Vi glæder os over, at der netop i dag er 10 nye lande, der kommer med i EU. Vi ønsker dem velkommen. Det er den bedste investering i fremtid, stabilitet og velstand i vores verdensdel, vi overhovedet kan foretage.
Vi håber, at Danmark snart kan deltage uden forbehold til det europæiske samarbejde. Dét vil give os mest indflydelse på vores egen fremtid.
Vi ønsker et EU, der kan optræde enigt på verdensscenen og kæmpe for en international retsorden, der forpligter alle FN’s medlemslande.
Vi var imod Danmarks deltagelse i krigen i Irak i fjor. Det var vi bl.a. fordi Danmark var med til splitte EU og FN.
Vi ønskede naturligvis lige så lidt som alle andre, at Saddam Husseins grusomme styre fortsatte. Og vi var villige til at støtte magtanvendelse, hvis det var den eneste mulige metode til at fjerne en trussel fra irakiske masseødelæggelsesvåben.
Men vi mente ligesom et flertal af FN’s medlemslande og i FN’s sikkerhedsråd, at tidspunktet og grundlaget for krig var forkert, fordi FN’s egne våbeninspektører sagde, at problemet kunne opklares og løses uden krig.
Vi advarede mod de følelser krigen kunne udløse, sålænge Vesten med USA i spidsen ikke forud havde vist sin velvilje i den arabiske verden ved at tvinge Sharons regering i Israel til at acceptere oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat. Vi frygtede med rette, at der ikke var nogen plan for at vinde freden i Irak.
Desværre har vores kritiske holdning vist sig alt for velbegrundet:
Vi ved nu, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. Der var ikke en plan for at vinde freden. Irak hærges af terror og krigstilstand. Og Palæstina-konflikten er i mellemtiden skærpet, fordi Bush har accepteret, at Israel kan indlemme bosættelser på den besatte vestbred.
Der er brug for en ny og anderledes global strategi, hvis ulighed og kaos skal mindskes og kampen mod terrorisme føres igennem til sejr. En strategi, der bygger på forståelse for de grundlæggende konflikter og modsætninger i denne verden.
Jeg har mødt senator John Kerry et par gange. Jeg tror, at han – hvis han bliver præsident – vil gennemføre et sådant skift i strategi. Jeg tror, at han vil udøve USA's enorme magt med omtanke og i samarbejde med Europa. Og det er præcis hvad denne verden har brug for.
*
Vi socialdemokrater samles denne 1. maj med tro på fremtiden - med ny styrke og stærkere sammenhold.
Vi kender vore rødder og vi ved, hvor vi er på vej hen.
Det var Socialdemokraterne , der byggede velfærdssamfundet. Det skete i kamp mod borgerlige partier, der – dengang som nu – ønskede, at der skulle være større skel mellem folk.
De, der havde glemt det, fik det repeteret i ’Krøniken’ på TV.
Men vi vil ikke hvile på laurbærrene fra fortidens sejre.
Vort mål er hurtigst muligt at skaffe Danmark en ny regering. Vi vil udvikle det danske velfærdssamfund, så det kan klare sig godt i det 21. århundrede. Vi vil igen bringe Danmark frem som foregangsland hvad angår international solidaritet.
Jeg ved, at der er god grobund for et skifte.
Rigtig mange er trætte af alt dét spin og dobbeltspil, som gennemsyrer dansk politik under Anders Fogh Rasmussen.
Trætte af den ensidige blokpolitik med Pia Kjærsgaard.
Trætte af den logrende opbakning til præsident Bush.
’Der er ikke noget at komme efter’. Det er statsministerens papegøjeremse hver gang noget går skævt.
Og det er rigtigt: Der er ikke noget som helst at komme efter: Statsministeren kigger godt nok hele tiden på uret, men viseren bevæger sig ikke. Uret er gået i stå.
Det er spin alt sammen. De borgerlige siger ét og mener noget andet! Siger de vil velfærdssamfundet, men undergraver det systematisk.
Spinnet er gennemskuet. Det er åbenbart, hvor den borgerlige blokpolitik fører os hen:
Plejen af de ældre og syge ikke bedre. Folkeskolerne får ikke flere nye bøger og bygninger. Der gøres mindre for frisk luft, rent vand og færre kemikalier. Titusinder af job forsvinder til udlandet, og der skabes ikke nye, der kan erstatte dem. Derfor er arbejdsløsheden røget i vejret. Vi betaler ikke nok af på gammel gæld. Alt for store regninger sendes videre til næste generation.
Flere skattehuller til de mest velhavende virksomheder og enkeltpersoner. Et såkaldt skattestop, der alene giver kasse hos få tusinde borgere med de allerstørste formuer. Nedskæring i kommuner og amter. Derfor flere, der vælger privathospitaler, private børnehaver og privat hjemmehjælp. Der tegner sig en fremtid med større ulighed, mere forsikringssamfund og større utryghed for de mest sårbare af vore medborgere.
Regeringens udspil til en kommunal reform er endnu et skridt i denne gale retning. Kompasset står på selskabsdannelser og privatisering. Tusinder af medarbejdere og udsatte borgere er med rette usikre på deres fremtid.
Socialdemokraterne siger ja til bedre service og flere valgmuligheder for borgerne. Men vi vil kæmpe som løver for, at der er et godt fælles tilbud til alle - et tilbud, der ikke afhænger af den private pengepungs størrelse. Det er selve kernen i dét, vi forstår ved velfærd.
Velfærd er for os ikke noget, der skal skæres væk. Når folk er i arbejde, og skaber flere værdier, så er der der også råd til gode sygehuse, en ældreomsorg, vi kan være bekendt og en folkeskole i verdensklasse. Både nu og om 10 og 25 år.
Men de sidste 2_ år er det gået i den gale vej. Vi har tabt titusinder af arbejdspladser.
Noget modgang er kommet udefra. Men regeringen har ladet stå til, i stedet for at bruge alle de virkemidler, der er til rådighed til at bekæmpe arbejdsløsheden.
Socialdemokraterne har for længst vist, hvad der kan gøres - og sagt, hvad der skal gøres:
Vi skal føre en national beskæftigelsesfremmende politik. Vi skal rykke de planer frem, som allerede ligger ude i kommunerne for de nærmeste år. De ledige hænder skal bruges til at bygge boliger, renovere skoler og forbedre miljø. De mange arbejdsløse skal have tilbud om efteruddannelse.
Nu har Socialdemokraternes pres og regeringens dårlige meningsmålinger omsider fået den til at gøre noget.
Men regeringens initiativ bæres af frygten for at tabe næste valg – ikke af omsorg for de arbejdsløse eller visioner om fremtiden.
Derfor er består initiativet mest af, at der deles 9 mia. kr. i forbrugsudvidelse til de os, der i forvejen tjener mest og køber mest.
Det er den dyreste og dårligste medicin,- både for de arbejdsløse og for Danmark. Det giver kun mening, hvis regeringen har tænkt mere på bestikkelseseffekten på valgdagen end på beskæftigelseseffekten. For der kommer flere nye job i udlandet end herhjemme. Vi får råd til flere og dyrere udlandsrejser og til flere biler. Ejendomspriserne får sikkert også et ekstra nøk opad . Der sendes nye regninger til kommende generationer. Der laves nye nedskæringer i samfundets service.
Men det kan være det samme med min skattelettelse, hvis mine børnebørn skal betale det med en ringere folkeskole.
For vel er det godt at leve i nuet - men aldrig på bekostning af fremtiden.
Tænk for mange flere nye danske job vi kunne have købt for de samme penge – både nu og om 5-10 år – hvis de 9 milliarder var investeret i vores fælles fremtid: I at sikre verdens bedste skole. Bygge boliger og forbedre miljøet. Uddanne forskere, der kunne trække faglærte og ufaglærte job med sig. Sørge for praktikpladser, så alle unge, der søger faglig uddannelse kunne fuldføre. Sende mange flere i efteruddannelse .
Så kunne vi leve op til socialdemokraternes vision for et Danmark med et dynamisk erhvervsliv, hvor veluddannede og kreative medarbejdere udvikler nye muligheder, nye tanker og nye job.
Det vigtigste danske råstof er musklen, der sidder mellem ørerne på alle mænd og kvinder. Den skal trænes endnu mere. Det kræver massiv forskning i de bedste arbejdsprocesser og de mest teknisk avancerede produkter.
Så bliver der brug for indvandrerne, seniorerne over 60 år, og de, der gerne vil i fleksjob.
Socialdemokrater vil kort sagt have mange flere i arbejde, skaffe større indtjening i samfundet og derved også flere skatteindtægter. Vi vil ikke skrue skattetrykket op for danske familier.
Derimod vi vil hente bidrag til investering i fremtiden ved at stoppe de huller, der vokser vildt under den sovende skatteministers mangel på rettidig omhu overfor misbrug, spekulation og plat. Vi vil sørge for, at der kommer skat ind som forudsat - også fra de store internationale selskaber, der opererer i Danmark.
Så kan vi lette skatten på arbejde. Så kan vi afløse regeringens forlorne skattestop med løfte om, at familiebudgettet ikke væltes af nye takststigninger på busbilletter og børnepasning. Vi vil sørge for, at det også for småbørnsfamilierne kan betale sig at arbejde, fordi der højst betales 1000 kr. om måneden for at få passet et barn.
*
Jeg læste i går i avisen, at der er nogen, der er så bange for fremtiden, at de er villige til at gå ned i løn.
Men det behøves ikke, hvis vi handler dristigst og klogt og investerer massivt i uddannelse og forskning. Så kan vi skaffe flere, nye og bedre betalte jobs til erstatning for dem, der forsvinder til andre lande, hvor lønnen er meget lavere.
Men vi må vælge mellem at investere i fremtiden og solde i øjeblikket.
Brixtofte sendte alle pensionisterne i Farum på rejse til sydens sol for lånte penge. Kort tid efter kom regningen.
Det vi ser nu er Farum-modellen i national anvendelse. Anders Fogh sender hele Danmark på charterferie! Men der kommer også her en regning.
Danmark fortjener bedre.
Derfor skal vi snarest muligt have en socialdemokratisk regering.