Anledning

Rigsdagens åbning

Talen

Tale ved Rigsdagens åbning

1. oktober 1906

Konseilspræsident: J. C. Christensen

Efter at have taget Plads foran Tronstolen oplæste Hans Majestæt Kongen følgende Tale:

Danske Mænd!

Min kongelige Hilsen !

Naar jeg i Dag for første Gang fra dette Sted bringer Rigsdagen min Hilsen, maa mit første Ord være en varm Tak til den for den Deltagelse i Kongens og Kongehusets Sorg og Glæde, hvorpaa den under Begivenhederne i det forløbne Aar har givet gentagne Beviser.

Det forløbne Aar har i det hele været rigt paa vekslende Begivenheder for Konge og Folk; maatte disse, de sørgelige som de glædelige, have styrket os alle til Arbejdet for Fædrelandet og dets Fremtid.

Rigsdagen samles nu efter de foretagne Valg, og jeg haaber, at Valgene maa have øget Villien og Kraften og Modet til et frugtbart og godt Samarbejde mellem Tingene om de Opgaver, som Folket venter Løsning paa.

Saa snart ske kan, vil mit Ministerium fremsætte flere betydningsfulde Lovforslag, af hvilke jeg her vil nævne Forslag til Love: om kommunale Valg, om Toldafgifter m. fl., om Ministrenes Ansvarlighed, om Reform af Retsplejen, om Ændring af Grundlovens §32, om Forsikring mod Arbejdsløshed, om Hjælpekasser, om Udvidelse af Ulykkesforsikringen til Landarbejdere m. fl., Forslag til Love om Fiskeriet og om Udvidelse af vort Jernbanenet. – Gid det da paa disse og andre vigtige Omraader maa lykkes Dem at komme til fuld Forstaaelse og Enighed.

Det er mig en Glæde at kunne fastslaa, at vort Forhold til fremmede Magter er venskabeligt og godt, og det er mit Haab, at det ogsaa i Fremtiden maa blive saaledes, ligesom jeg er forvisset om, at Rigsdagen altid vil medvirke til, at Landets og Folkets Selvstændighed kan bevares. For yderligere at styrke det gode Venskabsforhold udadtil er det min Agt efterhaanden at aflægge Besøg hos forskellige Landes Souveræner, og jeg er overbevist om, at Rigsdagen deler de Følelser, ud fra hvilke jeg ansaa det for naturligt, at jeg fulgte mit Hjertes Trang og lod mit første Besøg gælde Sverige og dets Konge.

Endvidere maa jeg endnu med Glæde og Tilfredshed mindes Sommerens løfterige Sammenkomst mellem Kongen, Rigsdagen og Altinget og udtale, at det er min Agt at foretage Skridt til at imødekomme Islændernes Ønsker om Reformer i Lovgivningen om Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget.

Idet jeg da hermed erklærer Rigsdagens ordentlige Samling for aabnet og opfordrer Tingene til at konstituere sig paa sædvanlig Maade under Aldersformændenes Ledelse, udtaler jeg til Slutning Ønsket om, at Guds Velsignelse maa hvile over Deres Arbejde, og Forsikringen om, at De altid hos Kongen vil finde aabent Øre for alt, hvad der tjener til Gavn for Folket og Fædrelandet.

Dermed Gud befalet!

Derefter udbragte Folketingsmand A. Thomsen et “Kongen og Grundloven leve”, der efterfulgtes af et nifoldigt Hurra, hvorpaa Hans Majestæt forlod Salen.