Skip to content

Laura Høtbjerg Nielsens tale om pres ved Talefest

Mikkel Randløv-elektrofilm

Om

Taler

Dato

Sted

Skamlingsbanken

Tale

Jeg har et håb om mindre pres!
Jeg kender det, vi kender det, alt for mange kender det. 
Den evige hverdagsspiral skole, lektier, afleveringer, arbejde, sport, venner. 
Og nåh ja, så skal man også lige huske det mest basale - minimum 3 måltider om dagen og også helst mellem 8-9 timers søvn.
Min egen hverdagsspiral kan til tider komme lidt i ubalance, simpelthen fordi der ikke er timer nok i døgnet til, at den kan køre rundt.
Når det sker, er det tit søvnen eller vennerne, der lider under ubalancen i min hverdagsspiral.
Men hvad er det, der forårsager denne ubalance? 
Ja, det skal jeg fortælle jer.
Jeg kan endda gøre det med et ord. 
Et ord der kan sættets foran alle aktiviteter i min hverdag. 
Det famøse ord er pres!
Et ord vi unge er begyndt at kende lidt for godt.
Et ord der for mig ikke burde eksistere i det omfang det gør, fordi ordet står for et fænomen, der ikke burde være en så stor del af vi unges liv!
Men det er det, og det er et faktum, vi er nødt til at acceptere. 
Vi er nødt til at acceptere det, så vi kan gøre noget ved det. 
For det kan vi!
Det er vigtigt at vi italesætter pres over for hinanden,
Så man ikke føler sig forkert, fordi man er presset
For tro mig, du er ikke den eneste, der er presset over den matematikaflevering eller den test i spansk på mandag
Den form for pres af unge som samfundet er begyndt at acceptere, er præsitationspres
Som især kommer til udtryk i karakterpres.
Lærerne snakker om det, politikkerne snakker om det, alle snakker om det. 
Men det er der stadig, og det bliver ikke mindre.
Men jeg har et håb, et håb om at det vil blive anderledes.
Vi kan ændre det. Ja du og jeg. 
Vi skal gøre op med perfekthedskulturen.
Vi skal lade være med at være bange for at fejle.
Vi skal kunne dele både op og nedture med hinanden.
Ikke kun opture.
Jeg vil selv ønske at jeg var bedre til at dele mine nedture med mine venner, men det er alt for sjældent, at jeg italesætter mine nedture over en skriftlig aflevering som jeg bare synes er pissesvært, fordi jeg er ordblind, eller over at jeg ikke føler jeg overskud til noget.
Men det skal jeg blive bedre til. Det skal vi blive bedre til. 
For ellers er vi med til at skabe en falsk virkelighed,
der virker alt for virkelig.
Vi skal lære at acceptere, at det er
okay ikke at være den bedste, okay ikke at få 12 i hvert fag, okay ikke klare testen uden fejl.
Lige nu er der alt for mange, der frygter at fejle.
Men det sku okay at fejle. 
Vi gør det alle sammen.
Vi skal blive bedre til bare at kaste os ud i ting i livet.
Ting, som vi synes, lyder interessante,
men måske vælger fra, fordi vi er bange for at fejle.
Bange for, at vi ikke er gode nok
Jeg kender alt for godt selv til frygten, 
Men valgte i sommers, at sige fuck det til min egen frygt
Så jeg tog på sprogskole i Spanien i 3 uger helt selv. 
Og det var den fedeste oplevelse. 
Jeg kender en der ikke var bange for at fejle.
En der havde en stor rolle i min barndom.
Måske også i din?
Det er Pippi. 
Pippis motto er ”det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”.
Et motto jeg fremover vil huske, når jeg er bange for at fejle.
Et motto jeg vil håbe, I vil huske, når I er bange for at fejle.
Et motto jeg husker på lige i dette øjeblik,
hvor jeg er bange for at fejle.
Bange for ikke at skrive en god nok tale,
for det har jeg ikke prøvet før, men det kunne jeg jo sagtens.
Og det kan I også, hvis I tør!

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret