Mette Frederiksens tale ved pressemøde om coronavirus

Velkommen til pressemødet. 

Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere. 

Der vil komme svære situationer for mange borgere. Der bliver brug for, at vi hjælper hinanden.

Før jeg når til det, vil jeg indlede om den situation, vi ser ind i, og baggrunden for den. 

Da jeg stod her i går, var 157 danskere smittede med corona.

I dag har vi 514 smittede.  

Antallet er mere end en tidobling siden mandag, hvor tallet var 35 smittede. 

Coronavirus spreder sig ekstremt hurtigt.  

Italien er lukket ned. På hospitalerne mangler der respiratorer og personale.  

Jeg vil gerne understrege: Det er ikke et skræmmebillede. Det er ikke et fantasifuldt udtænkt fremtidsscenarie. 

Det er virkeligheden i et land, som de fleste af os kender. Hvor mange har været på ferie. Et land i Europa. I vores del af verden.  

Vi har som myndigheder, borgere og som land lige nu én opgave, der er vigtigere end alle andre: 

Vi skal undgå, at for mange bliver smittet på én gang. Som det er sket i Italien. 

Det går allerede hurtigt herhjemme. For hurtigt. 

Derfor intensiverer myndighederne indsatsen for at afbøde og forsinke smitten i Danmark.

Jeg vil igen understrege, at vi har en meget stor forpligtelse til især at hjælpe de svageste i vores samfund, de mest sårbare, mennesker med kroniske sygdomme, kræftpatienter, de ældre. 

Af hensyn til dem må smitten ikke sprede sig. 

Hvis mange bliver smittet, kan kapaciteten på intensivafdelingerne ikke følge med. Sundhedspersonalet kan ikke følge med. Ikke kun fordi sygehusene bliver overbelastede af kritisk syge mennesker. Men også fordi en stor del af plejepersonalet selv kan blive syge eller være i karantæne. 

Det er præcis den situation, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå. 

Vi har bevæget os videre mod den næste fase i epidemien. Hvor smitten ikke kun kommer fra dem, der har været ude at rejse. Men hvor vi også er begyndt at smitte hinanden i Danmark. 

Derfor skal vi tage stærkere midler i brug for at hindre smittespredning. 

Det kan kun lykkes, hvis alle gør det sammen. Alles adfærd bliver afgørende.

Vi må alle sammen være klar over situationens alvor. 

Den sundhedsfaglige smitteanalyse er, at der er én ting, der virker mod smitte. 

Ikke at omgås hinanden for meget. 

Vi skal stå sammen. Vi skal passe på hinanden. Men på en anden måde, end vi plejer. 

Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt sammen. 

Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand. 

Vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed. Jeg vil gerne sige tak til borgere, virksomheder, arrangører, frivillige organisationer – alle, der indtil nu har vist, at det er præcis det, vi har i Danmark – samfundssind. 

Det får vi brug for i de kommende uger. 

Vi skal hellere handle i dag, end fortryde i morgen.  Vi skal sætte ind dér, hvor det virker. Hvor smitten spredes mest. 

Det er dér, hvor mange mennesker er samlet.

Daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner.

Aktivitetstilbud, arrangementer. I den kollektive trafik. 

Derfor er myndighedernes anbefaling, at vi lukker ned for al unødvendig aktivitet på de områder i en periode. Vi anlægger et forsigtighedsprincip.

Derfor tager myndighederne nu følgende skridt:

Og foreløbigt to uger fra fredag.

Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud lukker nu. Og foreløbigt to uger fra fredag.

Alle private institutioner, frivillige foreninger, trossamfund mv. opfordres kraftigt til at gøre det samme.

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fra fredag og foreløbigt to uger.

Det vil ske på den måde, at alle offentlige arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sende flest muligt medarbejdere hjem nu. Flere er allerede i gang.

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, skal sendes hjem.

De hjemsendte skal så vidt muligt arbejde hjemmefra. Men alle hjemsendte vil få løn i den offentlige sektor. 

De, der ikke kan sendes hjem, er blandt andet personale i sundhedssektoren, ældresektoren, politiet og mennesker, der arbejder med socialt udsatte. 

Lige præcis jer har vi mere brug for end nogensinde.

Alle private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at flest muligt af jeres medarbejdere arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie.

Vi skal minimere aktiviteten mest muligt. Men uden at sætte Danmark helt i stå. Vi skal ikke kaste Danmark ud i en økonomisk krise.

Så vi vælger ændringer i den offentlige sektor for at understøtte, at den private sektor kan fortsætte bedst muligt i længst mulig tid.

Og alle vi andre skal selvfølgelig kunne købe varer i butikkerne.

Der skal produceres, transporteres og sælges varer.

Og her vil jeg understrege: Vi er ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre rugbrød og toiletpapir. Heller ikke i morgen.

Alle skoler og dagtilbud lukkes fra på mandag og to uger frem.

Jeg vil opfordre alle forældre og familier til, at de, der allerede i morgen kan holde børnene hjemme – gør det. Så vi får en gradvis indfasning.

Hvordan skal børnefamilierne klare det? Vi må hjælpe hinanden.

Jeg vil opfordre familierne til allerede nu at tale om, hvad der kan lade sig gøre. Om far og mor kan møde forskudt. Om naboer, venner, familie kan passe. Vi bliver nødt til at hjælpe hinanden.

Skoler og institutioner vil blive holdt åbne til de forældre, der ikke kan finde en anden løsning.

Hvis man ikke har andre muligheder, så må man selvfølgelig møde op med sit barn. Så må skolen eller daginstitutionen finde ud af det. Det er ikke, fordi det er blevet farligt at gå i skole. Men der er en smitterisiko, når man er mange samlet.

Der vil også komme ordninger for de forældre, som er nødt til at tage på arbejde.

Men det hele vil ikke være på plads fra dag ét. Derfor appellerer jeg allerede nu til tålmodighed.

Vi skal begrænse anvendelse af kollektiv trafik. Vi er i gang med, at udbyderne tager de nødvendige initiativer for at sikre, at passagerer ikke står for tæt. Og det er begyndt at virke. Det har vi set i dag.

Nu gør vi mere. Der indføres pladsbilletkrav hos DSB på alle afgange på regional-, intercity- og lyntog.

Sygehuse og plejehjem opfordres til at begrænse besøgende. Med øjeblikkelig virkning. Det er vigtigt, at alle pårørende respekterer det.

Myndighederne har før opfordret til, at man ikke samles mere end 1.000 mennesker. Nu lyder opfordringen herfra, at man ikke samler flere end 100 mennesker indendørs. Og til, at natklubber, diskoteker, værtshuse mv. holder lukket i en periode. 

Vi har ikke hjemmel til at forbyde det, som lovgivningen er i dag. Men vi kommer til at bede Folketinget om at vedtage hastelovgivning allerede i morgen, og fra starten af næste uge udstedes et egentligt forbud. 

Alle de drastiske ting, jeg har nævnt, betyder, at vi danskere kommer til at se mindre til hinanden. I første omgang i to uger.

Desuden skærper Udenrigsministeriet igen rejsevejledningerne.

Der er allerede en række lande og områder, man ikke skal tage til. Det er Norditalien, Iran samt en række specifikke områder i Kina, Sydkorea, Østrig. 

Nu tilføjes en række lande og regioner til listen.

Regeringen overvejer også at undersøge muligheden for at indføre yderligere restriktioner ved indrejse i Danmark. Det kan fx være tvungen helbredsundersøgelse, før man må komme ind i Danmark.

Alt det her tilsammen får kæmpe konsekvenser for hele Danmark. Kæmpe konsekvenser. 

Men alternativet – ikke at gøre noget – ville være langt værre. Det håber jeg på, at der vil være forståelse for. Det er jeg overbevist om, at der vil være.  

Normalt ville en regering ikke gå ud med så indgribende meldinger uden at have løsningerne klar for alle berørte. 

Men vi står i en helt ekstraordinær situation.  

Jeg vil sige ærligt. Det rejser mange og helt relevante spørgsmål. Og hverken jeg selv eller myndighederne har alle svarene endnu.

Jeg vil også sige helt ærligt: Vi kommer ikke igennem det her uden omkostninger. Virksomheder vil opleve tab. Nogle vil miste deres arbejde.  

Regeringen vil gøre, hvad vi kan for at afbøde konsekvenserne både for virksomheder og lønmodtagere. Vi er i dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi gør det bedst. 

Jeg vil desuden kraftigt opfordre alle sårbare borgere til at blive hjemme. Holde sig hjemme. Dem, som corona kan ramme særligt hårdt. 

Alle, der er raske, har et kæmpe ansvar for de mest udsatte.  Jeg hører mange steder fra, at mange allerede har organiseret sig. Fundet løsninger. Fx med, at naboen køber ind. Man laver mad til hinanden. Man holder øje og er opmærksom.

Lad os nu vise, hvad vi kan, når det gælder.

Danskerne er i gang. Vi udviser samfundssind. Det er det, der fungerer. 

Meget af løsningen på det, vi står overfor, hviler på danskernes skuldre. 

Jeg vil igen sige tak for et godt samarbejde med Folketingets partier. 

Jeg har i aften holdt møde med partilederne og Folketingets formand om hastelovgivning på en række områder. Der er fuld opbakning til, at vi skal have de nødvendige redskaber klar i epidemiloven og anden lovgivning.  

Til sidst kan jeg nævne, at jeg selv har gået min kalender igennem. Jeg vil ikke deltage i udadvendte aktiviteter de næste 14 dage. Det samme gælder mine ministre. 

Når vi holder møder i Statsministeriet, sidder vi på hver anden stol. Ligesom her til pressemødet i dag.

Det er måske små ting. Men det er også summen af de små ting, der er en del af løsningen.

Jeg er klar over, at det, jeg, sammen med myndighederne, beder danskerne om i dag, er store ting. Meget indgribende.

Vi gør det, fordi det har effekt. Vi skal ikke gå i panik.

Vi må hjælpe hinanden. Vise overskud – tænke på andre. Særligt på dem, som er udsatte.

Jeg vil takke alle i vores sundhedsvæsen for den kæmpe indsats, I yder. Tak for jeres indsats nu. Og på forhånd tak for jeres indsats i de kommende dage, uger og måneder. 

Jeg vil sige det, som det er. Det bliver hårdt.

Situationen kommer til at stille kæmpe krav til os alle sammen.

Men selvfølgelig helt særlige krav til jer, der arbejder på vores sygehuse. På intensivafdelingerne. På højrisikostuerne. 

Vi får meget, meget brug for jer i den allernærmeste fremtid. 

Vi står på ubetrådt land. Vi står i en situation, som ikke ligner noget, vi har prøvet før. 

Kommer vi til at begå fejl? 

Ja.

Kommer jeg til at begå fejl?

Ja.

Jeg får brug for jeres tålmodighed. Vi kan ikke svare på alle spørgsmål lige nu. Men på flere, så hurtigt det kan lade sig gøre.

I morgen vil der være pressemøde med ressortministrene. Her vil også være mulighed for at stille spørgsmål.

Udmeldingen i dag bliver ikke de sidste initiativer fra myndighederne. 

Vi skal alle gøre alt, hvad vi kan, for at passe på danskerne. På Danmark. På hinanden.

Velkommen til endnu et pressemøde her i Statsministeriet.

Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.

Der vil komme svære situationer nu for rigtig mange borgere. Og der bliver brug for, at vi hjælper hinanden.

Før jeg når til det, så vil jeg indlede med den situation, vi kigger ind i, og baggrunden herfor.

Da vi stod her i går, var der 157 danskere, der var smittede med corona. I dag har vi 514 danskere, der er smittede. Antallet er mere end en tidobling siden mandag, hvor tallet var 35 smittede.

Coronavirus spreder sig ekstremt hurtigt.

Italien er lukket ned. På hospitalerne mangler der respiratorer og personale.

Jeg vil gerne understrege: Det er ikke et skræmmebillede. Det er ikke et fantasifuldt udtænkt fremtidsscenarie. Det er virkeligheden i et land, som de fleste af os kender, og hvor mange har været på ferie. Et land i Europa. I vores del af verden.

Vi har som myndigheder, borgere og som land lige nu én opgave, der er vigtigere end alle andre: Vi skal undgå, at for mange danskere bliver smittet på én gang. Som det er sket i Italien.

Det går allerede hurtigt herhjemme. Det går for hurtigt nu. Og derfor intensiverer myndighederne indsatsen for at afbøde og forsinke smitten i Danmark.

Jeg vil gerne igen understrege, at vi har en meget stor forpligtelse til især at hjælpe de svageste i vores samfund; dem, der er mest sårbare over for sygdommen. Mennesker med kroniske sygdomme, kræftpatienter og ældre. Af hensyn til dem må smitten ikke sprede sig.

Hvis mange bliver smittet, så kan kapaciteten på landets intensivafdelinger ikke følge med. Sundhedspersonalet kan heller ikke følge med. Ikke kun, fordi at sygehusene kan blive overbelastede af kritisk syge mennesker, men også fordi en del af personalet selv kan blive smittet og blive sendt i karantæne. Det er den situation, og det er de situationer, vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå.

Vi har bevæget os videre mod den næste fase i epidemien, hvor smitten ikke kun kommer fra dem, der har været ude at rejse, men hvor vi også begynder at smitte hinanden her i Danmark. Og derfor skal vi tage stærkere midler i brug for at hindre smittespredning.

Det kan kun lykkes, hvis alle gør det. Og alles adfærd. Alles adfærd. Bliver helt afgørende. Og derfor må alle nu være klar over situationens alvor.

Den sundhedsfaglige smitteanalyse er, at der er én ting, der virker imod smitten, og det er, at vi mennesker ikke omgås hinanden for meget. Vi skal stå sammen. Og vi skal passe på hinanden. Men vi skal gøre det på en anden måde, end vi plejer.

Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt med hinanden. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden.

Og vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed. Jeg vil gerne sige tak til alle borgere, virksomheder, arrangører, frivillige organisationer – alle, der indtil nu har vist, at det er præcis det, vi har i Danmark: samfundssind. Og det får vi brug for i de kommende uger.

Og det er vores klare overbevisning, at vi hellere skal handle i dag, end at fortryde i morgen. Vi skal sætte ind, hvor det virker, dér hvor smitten spredes mest. Og det er, hvor mennesker forsamler sig. Dér, hvor mange mennesker er samlet: daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner. Aktivitetstilbud, arrangementer, kollektiv trafik.

Og derfor er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned på de områder i en periode. Vi anlægger et forsigtighedsprincip.

Og derfor tager myndighederne nu følgende skridt:

Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu. Og foreløbigt to uger fra fredag. Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner.

Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud mv. lukker nu. Og foreløbigt to uger fra fredag.

Alle private institutioner, frivillige foreninger, trossamfund opfordres kraftigt til at gøre det samme.

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fra fredag og foreløbigt to uger.

Det vil ske på den måde, at offentlige arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sende flest muligt medarbejdere hjem nu. Flere er allerede gået i gang.

Alle offentligt ansatte, der varetager en kritisk funktion, skal blive på arbejde. Andre skal hjem. Dem, der bliver sendt hjem, skal selvfølgelig – så vidt det er muligt – arbejde hjemmefra. Men alle hjemsendte vil få løn i den offentlige sektor.

Dem, der ikke kan sendes hjem, er blandt andet – og jeg siger blandt andet – personale i sundhedssektoren, ældresektoren, politi, mennesker, der arbejder med socialt udsatte. Og lige præcis jer har vi mere brug for, mere end nogensinde, i den kommende tid.

Alle private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at flest muligt af jeres medarbejdere også kan arbejde hjemmefra. At der afspadseres og afholdes ferie om muligt.

Vi skal minimere aktiviteten i samfundet mest muligt, men uden at sætte Danmark i stå. Og vi skal ikke kaste Danmark ud i en økonomisk krise. 
Så vi vælger ændringer i den offentlige sektor for at understøtte, at den private sektor kan fortsætte bedst muligt i længst mulig tid.

Og alle vi andre skal selvfølgelig kunne købe varer i butikkerne. Der skal produceres, der skal transporteres, og der skal sælges.

Og jeg vil gerne understrege: Vi står ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre hverken rugbrød eller toiletpapir. Heller ikke i morgen.

Der kommer mere.

Alle skoler og dagtilbud lukkes fra på mandag og to uger frem.

Og jeg vil opfordre alle forældre og familier, der allerede fra i morgen kan holde børnene hjemme, til at gøre det. Så vi får en gradvis indfasning.

Hvordan skal børnefamilierne klare det her? Først og fremmest skal vi hjælpe hinanden. Og jeg vil opfordre til, at familierne allerede nu taler med hinanden om, hvordan man måske kan arbejde forskudt. Indrette sig på mest fleksible måde. Naboer, venner, familie bliver nødt til at hjælpe hinanden. Og også hjælpe med at passe hinandens børn.

Skoler og institutioner vil blive holdt åbne til de forældre, der ikke kan finde en anden løsning. Og vil også blive holdt åbent til børn af de forældre, der ikke kan finde en løsning, og som varetager en af de kritiske funktioner i vores samfund.

Hvis man ikke har andre muligheder, og vi lever jo i meget forskellige familiesituationer, jeg tænker her også på nogle af vores enlige forsørgere. Så møder man op med sit barn, og så finder vi en løsning på det ude på den enkelte skole og i den enkelte daginstitution. Det er ikke farligt at gå i skole, men der er en smitterisiko, når mange børn er samlet.

Og der vil også komme ordninger for de forældre, som jeg sagde før, som er nødt til at tage på arbejde, fordi man varetager en af de kritiske funktioner.

Alt det her, kan jeg lige så godt sige nu, kommer ikke til at være på plads fra dag ét. Og derfor appellerer jeg allerede nu også til tålmodighed. Det er store forandringer, vi kigger ind i.

Det næste, jeg vil fremhæve, det er, at vi skal begrænse anvendelsen af den kollektive trafik. Vi er i gang med, at udbyderne tager de nødvendige initiativer til at sikre, at passagerer ikke står for tæt. Det er begyndt at virke, det har vi kunnet se i dag. Nu kommer der yderligere til. Der indføres pladsbilletkrav hos DSB på alle afgange på regional-, intercity- og lyntog.

Sygehuse og plejehjem opfordres til at begrænse besøgende med øjeblikkelig virkning, og det er vigtigt, at alle pårørende respekterer det.

Myndighederne har på et tidligere tidspunkt opfordret til, at man ikke samles mere end 1.000 mennesker. Nu lyder opfordringen herfra til, at man ikke samler flere end 100 mennesker indendørs. Og til at natklubber, diskoteker, værtshuse mv. holder lukket i en periode.

Vi har ikke hjemmel til at forbyde det, som lovgivningen er i dag. Men vi kommer til at bede Folketinget om at vedtage hastelovgivning allerede i morgen, og fra starten af næste uge udstedes der derfor et egentligt forbud.

Alle de drastiske ting, jeg her har nævnt, betyder, at vi danskere kommer til at se mindre til hinanden i de kommende uger. I første omgang i to uger.

Desuden indskærper Udenrigsministeriet igen rejsevejledningerne.

Der er allerede en række lande og områder, man ikke skal rejse til. Det er Norditalien, Iran samt en række specifikke områder i Kina, Sydkorea, Østrig. Nu bliver en række lande og regioner tilføjet listen.

Derudover overvejer vi i regeringen at indføre yderligere restriktioner ved indrejse til Danmark. Det kan fx være tvungen helbredsundersøgelse, før man kan komme ind i Danmark.

Alt det her tilsammen kommer til at få kæmpe konsekvenser. Kæmpe konsekvenser. Men vores vurdering er, at alternativet kan blive langt værre. Det håber jeg, der vil være forståelse for. Det føler jeg mig nu også overbevist om, at der vil være forståelse for.

Under normale omstændigheder, der vil en regering ikke fremlægge så indgribende meldinger og foranstaltnigner uden at have alle løsninger klar for de mange berørte danskere, men vi står i en ekstraordinær situation. Og jeg vil sige fuldstændigt ærligt til jer alle sammen: Det her kommer til at rejse mange spørgsmål, relevante spørgsmål. Og hverken jeg selv eller myndighederne kommer til at kunne svare på dem alle sammen endnu.

Jeg vil også sige helt ærligt: at vi kommer ikke igennem det her som land, uden at det har omkostninger. Virksomheder kommer til at opleve tab. Der er nogle, der vil komme til at miste deres arbejde. Desværre.

Regeringen vil fortsat gøre, hvad vi kan for at afbøde konsekvenserne, både for virksomheder og lønmodtagere. Og vi er i dialog – tæt dialog – med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi gør det bedst.

Jeg vil derudover kraftigt opfordre alle sårbare borgere til at blive hjemme. Dem, som corona kan ramme særligt hårdt. Jeg ved godt, jeg har sagt det før, jeg siger det igen i aften: Alle, der er raske og ikke selv føler sig udsatte, vi har et kæmpe ansvar for de mest udsatte i vores samfund. Og jeg hører mange steder fra om måder at organisere sig på. Naboen køber ind. Man laver mad til hinanden. Man holder øje og er opmærksom.

Lad os nu vise, at vi kan det alle sammen, når det for alvor gælder. Og det er dér, vi er. Rigtig mange mennesker udviser et fantastisk samfundssind. Det skal I blive ved med at gøre, for det er det, der fungerer.

Og meget af løsningen på det, vi står overfor, hviler på danskernes skuldre.

Jeg vil også gerne sige tak for et godt samarbejde med Folketingets partier. Jeg har igen her til aften holdt møde med alle partiledere og Folketingets formand om hastelovgivning på en række områder. Der er fuld opbakning til, at vi går i gang med det for at sikre, at vi har de nødvendige redskaber, fx på epidemiloven og anden lovgivning.

Til sidst vil jeg også nævne, at jeg har gået min egen kalender igennem. Jeg vil ikke selv deltage i udadvendte aktiviteter i de næste 14 dage. Og det samme kommer til at gælde for regeringens ministre.

Når vi holder møder i Statsministeriet nu, så sidder vi kun på hver anden stol, præcis som her på pressemødet.

Det er måske små ting, men det er også summen af de små ting, der er en del af løsningen.

Og nu har jeg talt om nogle af de små ting. Det, jeg beder danskerne om samlet set i dag – sammen med myndighederne – er store ting. Indgribende.

Vi gør det, fordi vi forventer, at det har effekt. Vi skal ikke gå i panik, men vi skal hjælpe hinanden. Vise overskud – tænke på andre. Særligt på dem, der er udsatte.

Jeg vil også gerne allerede nu takke alle de medarbejdere i sundhedsvæsenet, som er i gang med at yde en kæmpe indsats. Både den indsats, vi allerede har set, men i lige så høj grad den indsats, vi får behov for i den kommende tid.

Jeg ved godt, at det her er en lang indledning på et pressemøde. Det er store forandringer, vi kommer til at se, og jeg tror, at vi skal være ærlige over for hinanden og sige, at det bliver hårdt.

Situationen kommer til at stille store krav til os alle sammen. Og det kommer selvfølgelig til især at stille store krav til sundhedspersonalet ude på intensivafdelinger og højrisikostuer og dem, der er i kontakt med dem, der måtte blive patienter. Vi får meget, meget brug for jer i den kommende tid.

Jeg vil også sige til hele den danske befolkning, at vi står på ubetrådt land i den situation, vi står i. Vi har ikke prøvet det før.

Kommer vi til at begå fejl? 
Ja, det gør vi.

Kommer jeg til at begå fejl som statsminister? 
Ja, det gør jeg.

Og vi kommer til i en række sammenhænge også at bede om tålmodighed. Vi kan ikke svare på alle spørgsmål nu. Vi bestræber os på at svare på alle spørgsmål så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre.

Og derfor vil der også i morgen være pressemøde med en række ressortministre, hvor der vil være mulighed for at stille opklarende og også mere tekniske spørgsmål, som jeg ved, kommer til at være fra mange sider.

Og allerede i dag kan jeg nok også varsko om, at selvom det her er de mest indgribende foranstaltninger, der er truffet endnu, hvad angår coronavirus, så betragter vi det herfra ikke som en udtømmende liste, og det betyder, at der kan kommer yderligere initiativer.

Vi er der nu, hvor vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at passe på Danmark. Og det håber jeg på alles store opbakning til.