Skip to content
Nyheder

Talefest på Skamlingsbanken

Retorikworkshop, taleskrivning og talefestival
I samarbejde med Danske Taler og talerskolen Røst har Museum Kolding sammensat et undervisningsforløb med tilhørende undervisningsmateriale, der er målrettet fagene retorik, dansk, samfundsfag og historie i gymnasiet og HF.
Det hele kulminerer i en Talefest på skamlingsbanken 30. september 2022.
Formålet med forløbet er at styrke elevernes færdigheder i
Materialet indeholder 5-6 historiske taler, som er blevet holdt på Skamlingsbanken. Der medfølger analyser, kommentarer og øvelser, som belyser talerens retoriske greb, og som forklarer de historiske, samfundsmæssige og lokale forhold, der danner baggrund for talen.
I forløbet indgår endvidere en introduktionsworkshop for undervisere og en taleworkshop for udvalgte elever, hvor de trænes i medrivende formuleringer og effektfuld fremførelse af talerne. Det hele kulminerer i en talefest på Skamlingsbanken den 30. september 2022, hvor talerne fremføres foran publikum.
OVERBLIK OVER UNDERVISNINGSFORLØBET
Forår 2022
Workshop for undervisere. Introduktion til materiale og øvelser til et undervisningsforløb i august/september med elever. Materialet omhandler taleskrivning, præsentationsteknikker, historiske taler m.m.
Skolestart august 2022
Forløb med elever. Lærerne underviser med udgangspunkt i undervisningsmaterialet.  Eleverne i de deltagende klasser skriver hver en tale ud fra et fælles tema: HÅB. Talerne sendes til en jury, der udvælger omkring 20 taler.
Primo/medio september 2022
Workshop for elever. De 20 udvalgte talere kommer videre til en workshop med talerskolen Røst i september, hvor talerne finpudses, og eleverne lærer at brænde igennem på en talerstol.
30. september 2022
Talefest på Skamlingsbanken. En festlig afslutning for forløbet, hvor eleverne skal holde deres taler for deres kammerater, forældre og andre deltagere i festivalen, som bliver en offentlig begivenhed med musik og prominente unge talere fra Danmark, Norge og Sverige. 
Hele forløbet er gratis. Som lærer skal du blot lægge engagement og din forberedelsestid i projektet. Materialet lægger op til tværfagligt samarbejde.
NORDISK UDSYN
Talefest er en del af projektet ’Norden og verden – retorisk medborgerskab før, nu og i fremtiden’, som ledes af Danske Taler. Ønsket er at styrke den nordiske samhørighed og det kulturelle fællesskab ved at opbygge en tradition for årligt tilbagevendende talefestivaler for elever på ungdomsuddannelserne i hele Norden.
Talefest er åben for alle.  Vi håber, at arrangementet bliver startskuddet til flere talefestivaler, folkefester og samlinger på Skamlingsbanken, fx en årlig talefestival for dansk ungdom og den første nordiske talefestival, som skal afholdes i 2023.
Talefest er en del af projektet ’Norden og verden – retorisk medborgerskab før, nu og i fremtiden’, som ledes af Danske Taler med støtte fra A.P. Møller Fonden.
KONTAKT
Karen-Maria Dixen, Kommunikationschef, Kolding Museum, 30 45 25 90, kardi@museumkolding.dk
TILMELDING
Skriv til Karen-Maria Dixen på mail kardi@museumkolding.dk