Til Kongen
Til Deres Kongelige Maÿestæt, seer ieg elendige menneske i dÿbeste underdanighed, mig nødtvungen til at henvende mig for at udbede mig Deres Maÿestæts Landsfäderlige Hielp.
Ieg havde den ulÿkke at tiene i Gaarde med en Karl Lars Larsen, som under ægteskabs Löfte besvangrede mig. Just som ieg haabede, at see ham opfylde sit Löfte, erfarer ieg, at han paa samme Tiid havde besvangret et andet Quindemenneske, som han siden ægtede. Uagtet han nu i Fölge Faders Pligt og Hans Maÿestæts Forordning, skulde bidrage sin deel til vort barns underhold, saa har ieg paa 4de aar endnu ikke erholdet mere af ham til Hielp end blot 10 Rigsdaler, vel har han anstillet sig paa skrömt, som han vilde tage imod barnet og föde det, men dette tilbud har han blot givet fordi han veed, at ieg efter Moders Hierte u-mulig kunde villige i at hengive mit barn til Mishandling af ham og hans Kone, som hader baade mig og barnet, saa at barnet dér, under den grusomste behandling, vilde ende sine Dage.
Da ieg selv ved at tiene maae erhverve mit bröd og altsaa ikke nær kan erhverve det Nödvendige til at underholde mit barn hos Fremmede, har ieg maattet pandtsette endog mine Klæder for at underholde det, og da ieg aldeles intet havde mere tilovers, har ieg henvendt mig til Amtmanden Hr. Kammerherrer Schumacher for ved hans bistand at erholde af barnefaderen nogen Hielp til barnets underhold, men alt forgiæves, saasom barnefaderen nægter at betale, og ved en paa Hr. Amtmandens ordre hos ham foretaget udpandtning, skal han, da han tilforn ufejlbarlig var underrettet om, at udpandtningen vilde finde sted, have bortbragt sine sager, og intet mere lod tilbage, end hvad som var 5 mark værd;
I denne min store Nöd paakalder jeg da Deres Kongelige Maÿestæts Naade og understöttelse; umuelig er det for mig længere at underholde mit barn.
Af Deres Maÿestæts Naade udbeder ieg mig paa det allerunderdanigste at barnefaderen maa blive tilholdet at bidrage sin andel, til barnets underhold, ikke alleene for de fire aar i hvilke ieg alleene har maattet underholde barnet, hvorved ieg kunde see mig i stand til at indlöse mine pandtsatte Klæder, men og for Fremtiden indtil barnet fÿlder det tiende aar være mig behielpelig til barnets underhold, eller at mig nogen bistand hertil enten af Amtet eller af en Fattig Kasse allernaadigst maatte forundes.
Faaborg den 2den September 1790.
Allerunderdanigst
Mette Margrethe Rasmusdatter
