Skip to content
Nyheder

Kampdag på Facebook er en flad affære

2020 blev året, hvor 1. maj gik online. Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterede til kampdag på Facebook, og de røde partier streamede deres partilederes taler på deres hjemmesider. Danske Taler har spurgt taleskriver Helle Bønløkke Rømeling, om det var et godt initiativ.

Forhåbentligt bliver det midlertidigt. Men 2020 markerer sig foreløbig som det år i talekunstens historie, hvor talere må flytte online for at lade deres stemmer og budskaber høre. Siden de første patienter smittet med COVID-19 blev registreret herhjemme, har statsminister Mette Frederiksen leveret en perlerække af pressetaler fra Folketingets spejlsal. Og der findes næppe én eneste dansker, der ikke kan citere hendes berømte ord: "Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden." 
Coronaens altomsiggribende hærgen gennem verden har aktualiseret talen som redskab og disciplin. Krisetid er taletid, som Svend Brinkmann sagde fra sin briks på P1. Det er nu, ledere skal samle folk med ordets magt for at løse den udfordring, vi alle står overfor. Men hvad sker der med talen, når den rykker online, og hvad sker der med den offentlige debat, når vi skal holde afstand og sidde bag hver vores skærm, mens talen rulles ud? 
Da Demokratikommissionen i januar i år offentliggjorde dens anbefalinger, italesatte den blandt andet, at mulighederne for at deltage i den offentlige samtale aldrig har været mere mangfoldige. De mange sociale platforme, vi har til rådighed, repræsenterer en bred pallet af scener og debatfora, hvor vi kan udveksle synpunkter. Men kommissionen påpegede i samme åndedrag to ting: at tonen på de sociale platforme ofte er så hård, at den afskrækker flertallet af borgerne fra at diskutere holdninger online. Og at de sociale medier har en indbygget logik, der samler ligesindede i spejlkabinetter og ekkokamre, så vi kun sjældent møder det udfordrende og fremmede standpunkt online. 
Arbejdernes Internationale Kampdag i fredags blev den begivenhed, der for alvor fløjtede sæsonen for virtuel talekunst i gang. Men kan man overhovedet holde en 1. maj-tale uden et publikum foran sig? Helle Bønløkke Rømeling, som i en årrække har arbejdet som taleskriver for forskellige politikere og ministre, og som nu er taleskriver i Landbrug & Fødevarer siger:  
"Havde vi fået det spørgsmål for et år siden, havde de fleste af os nok trukket på smilebåndene og sagt nej – selvfølgelig kan man ikke det. 1. maj handler om at mødes, blive fulde, råbe, protestere, vise sammenhold og sidde eller stå tæt. Lige netop for 1. maj talen er publikum ekstremt vigtigt. Folket skal samles og stå tæt, skulder ved skulder, med røde faner, bannere og protest- eller jubelskilte."
Hvor nytårstalen som genre er født som en radio- og videohilsen, lægger den situation, 1. maj-talen indskriver sig i, altså ifølge Helle Bønløkke Rømeling op til noget helt andet, der ikke så nemt lader sig forene med det båndede eller livestreamede format: 
"Nytårstalen som genre er jo en "videohilsen", sådan er dét. Den kan ikke være på andre måder. Det er en stærk dansk tradition, at vi begynder vores nytårsfester med at se Dronningens tale på TV sammen, og at vi dagen derpå sidder hjemme i stuen, når det bliver statsministerens tur. Her ville et tilstedeværende publikum være helt malplaceret, for det er hele nationen, de taler til. Det er formelt, og det er meget højtideligt. 1. maj, derimod, er politikere i vindjakker og jeans med kølig blæst i håret og regn, der står ind på scenerne, mens de råbetaler i mikrofonen for at overdøve folkemængderne. Det er ølflasker, råb og bifald. Det er meget svært at overføre til en videotale, uanset om man prøver med faner, røde kjoler, stiller sig udendørs, klipper små videoer med arbejderfolket ind, har fællessang etc."
Men skulle man så bare have forbigået dagen i taletavshed og ladet 1. maj 2020 gå i glemmebogen, som det kun er sket én gang før – i 1940, hvor besættelsen satte en stopper for kampdagen? 
"Fagbevægelsens Hovedorganisations facebook-begivenhed 1. MAJ LIVE – stærkere sammen, hver for sig er rigtig professionelt og flot lavet. Men autenticiteten forsvinder, og politikerne eller fagforeningsbosserne er ikke rigtig i øjenhøjde med folket. Der er ingen ægte kontakt. Det er klart en svaghed. Omvendt ville det jo også have været mærkeligt, hvis vi bare havde forbigået kampdagen i tavshed, så på den måde er alternativet nok bedre end ingenting. Der er brug for, at vi står sammen lige nu, mere end nogensinde, og så må det jo blive hver for sig. Så jeg giver mange point for initiativet og for at tænke nyt," siger Helle Bønløkke Rømeling. 
Men publikummet mangler? 
"Ja. På Facebooksiderne kan man godt nok følge kommentarer fra folk, der kigger med, mens Lizette Risgaard taler. Det er en god blanding af "God tale" og mange hjerte- og rose-emojier, og så "Jeg har ingen lyd!" Og det udstiller jo meget godt dilemmaet og svagheden med denne form: Man kobler alle dem af, som ikke har en computer eller kun har meget ringe digitale evner, og der kan være udfald af lyd eller dårlig netforbindelse. Og så er det jo ikke for alle, som det er, når talen holdes fra en ølkasse i en park. Der er mange legendariske scener fra 1. maj-taler: Mange husker Fremskridtspartiets Mogens Glistrup, der får æg kastet i hovedet, eller fløjteaktivister, der overdøver daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt. Alt det er en kæmpe del af denne talegenre. Jeg mener bestemt ikke, at vi skal hylde æggekast eller ligefrem vold og skældsord. Men de kritiske røster – de får ikke rigtig plads i sådan et glansbillede, hvor man ikke kan reagere, mens talen holdes. Det kan man i kommentarsporet, men det får slet ikke samme slagkraft. Det er ikke den fælles bølge af mennesker foran scenen, det er enkeltindivider, der skriver deres mening. Og selvom vi også er nogle, der gennem årene har set 1. maj-talerne i fjernsynet, så har publikum foran scenen været halvdelen af fornøjelsen." 
Men åbner det faktum, at publikum sidder bag hver deres skærm ikke også nogle nye muligheder? Ændrer formatet genren? 
"Både Pernille Skipper og Pia Ohlsen Dyhr bruger anledningen til at gå en lidt ny vej. Pernille Skippers båndede tale minder i måden, den er klippet på, måske mere om en valgkampsvideo end en 1. maj-tale, og Pia Olsen Dyhr vælger at lave en takketale i stedet for en klassisk kamptale.”  
Og hvad med statsminister Mette Frederiksen, som jo allerede i februar meldte ud, at hun ikke havde tænkt sig at møde op i Fælledparken? 
"Mette Frederiksen havde jo netop aflyst sin 1. maj-tale i Fælledparken i år, fordi der havde været for mange optøjer og slagsmål, og publikum havde opført sig utilbørligt sidst. Men nu kunne hun så holde den alligevel, på god afstand af bøller og buh-råb, og på den måde kan man måske håbe, at hendes budskaber når ud til flere – og at oplevelsen ikke bliver ødelagt af nogle få bøller."
Tror du så, 1. maj 2021 bliver digital eller analog?
"1. maj handler om fællesskab og sammenhold, og det er i sagens natur svært at få til at virke, når vi alle sidder i sofaen hver for sig. Det hjælper nok lidt, at Coronakrisen har været i gang i næsten to måneder, for vi har vænnet os til det med at være "sammen hver for sig". Men det er også efterhånden blevet lidt af en træls kliché. Så jeg håber af alle mulige grunde på det analoge format næste år."
Helle Bønløkke Rømeling er uddannet cand. mag. i Dansk og har i en årrække arbejdet som taleskriver for forskellige politikere, herunder også ministre og er nu taleskriver i Landbrug & Fødevarer. 
I vores arkiv kan du se og læse 1. maj-taler fra i år af statsminister, Mette Frederiksen, formand for DSU, Frederik Vad Nielsen, formand for SF, Pia Ohlsen Dyhr, politiske leder for Enhedslisten, Pernille Skipper, og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard. Samme sted kan du finde et udvalg af analoge, historiske taler i temarummet 1. maj.