Anledning

100-året for kvinders kommunale valgret

Omstændigheder

Fejringen begyndte som et stort optog, der gående bevægede sig gennem Københavns gader for at ende på Rådhuspladsen

Talen

100 året for kvinders valgret

100 år, kære venner, 100 år. Det er en gammel dame, vi fejrer i dag, og jeg er stolt af at fejre den sammen med jer!

Det er en vigtig milepæl vi fejrer – det er ikke bare kvinders valgret der fylder 100 – det er demokratiet!

– I dag er det 100 år siden, at stemmeretten blev til en ret for både mænd og kvinder.

– I dag er det 100 år siden, at dét at være politiker KUN var forbeholdt mænd

– I dag for 100 år siden blev et begrænset demokrati for rige mænd til folkets demokrati.

Derfor er det også en meget vigtig dag for dansk fagbevægelse.

Og jeg er især stolt af, at det var fagbevægelsen, der leverede en stor del af de første kvinder i politik – ikke bare til Borgerrepræsentationen her i København, men til byråd over hele landet.

Der var ikke mange kvinder, der havde politisk erfaring på den tid, men dem, der var, kom for en stor dels vedkommende fra fagbevægelsen.

I dag er der heldigvis mange flere kvinder med politisk erfaring – både i fagbevægelsen, i byråd og i Folketinget.

Men – når kvinders valgret nu er hele 100 år gammel, så skulle man tro, at vi har haft go’ tid til OGSÅ at sikre ligestillingen mellem mænd og kvinder på andre områder.

Og det er da også ved festlige lejligheder som i dag, at vi plejer at bryste os af, hvor UTROLIGT ligestillede vi er her i vores lille kongerige.

Og jeg beklager, hvis jeg ødelægger den gode stemning – for …

Der er LANG – LANG vej til reel ligestilling.

Kvinder udgør halvdelen af befolkningen.

Men hvorfor er det så stadig mænd, der sidder på flæsket – og ta’r de afgørende politiske og økonomiske beslutninger i vores samfund?

Hvorfor accepterer vi stadig, at FRIHED og LIGHED, for os kvinder, er lig med DOBBELT ARBEJDE ??

Det er NU vil skal ha’ det ændret! –

Ha’ ændret den kendsgerning, at vi – kvinderne – har haft valgret i 100 år – men, at det STADIG er op ad bakke for ligestillingen i Danmark.

Lad os lave om på det!

Jeg har fulgtes herind med en masse gæve fagforeningsmedlemmer og tillidsfolk fra bl.a. FOA.

De er i strejke netop nu, fordi de ikke vil finde sig i, at de mennesker, der sørger for vores børn – vores syge – og vores gamle skal løbe alt, alt for stærkt, til en alt, alt for ringe løn.

Den konflikt handler også om solidaritet med de mennesker i samfundet, der får mindst i løn – Og de mennesker er sjovt nok KVINDER! Tilgiv mig, men det ligner en tanke !

Som fagforeningskvinde bliver jeg stolt, når jeg ser det sammenhold og den kampvilje, som kollegerne viser i disse dage, og jeg håber, at arbejdsgiverne kvitterer ved – ret hurtigt – at vende tilbage til forhandlingsbordet med en ny og reel velvilje.

Der skal respekt og anerkendelse ind i omsorgsfagene, ligesom arbejdsgiverne må anerkende de store problemer med at rekruttere medarbejdere til området – det er der jo en grund til.

Lad os håbe de offentlige arbejdsgivere er bevidste om, hvordan de spiller hasard med velfærdssamfundet – uden en stærk offentlig sektor – intet velfærdssamfund.

Gad vide – om det også så sådan ud, hvis der var flere kvinder i magtens korridorer!

For dér er kvinderne stadig i undertal – ligesom på lederposterne, og kvinder får også stadig mindre i løn !!

Både i den private og i den offentlige sektor.

Så med en ligelønslov, der har mere end 30 år på bagen,

så skal der KAMPVILJE til.

Fremtidens stærke velfærdssamfund afhænger af, at vi ta’r de sidste afgørende skridt – hen mod den reelle ligestillig og ligeløn.

Dét er det ny, der skal komme. – Både for kvinder og mænds skyld.

Og vi står tidligt op i fagbevægelsen for at se til, at det sker. –

Det lover jeg jer!

Fortsat rigtig god festdag.