Skip to content

Mathilde Schøneberg Kastbjergs tale på Ungdommens Folkemøde

Om

Taler

Mathilde Schøneberg Kastbjerg
Borgerrepræsentant for Det Konservative Folkeparti

Dato

Sted

Ølkassen, Ungdommens Folkemøde, Valbyparken

Tale

Jeg er i gang med at læse en bog for tiden der hedder ”kunsten at være fucking ligeglad”, og på trods af sin titel handler den faktisk ikke om at være ligeglad. I hvert fald ikke på sådan en doven eller snobbet måde. Men om at være ligeglad med det, som ikke giver mening i ens liv.  
Vi lever i en tid, hvor teknologi og individualisme dominerer vores liv. Det er sådan vi er opdraget, så hvorfor skulle det ikke også være sådan vi lever? 
Måske fordi flere unge i dag mistrives. Mere end før. De sociale medier fremsætter uopnåelige mål om den perfekte krop og hurtige penge, og det gør ondt i hjertet at man ikke kan være med. Man føler sig som en fiasko når man måler sig selv med andres tilsyneladende succes. Får man så samtidig også lige en dårlig karakter eller river hul i sin yndlingstrøje, jah, så ramler verden sammen. 
Og jeg står ikke på ølkassen i dag fordi jeg kan gøre op for det nærvær man ikke fik af sine forældre, eller fordi jeg kan fikse psykiatrien, eller i det mindste rulle den åndssvage folkeskolereform tilbage. Nej, men jeg står her for at sige til jer, at det hjælper, når i begynder at tage mere ansvar.
Det er nemlig jeres ansvar at være fucking ligeglade med den opdigtede virkelighed der findes på de sociale medier, og i stedet engagere jer i de valg i selv træffer i det virkelige liv. De mål og de værdier som I vælger. 
I 2016 valgte jeg at melde mig ind i ungdomspolitik, og så engagerede jeg mig i det. Og jeg var fucking ligeglad med, at nogen synes at mit valg var forkert. For hvis ikke jeg havde truffet det valg, og engageret mig i det, havde jeg ikke stået her i dag, som den yngste politiker nogensinde valgt i Københavns Kommune. 
Men [at] være fucking engageret betyder ikke at vi skal være perfekte, det er jeg heller ikke, det er ingen, 
Det betyder blot at vi skal være ægte. 
Ægte i vores bestræbelser på at forfølge, hvad der virkelig betyder noget for os. Og hvis jeg blot må komme med nogle eksempler, så er ærlighed, nysgerrighed og kreativitet blot nogle af de sunde værdier jeg synes er værd at forfølge. 
Når vi begynder at tage ansvar for vores liv og de valg vi træffer skaber vi ikke kun en bedre fremtid for os selv, men også for samfundet som helhed. 
Vores handlinger kan inspirere andre til at gøre det samme. Og derfor håber jeg, at i, i dag vil gå herfra og med nogle tanker om, hvordan i kan blive fucking engageret i noget meningsfuldt."

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags