Jess G. Berthelsens 1. maj-tale

Ataqqinartut sulisartut kingumut sulisartut ulluanni pilluangaaritsi.
Ilisimassavarsi ilisseqanngippat manna nuna ingerlanneqarsinnaanngimmat. 

Tassami Nunatsinni aalisakkat saniatigut ajoraluartumik allamik aningaasarsiorfe­qan­ngi­ngajakkatta, taakkuuvusi assakaasunik maani nunami kaavititsisut. Taa­maam­mat peqqutissaqarpusi sulisartut ulluat nalliussissallugu, pilluaqqingaaritsilu.

Aalisarneq tikereerakku tassaniiginnarallassaanga. Aalisarnermut Inatsisissaq SIK-p pingaarteqaa, ajoraluartumimmi aalisarneq kisiat Nunatsinni nappatigaarput, aatsi­tas­sarsiorusuttunut iluamik periarfissanik pitsaasunik periarfissiiniannginnatta.

Taamaattumik aalisarnermut inatsisissap qanoq naammassineqassanersoq SIK-mi assut pissannga­ti­gaarput. Tassami ilaasortatta nunami suli­sut inatsisitigut pitsaa­su­mik atugassaqartinneqarnissaat pingaartipparput. Aap, tusaavara oqariartorto­qar­toq inatsisissaq aalisartunut iluaqutaassasoq. Soorunami aalisartunut iluaqutaa­sa­ri­aqarpoq. Kisianni sulisartummi ? Taakkuup­pummi aalisartut tulaassuiuarnissaan­nik qulakkeerisut. Taamaammat aalisarnermut inatsisissaq aamma sulisartunut ilua­qutaasariaqarpoq, ilaatigut aalisakkerivinni aningaasarsiat qaffannerisigut.

Aamma assuarineqarpoq aalisarnermut inatsisissamut SISA ilanngunneqarsimam­mat. Aalisartuunnginnattagooq taamaattoqarsinnaanngilaq. Arraa aali­sartuunata aalisagartassanut tamatta 33,33 procentimik piginneqataavugut Royal Greenlandi aqqutigalugu. Piginneqataassutillu siammarniaraanni SISA aqqutissaalluarpoq, tassami SISA 42.000-inik ilaasortaqarmat.

Isumaqatigiinniarnerit tamaasa piumasaqaateqartuartarpugut annerusumik qaf­fan­neqarnissatsinnik. Akissutigineqartuartorlu tassa, akissaqanngilagut. Taamaam­mat ulluinnarni tamatta atugarissaarnerulissagutta, kalaaleqatigullu Danmark­imut nuttartut unikaallatsissagutsigit Nunarput aningaasarissaarnerulertariaqarpoq. Tas­sami piviusoq imaammat, illoraarsooqqagut ukiuni kingullerni taama amerla­ti­galutik Nunatsinnut tikerarsimanngikkaluarpata 2023-imi aammattaaq maani nuna­mi ikileriaqqissimassagaluaratta.

Taamaattumik isumaqatigiissimanngikkutta tamatta atugarlioqatigiissalluta, tamat­ta atugarissaarnerulernissarput anguniartariaqarparput, taamatullu isumaqatigiis­su­teqarsimagutta taava tamatta ataatsimoorluta atugarissarnerulerniarluta Nunat­ta aningaasarsiorluarnissaa anguniartariaqarparput.

Nuuk Imermut tunngatillugu imeruersaatit immiaaqqallu puui pillugit Namminer­sorlutik Oqartussat nalunaarutaat siorna allanngortinniarneqarpoq suunngooq tamaasa utertissinnaaniassagatsigit. Arraa, sooq Nuuk Imeq akigineqartariaqarpa suut tamaasa utertinneqarsinnaanernissaat piinnarlugu? Tassami manna nunaru­jussuaq inukeqimmat allatut ajornartumik suliffeqarfiutigut immikkut illersor­taria­qarpagut. Ilami aningaasaatilissuit Nunatta avataaninngaanneersut piumagunik sutigut tamatigut unammillersinnaammatigut sukkanerpaamillu unitsilluta.

Aamma aana ulorianartua, avataaninngaanniik pilersorneqarsinnaanissamik isu­mal­luuteqarnerput taamaalilluni suli annertusiartorpoq, taamaalillunilu aamma maani suliffis­sat ikiliartulerlutik. Tassami Nuuk Imeq matuneqarneratigut sulisut 50-it annaavagut, imaappoq inuiaqatigiit katillugit 75 millionit kronit annaavaat. Taassuma iluani Nuuk Imerminngaanniik iluanaaruteqarnermi Kommuneqarfik Sermersooq 20 millioner kroninik ukiumut annaasaqartalerpoq. 

Mittarfissarsuaq siulleq tassa naammassinialikaseqaaq. Kikkut tamarmik minnerun­ngitsumik Nuummi aammalu Ilulissani najugallit neriupput akikinniararsuarmik Dan­markimut angalasinnaanngussallutik. Taakkumi nunaqqatigut Ilulissani Nuum­milu najugaqanngitsut qanoq akiliuteqartassappat? 

Timmisartuutileqatigiiffissuit Nunatta aningaasaataanit amerlanerungaartunik ani­ngaasaatillit Air Greenlandimut unammillerlutik aasaannakkut maanga tim­misaler­pata Air Greenlandip unamminiarlugit Danmarkiliarnermut akigititani apparta­ria­qassavai. Taavami sinerissamut timmisartorneq qanoq akeqalissava? Tassami na­lun­ngilarput Air Greenlandip Danmarkimut timmisartuussisarnini maan­nakkut sin­neqartoorutigisaraa. Aammalu nalunatigu maannakkut Danmarkimut sin­neqar­too­rutiminik sinerissamut timmisartornissatsinnut akikillisaasartoq.

Maani pigisagut suut tamaasa immikkut illersornagit avataani suliffeqarfissuarnut tunniussuunnialerpagut? Illuatungaatigullu aningaasaatilissuit maani nunami sulif­feqarfinnik pilersitseqattaartut ajoriniaasaarlutigit. Ilumut qanoq paasineqartariaqarnerpugut?  

Aaliangertariaqalerpugut maani nunami asangaakkatsinni suniarnerluta. Unammil­leqatigiinneq suna tamaat akigalugu ammaanniarparput? Aaliangiinnassaagut, kin­gu­nissai suussanersut nalunngiinnassavagut. Assersuutigalugu Carlsberg Rusland­i­mi tuniniaasinnaajunnaarami aningaasat 6,5 milliardit kronit annaavai. Tas­sa Nu­nat­ta karsiata ukiumut isertittagaat nallingajallugit. Taamaattumik Nunarsuarmi suliffeqarfissuarnut imaasiallaannarluta unammillersinnaanngilluinnar­pu­gut. 

Taamaammat Nunarput taamatut siammasissumik ingerlatiinnarniarutsigu allatut ajornartumik suliffeqarfiutitta ilai immikkut illersorneqartariaqarput. Ta­man­nali kissaatiginngikkutsigu, taava aaliangiinnassaagut. Maanilu Nunami Det Frie Mar­ked atuutilersillugu. Tassa Naalakkersuinikkut niuerneq akuleruffigineqarani ingerlaler­luta, kikkulluunniit suliffeqarfimmik aallartitsisinnaapput, pisisussaqarpat qujanaq. 

Aanali aamma tupinnartoq. Nutaarsuarnik mittarfissuarnik marlunnik, pingasunik sanatitsivugut Kangerlussuarmigooq mittarfik isasoorluinnalermat aaqqissuun­nis­saa­lu akisussaqimmat, timmisartorsuit angisuut miffigisinnaajunnaassagaat nalu­naarutigineqarmat. Tamanna aallaavigalugu soorunami Air Greenland Nuummut Ilulissanullu nutsertariaqalerpoq 300 millionit kronit atorlugit. A’ vupti Kangerlus­suarmigooq mittarfik siunissami aamma timmisartorsuit miffigiinnaarsinnaavaat. 

Arraa maani nunami suvugut ? Nammineq nalunngilarput suniarnerluta? Uanga paatsiveeruppunga. Eqqarsalerpunga qangali tamanna ilisimaneqarsimanerpa? Taamaattuminguna Namminersorlutik Oqartussat Kangerlussuarmi hoteliutaat privatinit pisiarineqartoq? Miserratigissanngilara eqqumiigi­nikuugakku qanoq ilil­luni privatip Kangerlussuarmi hoteli pisiarisinnaagaa uffalu mittarfik matulersoq.

Immaqami aasit taakkua hotelimik pisisut nalunngereersimavaat siunissami tim­misartorsuit Kangerlussuarmut mittuaannarsinnaajumaartut. Taamaappat taava­miuna mittarfissuit taakku pingasut qanoq ilillugit akilersorniarigut? 

Aanali ajornerpaaq. Ilaasortagut Kangerlussuarmiik angerlarsimaffimmiinniik nu­annaringaakkaminniik nutsertariaqalernikuummata Ilulissanut Nuummullu mit­tarfianngooq atorunnaassammat, sunaaffa taamaattoqarnianngitsoq. Qaa ukorsii!

Soorunami ajortuinnaasinnaanngimmata maannakkut akileraarutitigut aaqqissuus­seqqinniarneq ilaasortatsinnut pitsaasumik kinguneqassammat iluarisimaarpara, kisianni iluarisimaarnerusimassagaluarpara aningaasanik nutaanik aningaasalersor­neqartuuppat. Kisianni taamatut isertitat aallaavigalugit akileraarusiiniarneq ilu­arinartippara, ilaasortatsinnummi iluaqutaassammat. Aningaasarsiat pisissutigine­qarsinnaanerannut iluaqutaassaaq, tamannalumi pisariaqavippoq, maannakkummi inuuniarneq maani nunami ilungersunarpoq, minnerunngitsumik orsussap aamma akitsornera ilaasortatsinnut mikinngitsumik malunniutissammat.

Taamaattumik atugarissaarnerulissagutta Nunattalu karsia immerneqarnerussap­pat aatsitassarsiorneq aallartinniartigu uranimik akoqarpata akoqanngippata­luun­niit. Asulimi assiliaatigiinnarsinnaanngilagut. Assiliaatigiinnarlugimmi atugarissaar­ne­ru­lernavianngilagut, uagummi nammineq naalagaavugut Nunatta pisuussutai qanoq aningaasarsiutigissanerlutigit. 

Naapilluta immitsinnut isigaluta oqallissinnaanerput Nunatsinni imaaliallaannarluni pisinnaanngilaq immitsinnut ungaseqigatta. Qujanartumilli ullumikkut nittartak­ka­ti­gut inuit oqallittarfii atorlugit attaveqaqatiginneq annertuumik ingerlatilernikuu­arput, taamaalilluta isummagut annissin­naalernikuullutigit. 

Ajoraluartumilli nuannaarutissaraluarput taanna, oqalliseqataasinnaaneq, aamma nuannaarutissaavallaarunnaalerpoq, tassami oqallisiginiakkat pinnagit inuttarsiuil­lutik sakkor­tuneqqusaallutik oqalliseqataaniarsaripput. Amerlanngikkaluarlu­tik sun­nigaat amerlapput, suliffeqarfinni aqutsisunut, politikerinut, qinikkanut, peq­qinnissaqarfimmi sulisunut, pisiniartitsi­su­nut il.il. sakkortuumik malersuisarlutik.

Taamatut pissusilersorneq akueriuminaappoq, ernumanarlunilu. Taamatut nittar­takkatigut allalluni avaanngunartumik kiinnertarneq nutaarsiassaanngik­ka­luartoq, tamanna SIK-miik oqariartuutigerusupparput, kinaluunniit inuk taama pineqartus­saan­ngilaq. 

Kingumut tamassi sulisartut ulluanni pilluangaaritsi ullorsiorluarisilu.

Ærede arbejdere, tillykke med arbejdernes internationale kampdag!

I skal vide, at dette land ikke kan drives uden jer!

Det er jo desværre næsten ikke andre udover fisk indtægtskilder her i vores land, det er jer, der holder hjulene i gang her i dette land. Derfor har I grund til at fejre dagen i dag. Endnu engang stort tillykke. 

Jeg forbliver i fiskeriet nu jeg er der. SIK synes, at den nye fiskerilov er meget vigtig, desværre har jo vi kun fiskeriet at leve af her i landet, fordi vi ikke vil give gode muligheder til dem, der gerne vil bryde mineraler. 

Derfor er vi i SIK er meget spændt på, hvordan den nye fiskerilov vil se ud, når den bliver vedtaget. Det er jo vigtigt for os at vores medlemmer, der er arbejder på land får gode vilkår i loven. Ja, jeg hører også nogen sige, at loven skal være til gavn for fiskerne.  Selvfølgelig skal den være til gavn for fiskerne, men hvad med arbejderne? Det er jo dem, der sikrer at fiskerne kan lande deres fangster. Derfor skal den kommende fiskerilov også være til gavn for arbejderne, blandt andet ved at hæve lønningerne i fiskeindustrien. 

Man har kritiseret at SISA er indgået i fiskerilovforslaget. Fordi vi ikke er fiskere, kan man ikke gøre det på den måde. Hallo, uden at være fiskere vi er alle sammen medejere af 33,33 procent af fiskekvoterne, via Royal Greenland. Hvis man skal sprede medejerskabet, er SISA en god mulighed at vælge med 42.000 medlemmer.

Hver gang vi forhandler overenskomster, fremkommer vi med ønsket om, at I får mere i løn. Svaret har hver gang været; vi har ikke råd til det. Hvis vi skal forbedre vores velfærd i det daglige og bremse udflytningen til Danmark, bliver vi nødt til at forbedre økonomien i vores land. Realiteten er, hvis mange vores fætre fra asien de seneste år, ikke var flyttet til vores land, ville vi være blevet færre igen i 2023. 

Derfor, hvis vi alle ikke er blevet enige om at have et dårligt velfærd, så skal vi alle have som mål at få et bedre velfærd, og hvis vi alle er blevet enige om det, så skal vi alle sammen have det mål, at vores land skal kunne tjene penge.

Med hensyn til Nuuk Imeq, havde Selvstyret ændret emballagebekendtgørelsen for sodavand og øl sidste år, fordi vi skal kunne returnere alle slags emballager. Bevares, hvorfor skal Nuuk Imeq ofres for at opnå, at alle emballagerne skal kunne returneres?  Vores kæmpemæssige land med en lille befolkning, bliver vi nødt til at forsvare vores arbejdspladser. Pengestærke udenlandske kan sagtens udkonkurrere os, hvis de vil og meget hurtigt stoppe os.  

Det farlige er at vores afhængighed af forsyningerne udefra, på den måde vokser mere, og på den måde bliver der også færre arbejdspladser. Fordi da Nuuk Imeq blev lukket mistede vi 50 arbejdspladser, alt i alt mistede samfundet indtægter på 75 mio. kr. I samme ombæring mistede Kommuneqarfik Sermersooq indtægter fra Nuuk Imeq 20 mio. kr. årligt.  

Den første store lufthavn er snart færdig. Alle og enhver, især dem der bor i Nuuk og Ilulissat håber på at de vil kunne rejse til Danmark meget billigere. Men hvad med vores medborgere, der ikke bor i Ilulissat eller i Nuuk, hvad skal de så betale?

Store flyselskaber som har meget større midler, end vi har her i landet, begynder at konkurrere med Air Greenland, og de begynder kun at flyve hertil om sommeren, så vil Air Greenland være nødt til at sænke billetpriserne til Danmark, for at kunne konkurrere.  Hvor meget vil flyrejserne så komme til at koste, når man skal rejse videre til kysten? Vi ved jo at Air Greenland har overskud på Danmarksruten. Vi ved også at deres overskud på Danmarksruten, kommer rejsende til kysten til gode, da overskuddet bruges til billigere billetpriser.

Er vi i gang med at afgive det vi har her i landet, til udefra kommende store virksomheder? På den anden side kritiserer vi de store virksomheder, som opretter virksomheder her i landet. Jeg ved ærgerlig talt ikke, hvordan er vi skal forstås?

Vi skal til at beslutte os for, hvad det er vi egentlig vil her i vores elskede land. Skal give frit til den frie konkurrence, uanset hvad vil koste? Vi skal bare beslutte, men vi skal bare kende konsekvenserne. F.eks. mistede Carlsberg 6,5 mia. kr. på grund af, at det ikke længere kunne producere i Rusland. Dette svarer til næsten det samme som Landskassens indtægter om året. Derfor kan vi ikke bare sådan lige konkurrere med de internationale selskaber. 

Det der også er underligt. Vi får bygget to store lufthavne, tre, fordi lufthavnen i Kangerlussuaq var ved at brase sammen, og at det ville være for dyrt at reparere den, fordi de større fly ikke ville kunne lande der, sagde de. På baggrund af det, var Air Greenland nødt til at flytte til Nuuk og Ilulissat og brugte 300 mio. kr. Men vupti, de store flyvemaskiner kunne alligevel lande i Kangerlussuaq. 

Altså, hvad er det vi har gang i? Ved vi egentlig selv, hvad vi gerne vil? Kort sagt, jeg bliver helt forvirret. Jeg tænker har man vidst dette i lang tid? Er det derfor, at Selvstyrets Hotel i Kangerlussuaq bliver købt af private? Jeg skal ikke benægte, at jeg synes det er meget underligt, at en privat virksomhed køber hotellet i Kangerlussuaq, lufthavnen er jo ved at blive lukket ned.

Det har åbenbart allerede vidst, at de store flyvemaskiner, også i fremtiden vil kunne lande i Kangerlussuaq. Hvordan skal vi så afbetale de tre store lufthavne?

Det værste er at vores medlemmer er blevet nødt til fraflytte, deres elskede hjem i Kangerlussuaq, og flytte enten til Ilulissat eller Nuuk, fordi lufthavnen i Kangerlussuaq skulle lukkes, hvilket åbenbart ikke har været tilfældet. Vor Herre på lokum.

Selvfølgelig skal det hele ikke være negativt, der har lige været en skattereform, som vil have en god påvirkning for vores medlemmer, hvilket jeg er tilfreds med, men jeg ville være endnu mere tilfreds, hvis den blevet finansieret af nye indkomster til landet. Men den beskatningsform ud fra indkomsterne er jeg tilfreds med, da den vil være til gavn for vores medlemmer. Den vil påvirke købekraften positivt, hvilket er allerhøjest nødvendig, de nuværende levevilkår her i landet er svære, ikke mindst også fordi brændstofpriserne er steget, som vil påvirke vores medlemmer.

Så hvis vi vil have et bedre velfærd og vil have flere indtægter til vores Landskasse, må vi starte råstofudvindingen, uanset om mineralerne indeholder uran eller ej. Vi kan jo ikke blive ved med at have dem som udstillingsbilleder, vi kan ikke få et bedre velfærd, hvis vi blot lader dem være til som udstillingsbilleder, det er os selv, der bestemmer, hvordan vi vil tjene på vores lands ressourcer. 

Her i vores land er det ikke ligetil at være fysisk sammen og debattere, da vi geografisk er langt fra hinanden. Heldigvis har vi i vore dage mulighed for at kommunikere med hinanden via de sociale medier, som vi er begyndt at benytte os af i en stor udstrækning, hvor vi kan ytre vores meninger, ikke altid med tale men også skriftligt.

Desværre, det vi skulle glædes over, det at kunne være med i debatten, er nu ved at være noget, man ikke kan glæde sig over. Det sker jo det, at det der skulle være en debat, bliver personligt, hvor der er konkurrence om, hvem der kan komme med det hårdeste udtalelser. De er ikke mange, men der er mange, som bliver påvirket.  De fjendtlige ytringer er overfor virksomhedsledere, politikere, tillidsvalgte, ansatte ved sundhedsvæsenet, endog også overfor kassemedarbejdere m.m., som bliver kritiseret med hårde ytringer.

Sådant et adfærd er ikke acceptabel og er bekymrende. Selvom dette ikke er noget nyt, at man i de sociale medier ytrer sig i hårde vendinger, vil vi fra SIK sige, at ingen mennesker må behandles på den måde. 

Endnu engang tillykke med arbejdernes internationale kampdag, og hav en rigtig god dag.