Skip to content
Nyheder

Påskekrise?

Som vi nærmer os påskedagene i et land, der ligger øde hen, uden udsigt til fuldfede frokoster og andre fornøjelser i flok, er det oplagt at spørge sig selv, om krisen efterhånden kradser. Lidt? 
Hvis svaret er ja, foreslår vi at tage et kig 100 år tilbage i tiden, for der befandt Danmark sig også i krise. Dengang gjaldt det bare en af de største forfatningskriser nogensinde i landets historie og ikke en pandemi. 
Påskekrisen var et principielt opgør om magten mellem det folkevalgte parlament og monarkens beslutningskompetence, og den trak tråde efter sig helt frem til maj 1920. 
Mens vi håber så småt at være på vej ude af krisen, når påsken ligger bag os, kan du læse om Påskekrisen i 1920 i vores nye temarum, hvor du også kan finde tre hovedtaler fra kriseforløbet og dets optakt. Herfra kan du forstsætte ind i vores temarum om Genforeningen 2020.
God læsning og god krisepåske!