Talesamling: Martin Andersen Nexø
I denne samling tilbyder Danske Taler et overblik over vores samling af Martin Andersen Nexøs taler. Samlingen er ikke komplet, da Andersen Nexø holdt utrolig mange taler i løbet af sin karriere, men det er et udpluk af de mest kendte og betydningsfulde taler som Danske Taler p.t. har indsamlet.
Kommunisten fra Bornholm. Danmarks røde røst
Den 26. juni 1945, kort efter Tysklands kapitulation til De forenede Nationer, samledes over 70.000 mennesker til fejring i Københavns Fælledpark. Anledning var 76-års fødselsdagen for den nyligt hjemvendte krigsflygtning, litterat og kommunist, Martin Andersen Nexø, der på dette tidspunkt var blevet en velkendt skikkelse hos den danske offentlighed.
Ved den festlige anledning holdt Nexø en kort tale for de mange fremmødte, i sin karakteristiske agitatoriske stil. Kampen mod fascismen var vundet i Europa, og det danske folk havde gennem Modstandsbevægelse og Folkestrejke vist verdenen »at det var i Stand til at byde Verdens uhyggeligste Krigsmagt Trods, at Aanden kunde besejre Vold«.
Også inden Den anden Verdenskrig var Andersen Nexø et kendt navn i både Danmark og udlandet. Nexøs socialrealistiske forfatterskab havde vundet ham betydelig anerkendelse som forfatter i d. 20. århundredes begyndelsesår, og som taler inkorporerede Nexø ofte sin litterære baggrund i hans sprudlende og agiterende — oftest politiske — taler.
Vi tror på mennesket, og det så det forslår. På det fri menneske uden ydre utøj og åndelige indvoldsorme; på solidariteten, på sammenholdets uovervindelighed. Det er jo det der gør os stærke, så få vi er!
Under befrielsessommerens rus nød Nexø en popularitet i Danmark, som han nok aldrig tidligere havde oplevet — eller senere ville opleve igen. Som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti var Nexø blot få år forinden blevet udstødt fra det danske samfund. Den 22. juni 1941 krævede den tyske besættelsesmagt i Danmark en liste af danske kommunister interneret, og den danske samarbejdsregering imødekom dette krav ved at fængsle 339 personer — fem gange flere end tyskerne havde ønsket —, uden opsigtsvækkende protest fra den danske offentlighed. Den allerede velkendte forfatter, Martin Andersen Nexø, var iblandt de internerede.
I kaosset der fulgte samarbejdsregeringens kollaps i 1943 flygtede Nexø til det neutrale Sverige i båd over Øresund. Fra Sverige rejste Nexø videre til sit åndelige hjemland, Sovjetunionen, hvorfra han, via sine radiotransmitterede, hastemte taler, blev en kendt røst for modstandskampen i det besatte Skandinavien.
Endnu smerteligere var — omend kun for en lille Del af Folket — den 22. Juni 1941, da de danske Myndigheder efter tysk Tilskyndelse altfor villigt satte Kommunisterne og Fagforeningernes Oppositionelle bag Laas og Slaa uden Lov og Dom og dermed traadte »vort dyreste Eje« Grundloven under Fødder.
Den anti-fascistiske kamp havde længe været Nexø kær. Som venstreradikal intellektuel med rødder i arbejderklassen, der levede i Tyskland i 1920-1930erne, oplevede Nexø gadekonflikten mellem nazister og kommunister på tæt hold, og denne oplevelse havde en radikaliserende effekt på den middelaldrene forfatter. Nexøs politiske liv begyndte ellers i Socialdemokratiet, men arbejderforfatteren valgte endeligt, efter en periodes ideologisk oscillation, at tilknytte sig Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), da Sovjetunionen i Nexøs optik kom til at fremstå både som hovedfanebæreren for socialismen, og som et bolværk mod fascismen
Modstandssagens folk blev efter Befrielsen heltegjort, og Nexø kunne derfor lade sig hylde ved sin hjemkomst til Danmark i maj 1945, som kommunistisk modstandsagitator. Rædselshistorierne om Josef Stalins totalitære regime i Sovjetunionen, som Nexø aktivt propaganderede for, var for øjeblikket glemt i den danske offentlighed, takket være den kommunistiske modstandsbevægelse, og den Røde Hærs indsats i kampen mod det nazistiske Tyskland.
Under den kolde krigs opdelte Europa endte Nexø på den forkerte side af jerntæppet, og valgte derfor at flytte til Østtyskland, hvor han endte sine dage som en gammel mand, hædret i Østen for sit ideologiske forfatterskab og i Vesten, på trods af forfatterskabets ideologi.
Danmark er et skønt Land, vi behøver blot arbejde og initiativ. Det private Initiativ har spillet fallit. Vil man se det private — eller jeg vil hellere kalde det individuelle Initiativ — maa man til Sovjet-Unionen. Et Initiativ som det, Soldaten i den Røde Armé udviste under Krigen, er aldrig før set.