Kvinde kend din kamp

Dansk Kvindesamfund blev stiftet af Mathilde og Frederik Bajer i 1871, der med oprettelsen af Dansk Kvindesamfund og deres livslange engagement i kvindebevægelsen blev frontfigurer i kampen for politisk valgret for kvinder.

Thorvald Staunings tale i anledning af Mathilde Bajers 90-års fødselsdag 1930

I 1875 fik kvinder for første gang lov til at tage studentereksamen og studere på Københavns Universitet. Anledningen til lovændringen var den unge Nielsine Nielsens ansøgning om dispensation til – som kvinde – at studere lægevidenskab. Hun blev siden den første kvindelige læge i Danmark.

Jytte Larsens festtale ved Kvindehøjskolens jubilæum 1983: Kvindehøjskolen 5 år

Olivia Nielsen og Andrea Brochmann var de første kvindelige talere ved en 1.maj demonstration. De var begge medlemmer af fagbevægelsen, politisk engageret for Socialdemokratiet og aktive i kampen for kvinders valgret.

Olivia Nielsenes 1. maj tale

Andrea Brochmanns 1. maj tale

Kvinders kommunale valgret blev indført i 1908, og derfor var der for første gang kvindelige navne på stemmesedlerne ved kommunalvalget i 1909. Resultatet blev, at 127 kvinder blev valgt, og stemmeprocenten blandt kvinderne var 50 %.

Lizette Risgaards tale ved 100-året for kvindernes kommunale valgret

Lovforslaget om kvinders valgret blev første gang fremsat i Rigsdagen – det daværende folketing – af Frederik Bajer i 1886. Først efter adskillige årtiers utrættelig kamp blev valgret for kvinder indført i 1915.

I årene omkring grundlovsændringen i 1915 var Gyrithe Lemche frontfigur i Dansk Kvindesamfund. Her fik hun idéen til at markere den nyvundne rettighed med et optog, hvor mellem 12.000-20.000 kvinder iklædt hvidt marcherede til Amalienborg.

Henni Forchammer var medstifter af og bestyrelsesmedlem i Danske Kvinders Nationalråd. Som formand for foreningen ledede hun valgretsoptoget 5. juni 1915 og overbragte Danske kvinders adresse til regeringen og rigsdagen. Hun blev dermed den første kvinde på Folketingets talerstol.

De danske lærerinder rejste allerede kravet om lige løn for lige arbejde i 1870’erne, hvor deres løn var fastsat til 2/3 af mændenes. Begrundelsen var, at kvinder ikke havde samme forsørgerpligt og dermed samme udgiftsniveau som mændene. Kravet blev først imødekommet i 1919, da Folketinget vedtog lige løn for alle offentligt ansatte uanset køn.

I 1920’erne turnerede Thit Jensen Danmark rundt med foredraget “frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse”, der handlede om kvinders ret til egen krop og til ikke at sætte deres liv og helbred på spil med alt for mange fødsler.

Ifølge Suzanne Brøgger står frygten for forandring i vejen for, at den formelle lighed kan blive en reel lighed: “Problemet er ikke, at mænd undertrykker kvinder, eller at “Systemet” undertrykker mennesker, men at vi alle undertrykker os selv, vores inderste drømme og længsler. Vi undertrykker os selv af frygt for, hvad der ville ske, hvis vi var ærlige.”