Skip to content
Nyheder

Del en tale til ungdommen!

“Fineste ungdom, med drømme, ønsker og håb, som coronakrisen for nu har sat på dvaletilstand.” Sådan indleder Geeti Amiri den “tale”, hun som en ud af fire markante danskere for nylig blev opfordret til at skrive af Berlingske Tidende.
Geeti Amiris tale er, ligesom Knud Romers, Morten Albæks og Martin Thorborgs, spækket med omsorg, gode råd, og hyldestord til alle de danske unge, der har sat deres liv på standby for at passe på hinanden og os andre. Skønt talerne ikke er blevet holdt for det publikum, de er tiltænkt, har vi alligevel valgt at optage dem i vores samling for at slå på tromme for de stemmer, der husker ungdommen lige nu. Tak til Berlingske for, at vi måtte.
Læs de fire taler her på siden – og DEL dem med en ung nær dig for, som Amiri siger: ”I må ikke tro, at denne krise ikke fører noget godt med sig. Det gør den, hvis I er klar til at tage et modigt skridt ind i en uvis fremtid.”
Rigtig god Kristi himmelfartsweekend derude!