Stavepladesætninger eller talekunst?

Den første tale gjorde indtryk, og de fleste roste hende til skyerne. Nu har vi vænnet os til en lind strøm af sindige opfordringer og påbud, og spørgsmålet er, om hun stadig gør så stærkt indtryk. For hvordan taler Mette Frederiksen egentlig til os? Er hun en stor talekunstner, eller taler hun ned til nationen med sit stavepladesprog? Danske Taler har spurgt to fremtrædende danskere, der står stejlt på hver deres side af de delte vande. 

Om to måneder uddeler Danske Taler en pris til den dansker, som har talt bedst og med størst aftryk i det forgangne år. I den forbindelse har Danske Taler spurgt en række erfarne talere om, hvem, de mener, skal have æren. Mogens Lykketoft smed prompte Mette Frederiksen på bordet. Sørine Godtfredsen fejede hende lige så hurtigt af. 

Ifølge fhv. minister og formand for Folketinget og FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, kan der ikke herske tvivl om, hvem årets modtager af Årets Danske Tale skal være. Svaret er klart og entydigt: “Ingen tale i det forløbne år har været vigtigere og haft større gennemslag end statsminister Mette Frederiksens tale ved pressemødet om coronanedlukningen 11. marts 2020.”

Et synspunkt Mogens Lykketoft ikke står alene med. I år er statsminister Mette Frederiksen, som i øvrigt allerede har modtaget prisen én gang for hendes tale til Godhavnsdrengene i 2019, blevet nævnt mere end én gang i den åbne indstillingsrunde. 

Alligevel er det ikke alle, der er enige i det ellers oplagte bud. 

Forleden mødte Danske Taler nemlig sognepræst og sproglig spydkaster, Sørine Godtfredsen, for at bede hende sætte ord på, hvad en god prædiken er. I den forbindelse faldt snakken på forskellen mellem det talte og det skrevne sprog, for hvor lange sætninger kan man egentlig sige på talerstolen? 

Sørine Gotfredsen er ikke bange for det lange format, heller ikke når sætningerne skal leveres mundtligt. Hun medgiver, at hun godt nok må tale i kortere sætninger, end hun kan skrive. Men for Sørine Godfredsen handler det om at tale op til folk, ikke ned. 

Derfor er hun ret kontant, når hun skal komme med en anmeldelse af Mette Frederiksens stil: “Man tror, det er løgn, hvis man ser det på tryk. Mette Frederiksens sætninger består meget ofte blot af tre ord og et punktum. Tre ord og punktum. Sådan taler jeg simpelthen ikke, for det er at undervurdere folks begavelse.” 

Stavepladeretorik skraber bunden 

Og det er ikke bare syntaksen, der er for lavt: ”Indholdet er småt. Og i øvrigt taler hun heller ikke et særligt formfuldendt dansk. Hun er ikke specielt ambitiøs med sit ordforråd og taler i simple sætninger.” 

Kierkegaard-eksperten ved godt, at nogle af hendes egne prædikener kan være så komprimerede, at folk ikke får det hele med:

”Jeg taler i lange sætninger i forhold til Mette Frederiksens stavepladesætninger. Hellere tale folk op, end at tale folk ned. Så kan man lære at komme op på tæerne. Man kan ikke blive ved med at komme dybere ned,” siger hun og fortsætter: ”Mette Frederiksen risikerer at komme til at skrabe bunden, og jeg vil hellere tale på en måde, hvor folk tænker: næste gang er jeg nødt til lige at høre bedre efter.” 

Mette Frederiksen er stærkt overvurderet som taler

Sørine Godtfredsen anerkender, at Mette Frederiksens rolige, enkle stil kan virke forførende, men hun oplever faktisk, at statsministerens taler er følelsesmæssigt manipulerende: ”Når Mette Frederiksen holder en tale på den måde i den situation, så taler hun i komplet medløb på grænsen til det sentimentale. Hun spiller på alle rørstrømske tangenter.”

At det virker, er Sørine Godtfredsen godt klar over, men at det skulle være stor talekunst, der skal belønnes med en pris, er hun lodret uenig i: ”Hvis jeg skulle indstille en tale, ville det i hvert fald ikke være Mette Frederiksens coronatale.”

En tale skal tjene sit formål

Sørine Godfredsen og Mogens Lykketoft har aldrig været enige om ret meget. Og de bliver det heller ikke i denne sag. Sørine Godfredsen står ved sin kritik, og Mogens Lykketoft står fast på sit bud. For ham er og bliver Mette Fredriksen årets danske taler med den tale, hun holdt den 11. marts: ”Det afgørende for bedømmelsen af en tale er, om den tjener sit formål:  At få mennesker til at lytte og handle på det budskab, der i talen. Derfor er det ubestrideligt, at det er den vigtigste danske tale i 2020. Den etablerede Mette Frederiksen med en enestående autoritet som Danmarks statsminister. Den var udtryk for, at hun på linje med andre kvindelige statsledere i Norge, Finland, Tyskland og New Zealand havde den rette intuition i forhold til håndteringen af sundhedskrise, hvis konsekvenser ingen kendte med nogen form for sikkerhed.”

De kommer på arbejde, de gode folk, der sidder i juryen op til prisuddelingen den 10.11. 2020. En ting er nyudnævnte professor i retorik, Lisa Storm Villadsen, formand for DUF, Chris Preuss, direktør i Dansk Sprognævn, Thomas Hestbæk Andersen, formand for kulturministeriets forskningsudvalg, Johannes Nørregaard Frandsen, formand for retoriklærerforeningen, Bodil Marie Gade, direktør i Rhetor, Kell Jarner Rasmussen og formand for Danske Taler, Jesper Troels Jensen dog enige om på forhånd: Årets Danske Tale skal have gjort indtryk, og den skal have sat sine spor. 

Vær med til at præge feltet

Skal Mette Frederiksen vinde Årets Danske Tale for andet år i træk, eller skal prisen gå til en helt anden? Vær med til at præge beslutningen ved at indstille den taler, du synes fortjener et gedigent klap på skulderen for at have stillet sig op på talerstolen i år. Hvis du peger på den tale, juryen beslutter at premiere, har du sågar mulighed for at komme gratis med til årets Logograf-konference den 10.11. 2020. Årets Danske Tale bliver uddelt på konference. 

Læs mere under nyhedsfanen på Danske Talers hjemmeside.  

Læs også Danske Talers interview Mogens Lykketoft, hvor han fortæller om frygten for familiefester og den allerførste gang og Danske Talers fine snak med Sørine Godtfredsens om at sætte ord på at tro. 

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen på hjemmesiden.