Studentermedhjælper søges til Danske Taler

Danske Talers sekretariat på Frederiksberg søger en studentermedhjælper til ca. 10 timer om ugen i perioden 1. juli-31. december 2022 med mulighed for forlængelse.

Om os

Danske Taler driver dansketaler.dk, hvor hjertet af hele foretagendet ligger: vores talesamling. Ud over at indsamle aktuelle taler og lægge dem i basen udfører vi også historiske indsamlingsprojekter, vi afslutter bl.a. ét om de første kvindelige talere og ét om de første talefester. Vores materiale skal selvfølgelig formidles, og det gør vi på vores hjemmeside, på sociale medier og i trykte medier, på festivaller og kurser. Vi er et lille sekretariat, så du kommer til at have hænderne i lidt af det hele. 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte, at:

  • lægge taler i basen og metadatere dem,
  • søge efter manglende informationer og kildehenvisninger til taler,
  • hjælpe med formidling, herunder some-opslag, temarum og nyheder på hjemmesiden og andre relevante formidlingsopgaver,
  • give en hånd med det praktiske på Talefester og på festivaler, 
  • alt muligt andet. 

Vi lægger vægt på, at du kan genkende dig selv i de fleste punkter:

  • du interesserer dig for verden omkring dig og følger med i både kultur og politik,
  • du vil bidrage til den gode stemning på kontoret,
  • du skriver tæt på fejlfrit og kan korrekturlæse,
  • du kan systematisere din egen tid og være effektiv,
  • du ved noget om talen som genre og/eller talens historie. 

Vi tilbyder dig

  • mulighed for at arbejde indgående med sprog, historie, retorik og politik,
  • at blive en del af en ambitiøs kulturinstitution, hvor du kan prøve din faglighed af,
  • gode kolleger i et fagligt miljø.

Løn og ansættelse

Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2022, men forlænges, hvis vi modtager fondsmidler hertil. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller 1. juli. Arbejdstiden er ca. 10 timer om ugen fordelt på 2 arbejdsdage. Timelønnen er 155 kr. + feriepenge. Arbejdsstedet er Carit Etlars Vej 3, Frederiksberg C.

Hvis du er interesseret, så send din motiverede ansøgning + cv til Sofie Kristiansen på svk@dansketaler.dk, evt. spørgsmål til Sofie på 2683 4223. 

Ansøgningsfristen er 5. juni 2022. 

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen på hjemmesiden.