Taler i en krisetid
Det er alvorligt – men tag det roligt
Særligt i krisetider er det vigtigt med klar kommunikation. Derfor er en gennemarbejdet og afrundet tale et fantastisk værktøj til at nå ud til mange mennesker med et klart budskab. Men der ligger en udfordring i at kommunikere situationens alvor klart og tydeligt uden at skabe panik.
Taler til befolkningen under kriser har typisk til opgave at:
- Give befolkningen besked om situationens alvor og konsekvenser.
- Overbevise om nødvendigheden af ekstraordinære løsninger.
- Få befolkningen til at opføre sig eller blive ved med at opføre sig på en bestemt måde (typisk at tage det roligt og handle rationelt).
Herunder har vi samlet taler fra krisetider, hvor taleren enten adresserer en nyligt opstået krise eller en krise, der har stået på i noget tid. Her er det netop interessant at kigge på, hvordan taleren balancerer mellem at fremlægge situationens alvor og berolige tilhørerne, og hvordan taleren opfordrer til bestemt handling.
– Det gør de nemlig på meget forskellige måder.
1. maj 1925 skulle formanden for Dansk Arbejdsmands Forbund – dvs. de ufaglærtes fagforbund – tale til et 1. maj-arrangement i Nykøbing Falster.
Det var hårde tider: Der var storkonflikt, og ca. 100.000 arbejdsmænd strejkede eller var lockoutede, og uden arbejde havde de svært ved at få brød på bordet. 2.000 var mødt op for at høre på deres formand M.C. Lyngsie, der netop havde været til forhandlinger.
Forhandlingerne var ikke gået godt, så Lyngsies svære opgave var at overbevise arbejderne om, at der skam var styr på situationen, og at de skulle holde ud og blive ved med at strejke lidt endnu. Det gjorde han bl.a. ved hjælp af en masse grov humor, der gik ud over både arbejdsgivere og pressen.
Den 9. april 1940 under 2. verdenskrig blev Danmark invaderet af Tyskland. Den danske socialdemokratiske regering med Thorvald Stauning i spidsen valgte at overgive sig fredeligt efter ganske få timers kamp.
I sin radiotale skulle Stauning overbevise det danske folk om, at regeringens beslutning om at overgive sig og samarbejde med fjenden var den rigtige.
Den nuværende Regering har Ansvaret for den Afgørelse, der blev truffet i denne Dags Morgen, og vi føler, at vi har handlet ud fra en ærlig Overbevisning om, at vi ved Afgørelsen fritog Land og Folk for en tungere Skæbne.
I efteråret 1973 begyndte den første af de tre oliekriser, der skulle præge 70’erne, 80’erne og 90’erne. På grund af internationale konflikter firdobledes oliepriserne inden for kort tid.
Derfor var der mangel på olie, og i 1974 brugte statsminister Poul Hartling sin nytårstale på at forsøge at få danskerne til at forstå situationens alvor og spare på olie og benzin.
Vi kan komme til at opleve arbejdsløshed og varemangel i denne vinter.
Vi kan komme til at opleve, at fabrikker må lukke, at varer ikke kan blive kørt ud, at landmanden ikke kan bruge sin traktor og fiskeren ikke sin båd.
Det afhænger i høj grad af os selv, om det skal gå så galt.
I Mette Frederiksens tale ved pressemødet om coronavirus er det interessant at kigge på de to opfordringer “I må ikke hamstre”, og “Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden”.
Den første er en direkte ordre om noget, man ikke må gøre. Det har faktisk fået folk til at handle anderledes – stik imod hensigten begyndte folk nemlig at hamstre gær og toiletpapir.
Paradokset “Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden” er til gengæld formuleret, så det nye, vi skal gøre, fremstilles som en forlængelse af noget, vi gør i forvejen: nemlig at stå sammen.
Måske sætningen “Vi skal blive ved med at købe ind, som vi plejer”, havde haft en anden effekt end, “I må ikke hamstre”?
I sin tale til danskerne om coronasituationen beskriver Dronningen konsekvenserne af ikke at få stoppet smittespredningen i meget klare vendinger.
Et barn kan miste sin bedstemor, en datter sin far, en hustru sin mand. Venner vil pludselig ikke være der mere.
Det er den kæde, vi skal bryde, og som vi kan bryde. Det kan kun ske, når vi alle tænker os om og gør det samme på samme tid – og i rette tid.
“Der er nu krig i Europa” er et skræmmende og urovækkende udsagn.
Statsminister Mette Frederiksens tale i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine følger skabelonen for en krisetale til punkt og prikke. Formålet er at understrege krigens alvor uden at skabe unødig uro i befolkningen. Ved at bruge ord som “sikkerhed”, “samarbejde” og “sanktioner” gives der et indtryk af, at situationen er under kontrol, samtidig med at der hele tiden ligger en dobbelthed i talens budskab:
Jeg vil gerne her understrege, der er ikke en konkret trussel mod Danmark. Men der foregår en militær invasion af Ukraine, og det er en trussel mod den europæiske sikkerhedsstruktur. Og det kommer til at få betydning i Danmark.