Skip to content

How to: Idéfasen

Foto: Creative Commons
Idéfasen kan være både spændende og kropumulig på en og samme tid. Uanset hvad, er det vigtigt at gå grundigt til værks, fordi det er her, du lægger fundamentet til din tale, inden du går i gang med at give den form og fylde.

Ofte har du et par ledetråde, der kan guide dig; du er fx brudens far og skal holde en bryllupstale, eller du blevet valgt som translokationstaler for din årgang. Tag udgangspunkt i det, der er givet på forhånd, og stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad siges hvor til hvem, hvorfor, hvordan og med hvilken virkning? 

Altså, sæt dig ned og overvej:
  • Hvad vil du gerne tale om (og hvad forventes du at tale om)? 
  • Hvor kan du holde en tale, hvor folk vil lytte? 
  • Hvem er dit publikum (og hvad forventer de af dig)?  
  • Hvorfor vil du gerne tale om lige præcis det til dem? 
  • Hvordan vil du fange og holde deres opmærksomhed? 
  • Og hvilken virkning vil du gerne opnå med din tale? 

Hvad: Hvad vil du gerne tale om?

Er du helt på bar bund, kan du starte med idegenererende øvelser som fx brainstorming, mindmapping, hurtigskrivning eller en tænke-højt-øvelse. De øvelser kender du sikkert i forvejen, men du kan krydre dem lidt ved at tage udgangspunkt i et citat, en film eller en sangtekst, en tv-serie, et bemærkelsesværdigt Instagram-post eller måske dit yndlingscomputerspil. Vælg dog gerne noget, der har bare lidt at gøre med dit emne.  

Hurtigskivning med sang: 
Sæt sangen på, og skriv alt det, der falder dig ind, mens du lytter til sangen - så hurtigt som muligt. 

Tænke-højt-øvelse med citat:
Optag dig selv; læs citatet højt og sig alt, der derefter falder dig ind. 
Et godt eksempel på det er Anna Juul, der i sin båltale i 2019 bruger teksten til Midsommervise som et afsæt til at tale om psykisk sårbarhed. 
"Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde" synger man, og det er nok fx mig, man refererer til, tænker jeg. Københavns egen lille heksetrold, en kodyl kombination af messias- og mindreværdskomplekser, en selvfed psykotisk cutter med ondt i mavsen, der efter 10 års kamp mod systemet endelig måtte se sig slået og spærret inde på Bispebjerg Hospital.

Hvor: Hvor kan du holde en tale, hvor folk vil lytte?

Ofte er begivenheden afsæt for, at du overhovedet skal holde en tale. Men hvis dit udgangspunkt er, at du har noget på hjerte, er det vigtigste at finde et godt sted med et godt publikum. Vil du råbe politikerne op, kan du fx holde tale foran Christiansborg ligesom Olivia Reich eller foran et kunstværk ligesom Anna Bjerre, begge medlemmer af Den Grønne Studenterbevægelse. Ellers kan du fx deltage i en demonstration, 1. maj, pride eller til et grundlovsarrangement. 

Hvem: Hvem er dit publikum?  

Den måske vigtigste del af arbejdet med en tale er at kende sit publikum. Hvilke argumenter vil de finde fornuftige? Hvilke vittigheder vil de grine af, og hvilke fortællinger vil de kunne spejle sig i? Fidusen er, at du skal kende dit publikum, for du kan bygge bro mellem dem og din pointe. Ligesom Martin Keller fx gør det, ved at overføre grises oplevelser i grisetransporter til sin egen menneskelige oplevelse af at køre i jeep: 
Her på lastbilernes ståbelagte lad – deler fem grise en kvadratmeter. Anekdote. Jeg har selv prøvet at sidde på et jeeplad i ca. 7 timer gennem Afrika. Hele min krop var i smerte flere dage efter. 

Hvorfor: Hvorfor  vil du gerne tale om lige præcis det til dem?

Herefter begynder det mere systematiske arbejde, hvor du skærer din idé til, så den former sig efter dit formål og dit publikum. Du skal med andre ord finde ud af, hvilken vinkel du vil lægge ned over dit emne. Hvis du fx gerne vil argumentere for at genbruge tøj frem for altid at købe nyt, skal du kunne svare på spørgsmålet hvorfor? Er det et spørgsmål om bæredygtighed og klima? Er det på grund af økonomi? Handler det om mode? Er det et etisk spørgsmål – fx som et opgør mod dårlige produktionsforhold i tøjindustrien?

Liste over overordnede vinkler: 
  • Bæredygtighed
  • Økonomi
  • Etik og moral
  • Tradition
  • Samfundsgode
  • Individuelt gode 
  • Sundhed
  • Æstetik
  • Kultur
  • Religion
  • Velvære
  • Tid
Listen over vinkler kan bruges til at finde nye idéer, men den kan også bruges som inspiration til, hvordan du skal gå til den idé, du allerede har valgt.

Hvordan: Hvordan vil du fange og holde deres opmærksomhed?

Her skal du både tænke over dit indhold, men også det sprog, du bruger. Skal du starte med en anekdote med ligesom Geeti Amiri? Eller en vittighed? Eller nogle foruroligende statistikker? Eller er det passende med lidt selvironi ligesom Alex Vanopslagh:
Så det er mit budskab til jer: Hav håb og tro på fremtiden – og tro på jer selv i øvrigt –, men I kan altid gå ind og se vores Du kan godt-kampagne, hvis I vil have noget af det pladder.


Hvilken: Hvilken virkning vil du gerne opnå med din tale?

Uanset om du vil have bryllupsgæsterne til at græde eller dine medstudenter til at juble af lykke, skal du give afslutningen lidt ekstra kærlighed. Det gør bestemt ikke noget, at være eksplicit om sit budskab eller konklusion, som Ida Kirstein fx gør det i sin translokationstale: 
Der venter os en masse nye eventyr og dem bliver vi også glade for. Så lad os se frem til dem og glæde os over de næste skridt vi nu skal ud at tage. Og så vil jeg bare sige her til sidst, at jeg håber I alle sammen får en megafed vogntur og en helt uforglemmelig dag idag.