Skip to content
Nyheder

Kvindekampen går online i dag

Kvindernes Internationale Kampdag er en af de helt store datoer i talekalenderen, og den skal ikke gå upåagtet hen i år, selv om forsamlingsforbuddet forhindrer en analog fejring af mærkedagen. Der er nemlig masser af kvindekamp at finde online. Nedenfor finder du en lille guide til, hvor der bliver holdt taler i år.
Inden du finder vej til de digitale kamppladser vil vi dog varmt anbefale dig at trykteste din viden om kvindesagens store mærkesager, formødre og landvindinger i vores spritnye quizformat, som vi naurligvis indleder med ti skarpe spørgsmål om ligestillingsdebattens historie. Test din viden her.
Guide til din online kampdag
I anledning af  Kvindernes Kampdag inviterer KVINFO hele Danmark til et halvandens times digitalt livevent, der byder på taler, koncerter og interviews med nogle af de mennesker, som har skabt forandring i året, der gik. Festen startet klokken 20, byder på taler af Samira Nawa og Murer-Mette og munder ud i et online afterparty på siden her: https://www.facebook.com/events/1111560809256716
MINO DANMARK fejrer, hylder og anerkender fra kl. 14 den minoritetsetniske kvinde og alle de kvindekampe, som dagligt kæmpes, ved en 8-timer lang digital festival. Mere end 50 stærke stemmer er indbudt til på hver deres vis at fortælle om hver deres kamp. Meld dig til en eftermiddag og aften spækket med talks, poesi, mad, dans, musik og meget mere lige her: https://www.facebook.com/events/282886456590535
FAGBEVÆGELSENS HOVEDORGANISATION opfordrer alle, uanset alder, køn og seksualitet til deltage i deres virtuelle fejring af Kvindernes Internationale Kampdag på Facebook. Solidaritet er nemlig ifølge Fagbevægelsen det stærkeste våben i arbejdet for større ligestilling og i kampen mod chikane. Log ind kl. 13.30, og hør beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard, næstformand i FH Majbrit Berlau, forfatter Pia Fris Lameth og repræsentant for Fagbevægelsens Ungdom Caroline Holdflod tale i solidaritetens navn på dette meget lange link: https://www.facebook.com/events/260308008933381?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22mechanism%22%3A%22search_results%22%2C%22surface%22%3A%22search%22%7D]%7D
Den akademiske fagbevægelse holder også fælles 8. marts på Facebook og vil bruge anledningen til at gøre status på ligestillingskampen og sætte fokus på de næste skridt, der skal  tages hen imod et samfund kendetegnet ved lige muligheder for alle køn. Fra klokken 16 og halvanden time frem kan du møde en masse stærke stemmer, der vil give deres bud på de vigtigste ligestillingspolitiske udfordringer netop nu lige her:  https://www.facebook.com/events/508642106768223/?active_tab=discussion
Rigtig god kampdag!