Den er skåret i massivt egetræ og lavet af en kvinde. Her er historien om Folketingets talerstol

Politiken bragte for nyligt en rigtig fin artikel om den unge snedker Anny Berntsen. Navnet klinger nok ikke særlig bekendt for de fleste, for kvinden, der står bag tilblivelsen af den vel nok mest berømte og eftertragtede talerstol i landet, fik et tragisk endeligt og gik mere over i glemmebogen end i kulturhistorien.

Inspireret genfortæller vi her historien om, hvordan Folketingets talerstol blev til og anbefaler samtidigt varmt journalisterne Sidsel Welten og Inger Christine Løwes avisfortælling om den personlige tragedie, der blev den unge snedkerkunstners skæbne kort tid efter, stolen stod færdig i 1917. Den kan stadig læses i Politiken.

I 1916, det år den rette til at udforme talerstolen skulle udpeges, havde kvinderne netop fået stemmeret i Danmark. Det skete via et grundlovsforslag, der blev fremsat af Klaus Berntsen. Hvis du her bemærker et navnesammenfald mellem talerstolens undfanger og ham, er det godt øjnet. Han var nemlig Anny Berntsens far. Derudover var han medlem af Venstre og på tidspunktet, stolen skulle bygges, tidligere statsminister (1910-13).

Anny Berntsen var gift med embedsmanden Kristjan Bure og fik to børn med ham. Da det ægteskab gik i opløsning, fordi Bure mistænkte sin kone for utroskab, giftede Bure sig igen. Henrik Hjortdal, der er barnebarn efter Bures andet ægteskab udtaler i artiklen i Politiken:  “Det er på grænsen af korruption, at hun fik lov at lave talerstolen, når hun nu var datter af statsministeren. Den var altså ikke gået i dag. Men dengang var der heller ikke så mange kvindelige snedkere til at give sig i kast med den opgave. Det er et virkelig stort stykke håndværk«.

Var det nepotisme? Måske med nutidens øjne. Men vi vil nu hellere bide os fast i Henrik Hjortdals sidste to pointer. For blot tre år før talerstolen skulle bygges, blev Anny Berntsen udlært som en af Danmarks første kvindelige snedkermestre. Hun vandt hurtigt respekt for sin kunnen og snedkererede blandt andet stole og inventar til Højesteret. Anny Berntsen var dygtig og som kvinde ret alene ved sin læst. Så, det var næppe kun familiære forbindelser, der gjorde, at valget faldt på den unge kvinde,

Alligevel spillede familietilhør nok også en lille rolle for den mand, der donerede den 250 år gamle egetræskævle, der ved håndkraft skulle udformes som landets smukkest buede talerstol. Venstrepolitiker og grundlægger af Rødkilde Højskole, Frede Bojsen, var nemlig bror til kvindesagsforkæmperen Jutta Bojsen Møller. At han mente, at det var afgørende, at det var en kvinde, der byggede talerstolen, var således nok ikke helt tilfældigt. Formet af kvindehænder i dens nye liv som talerstol, ville egetræskævlen symbolisere kvindernes nye muligheder for at deltage aktivt i demokratiet. Og det var vigtigt for Bojsen.

Uanset diverse relationer og forbindelser har det siden stolens tilblivelse stået ubestridt hen, at Anny Berntsen var mere end fagligt værdig til opgaven. Snedkermester Steen Jönsson restaurerede talerstolen i 2017, og han siger således om Berntsens værk i Politiken: “Det er en stol, der virkelig bærer præg af håndværk. Der er jo buer overalt på den, og især den store bue foran har været en kompliceret sag. Der fandtes jo ingen maskiner til at udføre den slags konstruktioner, som der gør i dag. Anny Berntsen har slebet sig til det hele med sin egen håndkraft. Det har været et enormt stykke arbejde.”

Det enorme stykke arbejde har nu dannet platform for den demokratiske debat i Folketinget i over 100 år. Som Sidsel Welten og Inger Christine Løwe skriver: “Hver dag bliver politiske beslutninger diskuteret og vedtaget af landets folketingspolitikere, der på skift stiller sig på talerstolen. Andre ser den primært tv-transmitteret. Men ligegyldigt hvilket forhold, man har til talerstolen, er den i hjertet af vores demokrati. I 1918 talte en kvinde, Radikale Venstres Elna Munch, for første gang i Danmarks lovgivende forsamling, og det skete fra talerstolen. Det var fra talerstolen, Pia Kjærsgaard i 2019 vakte stor debat ved at smide Mette Abildgaard og hendes fem måneder gamle baby ud af salen. Det er herfra, statsministeren hvert år holder åbningstale.”

Talerstolen står stadig som det ypperste symbol på vores demokrati og på den frie tales kraft. Dens skaber, Anny Berntsen, blev den 17. oktober 1935 indlagt på det psykiatriske hospital Sindssyge-hospitalet i Nykøbing Sjælland. Hun blev aldrig udskrevet men levede de næste 47 år en anonym tilværelse som patient 4.791.

Historien om Anny Berntsen er gravet frem af Jessica Grant Jørgensen, folklorist, geoguide og tidligere faglig leder på Nykøbing Sjællands Psykiatriske Museum, og den er skrevet af Sidsel Welten og Inger Christine Løwe. Artiklen hedder “Folketingets talerstol er lavet af en kvinde, som alle har glemt”, og den blev bragt i Politiken den16.3. 2021.

Et væld af de taler, der er blevet holdt på Anny Berntsens talerstol gennem de sidste 100 år, kan du finde i samlingen her på siden.

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen på hjemmesiden.