Tak til Greenpeace og Danmarks Sportsfisker Forbund – for at kaste et stærkt lys på den alt for ringe miljøtilstand i de danske farvande og fjorde – i dag personificeret ved Vejle Fjord.
Vi har mange smukke kirker og begravelsespladser i Danmark.
Men ingen steder er der så smukt og så højt til loftet og til himlen, som netop her ved vores Fjord.
Intet sted står det vel så klart hvor meget der er på spil, men samtidigt er det jo her tydeligt hvor stort et potentiale her er – HVIS vi får genskabt en god økologisk tilstand. Men det kræver handling for midt i skønheden er der gemt en kæmpe kontrast – lige så smukt her er på overfalden – lige så meningsløst spoleret er der når vi letter på fjordes låg og kigger ned i vandet og ned på bunden.
I dag er vi blevet budt til begravelse - et for stærkt, følsomt og u forsonende ord tænker jeg, men - jeg deltager fordi jeg hilser ALLE tiltag der kan forstærke det folkelige krav om politiske handling velkommen.
Jeg tænker at mange af os kender den der helt særlige refleksion der ofte rammer en når man sidder i det normale kirkerum for at tage afsked.
Personligt finder jeg midt i sorgen så alligevel en taknemmelighed ved tanken om, at jo større sorgen og savnet er – i jo højere grad er det et tegn på hvor meget jeg har fået lov at elske og hvor meget den person der nu er draget afsted, har betydet og beriget den lille del af Verden mine veje krydser.
Sådan har jeg det også med Vejle Fjord.
Til – og i alle tider har mennesker elsket lige netop dette sted – lige fra da vores fjerne forfædre gav stedet her navnet ”Vejle” – vadestedet hvor vandet kan krydses.
Mange har fanget deres første fisk her - mange har fanget deres største fisk her – og mange har kysset deres første kæreste lige netop her.
Så også i overført betydning er der ”kommet sild i garnet” her.
Det her sted betyder noget for rigtig mange mennesker – det her sted er vigtigt.
Vi burde skamme os når vi tænker på hvordan vi som samfund har behandlet også dette smukke sted – tankeløshed og manglende politisk kløgt og mod – har resulteret i den tilstand vi oplever her.
Venner det kan vi ikke være bekendt.
Lige så vel som man kan række en ven en hånd ind i døden – kan man række en ven en hånd ud af nøden.
I min optik tager vi ikke afsked her – vi siger på gensyn – og som et super stærkt symbol blive den gravsten der på sin egen tydelige måde markere denne handling gjort til en del af løsningen og sejlet ud og bliver en del af stenrevet der er placeret ved Tirsbæk. Stedt til hvile netop på et stenrev der kan bidrage til at bringe livet tilbage.
Her kan gravstenen til evig tid minde os og dykkere om dagen i dag – og det initiativ i tog og samtidig kan den på stenrevet indgå som yngle- og skjulested i det marine miljø.
Stærkere symbolik findes vel ikke.
Intet sted i Danmark kunne vel være mere velvalgt – til denne markering for i Vejle er vi gået i forvejen – har rejst os fra graven - og har vist at selvom det er i 12. time, så er det - IKKE for sent at gøre noget.
Med vores projekt ”Sund Vejle Fjord” har vi sammen med Veluxfonden og Syddansk universitet – vist hvordan vi kan række vores ven i nøden ”Fjorden” – en hjælpende hånd.
Indtil vi får begrænset tilstrømningen af næringsstoffer, er det kun symptombehandling og livsforlængende biodiversitetstiltage vi foretager – det ved vi godt.
Men projektet er så stærk en hånd i nøden, at håbet lever – vi KAN give fjorden liv igen. Vi kan nå det hvis vi handler nu – når politikerne og skiftende Regeringer på Christiansborg er færdige med at snakke – og rent faktisk gør noget, der begrænser næringsstof tilstrømningen, så kan ålegræs, muslingebanker og stenrev – give os ikke bare håbet og troen men også livet tilbage!
Det skylder vi verden – det skylder vi dette skønne sted – lad os sammen gøre en stor forskel.
Tak for det gode initiativ og tak fordi I kom – og tak fordi jeg måtte være med. God dag.
