerne. 

Måske man på dette område skulle skele til folkeskolen som nå[r] statsministeren i sin åbningstale forslog at sætte fri og sætte fjernvarmen fri til selv at vælge hvad hvordan de vil producere fjernvarmen. 

Altså på dansk; fjern prisloftet helt.

Så kan vi komme videre med den grønne omstilling og med at levere grønne løsninger til gavn for Danmark. 

- - - - - - - - - - - - - - FJERNVARMENS VÆRDI - - - - - - - - - - - - - -

For det er det der er kendetegner den danske fjernvarmesektor. Vi leverer grønne løsninger til gavn for forbrugerne og for Danmark.

Vi bidrager til at sikre forsyningssikkerheden i vores el-system, der bliver stadigt mere og mere grønt. Men som også bliver mere og mere fluktuerende. Her leverer vores kraftvarmeværker den nødvendige balance, så vi hver især har strøm i kontakten, når vi har brug for det. 

Og i fremtiden kommer vi til at skabe endnu mere værdi for vores samfund. Det gør vi blandt andet ved at udnytte overskudsvarmen fra de kommende Power-to-X anlæg. Analyser viser, at salg af overskudsvarme til fjernvarmen kan forbedre konkurrenceevnen for PtX-anlæg placeret i Danmark i forhold til nabolande uden udbredt fjernvarme. Det er ganske markant.  

Alt det vil vi her fra scenen i morgen komme ind på, når vi præsenterer en ny analyse, som Dansk Fjernvarmes sekretariatet har begået. En analyse der netop udfolder fjernvarmens kernefortælling. Alt det som vi skaber, men som ikke fylder i den offentlige debat. Alt det, der nogle gange kan være svært at sætte et prisskilt på, men som har stor værdi for samfundet og ikke mindst for den enkelte boligejer, den enkelte industrivirksomhed og for et sammenhængende energisystem. 

For kernen er netop, at vi i vores sektor har en stribe selskaber, der gerne går forrest. Der gerne bidrager til udfasning af den sorte energi – i både vores egen og i andre sektorer. 

Tag bare affaldsenergiselskaberne, der over en bred kam er engageret i CO2-fangst. Det var ikke givet, at det skulle være en af de sektorer, der står for noget af den mest fremsynede teknologiudvikling vi har oplevet herhjemme i de seneste mange år. 

I dag er billedet et helt andet. Altså et helt andet. 

Det er helt uundgåeligt, at selskaber der i dag udnytter restaffald til at lave strøm og varme til danskerne, i fremtiden også skal have succes med at fange, lagre og udnytte CO2 fra de mange anlæg. 

Hvis ikke vi når i mål med den udfordring, så når vi ikke vores klimamål. 

Derfor er en lang række af medlemmerne i Dansk Fjernvarme i dag i gang med planer om etablering af CO2-fangst, og medlemskredsen har et samlet potentiale for CO2-fangst på op mod 7 mio. ton CO2 per år.

Folketingets partier har ved flere lejligheder, senest i forbindelse med Aftalen om styrkede rammevilkår for CO2 fangst i Danmark, anerkendt, at der er behov for en forbedret regulering af CO2-fangst i forsyningssektoren. 

Det er væsentligt for Dansk Fjernvarme, at CO2-fangst skal kunne ske i kommunale selskabers hovedvirksomhed og dermed kan bidrage til vores fælles klima indsats. 

Derfor er politikernes opgave nu også at skabe de økonomiske rammer, der gør det muligt at finansiere CO2-fangst også på anlæg, der ikke opnår statsstøtte i forbindelse med de to kommende CCS-udbud i 2024 og 2025. 

Det ved jeg godt ikke er nogen let opgave. Og det er bestemt ikke blevet lettere oven på det meget tumultariske forløb der har været omkring liberalisering af affaldssektoren. Og selskabsgørelse af affaldsanlæggene, hvor formålet er at 30 procent af selskaberne skal lukke. Uanset, hvilke selskaber, der har det største potentiale og måske endda også har de bedste forudsætninger for at levere et bidrag til at indfri ambitionerne, så udestår der nu en kamp mellem selskaberne. En kapløb, hvor de fra start ikke står på samme linje. Nogle selskaber har en positiv åbningsbalance. Andre har ikke. Og sådan er selskaberne forskellige, hvilket kun er med til at gøre det mere vanskeligt for os at bidrage til at indfri vores mål. 

Ikke desto mindre, så er det en bunden opgave. Ikke en nem opgave men Dansk Fjernvarme bidrager gerne med at finde løsninger der både kan sikre økonomi til de nødvendige investeringer samt sikre fortsat konkurrencedygtige priser for fjernvarmen.

En opgave, som vi også gerne tager på os. Ligesom vi har taget opgaven på os med at sikre en helt grøn boligopvarmning og med at sikre den nødvendige balance i et stadigt mere grønt og fluktuerende el-system. 

For den store indsats, skal I alle sammen der sidder her, have et stort tak. Tak for jeres mod og tak for jeres store indsats. 

- - - - - - - - - - - - - - INKLUSION OG DIVERSITET - - - - - - - - - - - - - -

Når jeg kikker ind i fremtiden ser jeg en fjernvarmesektor og en samlet energisektor, der kommer til ikke bare at levere en grøn omstilling i energisektoren, men også leverer forudsætningen for at vi kan skabe et CO2 neutralt Danmark. 

Ja, faktisk er vi forudsætningen for, at Danmark kan nå de mål jeg indledte med. I 2025. I 2030 og i 2050, hvor vi ikke bare er CO2 neutrale men CO2 negative i Danmark.

Jeg ser også en fjernvarmesektor, der kan ranke ryggen. Børste lidt af det lidt støvede image væk og for alvor melde os ind i samfundsdagsorden som en af de væsentligste aktører.

Men det kræver, at vi fortsat kan tænke nyt. Kan tænke i løsninger og kan skabe alliancer og samarbejder lokalt og nationalt.

Og det kræver også, at vi kikker på os selv. At vores branche er en attraktiv branche for andre end os selv. 

Altså os lidt midaldrende mænd – nogle lidt ældre end andre.

At vi også er en branche, hvor det er sjovt at være ung og gøre karriere. En branche, der kan tiltrække både dygtige unge mænd og dygtige unge kvinder.

For vi har brug for alle kompetencer, hvis vi skal knække klimakrisen – og det skal vi. Alle undersøgelser viser desuden, at øget diversitet skaber bedre beslutninger og bedre resultatet. 

Allerede i dag er der konkurrence om arbejdskraften, og den skærpes kun de kommende år. Årgangene vi kikker ind i er små og kampen for at tiltrække de kloge og kreative hjerner til virksomheder og bestyrelser er hård.

Derfor har vi i Dansk Fjernvarmes bestyrelse sat os for, at det er en kamp vi vil vinde. Og det kræver at vi ikke kun snakker om forandring, men faktisk sætter os for at sætte handling bag ordene.

I Dansk Fjernvarme har vi lige nu 352 fjernvarmeselskaber som medlemmer. Vi har registreret 1.916 bestyrelsesmedlemmer. 1.735 mænd. 181 kvinder, svarende til. Det er 9%. 

Og vi ligner lidt hinanden, både i alder, højde og drøjde.

I de 352 selskaber er der 352 direktører eller driftsledere. Af dem er 338 mænd og 14 kvinder Det er 4%. 

Dette kan vi toppe i Dansk Fjernvarmes bestyrelse, hvor der er 17 mænd og INGEN kvinder. Jeg behøver vist ikke sige procenten her. Og vores direktør er, som I ved også en mand. 

Jeg håber, at vi i bestyrelsen får ændret på den sammensætning snarest. Men det kræver også, at alle jer, der har indflydelse ude i selskaberne, at I har fokus på det. For det er jo her, at medlemmerne i Dansk Fjernvarmes bestyrelse skal rekrutteres fra. 

Det ønske ved jeg, at jeg deler med mange af jer, men også at det er svært. Netop derfor er det noget, vi skal gøre sammen, så vi kan dele ideer og skabe et fælles fokus for branchen. Sådan løfter vi hinanden.

Jeg kan se på deltagerlisten og her i salen, at der heldigvis er mange kvinder tilstede i dag. Jeg ved også at netværket for kvinder i fjernvarmesektoren - Districht [sic] Heating Divas Scandinavian - vil være at træffe på Dansk Fjernvarmes stand i løbet af Landsmødet [sic].

Jeg har også set at der er mange unge. Ikke mindst fordi vi specielt har inviteret mange unge med til vores Landsmøde i dag og nogle af dem endda på Scenen i morgen formiddag. Vi har også et særligt arrangement for vores unge deltagere senere i eftermiddag her på Landsmødet. Og hvis der sidder nogen hernede i salen, der mener at falde inden for den kategori og gerne vil netværke med andre ligesindede, så skal I bare kontakte en fra Dansk Fjernvarmes sekretariat, så kan jeg godt love en adgangsbillet. 

Min opfordring er, at vi alle sammen - i vores bestyrelser - og i ledelserne rundt omkring i selskaberne - tager dette alvorligt og arbejder seriøst med vores kultur. Vi skal alle være ligeværdige og velkomne på vores arbejdspladser og at vi skærper fokus på at rekruttere flere kvinder og flere unge mennesker til vores sektor. 

Kun derved kan vi tiltrække den pallette af kompetencer, vi har brug for, for at løse vores tids største udfordring.

Det er en kamp vi må og skal vinde også. Ligesom de andre kampe vi har vundet.

- - - - - - - - - - - - - - AFSLUTNING - - - - - - - - - - - - - -


Det var ordene.

Nu skal vi have en kort pause. I den pause skal vi alle sammen have frokost. Dertil følger en lille service information, nemlig at I på jeres navneskilt kan se, i hvilket lokale I hver især er blevet anvist til at sidde i. 

Derudover vil jeg anbefale jer at bruge denne eller en af de øvrige pauser på besøge de mange stande her uden for [sic]. Og ved selvsyn så noget af den teknologiudvikling, der foregår i sektoren. 

Når vi klokken kvart over et er retur, vil Josefine Kofoed Christiansen overtage scenen og bringe os sikkert gennem resten af dagens faglige program. 

Jeg ser frem til at vi får et par gode dage sammen med hinanden. 

Rigtig hjertelig velkommen.