Det påhviler efter grundloven statsministeren i folketingets første møde i det nye folketingsår at fremsætte en redegørelse for rigets almindelige stilling og for de af regeringen påtænkte foranstaltninger.
Som det er skik, skal jeg indlede redegørelsen med nogle betragtninger om de udenrigspolitiske forhold og Danmarks stilling i det mellemfolkelige samarbejde.
Regeringen har med tilfredshed set, at bestræbelserne for en afspænding i forholdet mellem de vestlige demokratiske lande og de østlige kommunistiske er fortsat i det forløbne år gennem en øget kontakt, der åbner vejen for en bedre gensidig forståelse.
På samme måde som statsministrene i de øvrige nordiske lande har jeg efter indbydelse aflagt officielt besøg i Sovjetunionen. Det er af betydning fremover, at det i fortsættelse af forhandlinger under dette besøg viste sig muligt at slutte en handelsaftale med Sovjetunionen.
Den situation, der opstod i sommer efter den ægyptiske regerings nationalisering af Suezkanalkompagniet, og som førte til en række internationale forhandlinger, hvori også Danmark deltog, har netop været genstand for forhandling i det høje ting. Regeringen vil fortsat søge at medvirke til, at spørgsmålet om Suezkanalens fremtid kan finde sin løsning ved fredelige midler og under rimeligt hensyn til alle parters legitime interesser.
Grundpillerne for Danmarks udenrigspolitik er uforandret vort medlemskab af De Forenede Nationer og af Den nordatlantiske Organisation. Danmark vil som hidtil yde sin medvirken til styrkelsen af De Forenede Nationer og til gennemførelsen af denne organisations høje mål. Organisationen har under sidste plenarforsamling kunnet udvide sit medlemstal fra 60 til 76, således at FN nu er en mere verdensomspændende organisation end nogen sinde før, og en yderligere forøgelse af medlemstallet kan forventes gennemført under den kommende plenarforsamling.
Nedrustningsspørgsmålet er i det forløbne år atter blevet drøftet i De Forenede Nationers nedrustningsudvalg. Der er både af Sovjetunionen og af vestmagterne fremsat en række nye forslag, uden at enighed er opnået. På baggrund af den almindelige tendens til bedring i forholdet mellem øst og vest er det regeringens håb, at fortsatte drøftelser kan fremme mulighederne for en omfattende og effektivt kontrolleret nedrustning.
Samarbejdet indenfor NATO vil efter regeringens opfattelse også fremover på afgørende måde kunne bidrage til stabiliseringen af de politiske forhold i Europa og dermed til international afspænding i almindelighed. Regeringen anser fortsat sammenhold mellem Atlantlandene for at være en forudsætning for en videre gunstig udvikling af den internationale situation. Fra dansk side vil man derfor vedblivende yde sin indsats i dette samarbejde og derunder med interesse gå ind i drøftelserne af dettes udbygning.
Regeringen vil deltage aktivt i det arbejde, der udføres inden for Det europæiske Råd. Blandt dette råds seneste resultater kan nævnes Den europæiske Bosættelseskonvention, som undertegnedes i Paris i december f. å. Det er regeringens hensigt at fremsætte forslag til ratifikation af denne konvention.
Danmark har som hidtil deltaget i det mellemfolkelige sociale, videnskabelige og kulturelle samarbejde, og den danske stat har ydet bidrag til en række internationale humanitære hjælpeorganisationer.
Det skandinaviske undervisningssygehus i Korea, hvorom der blev undertegnet overenskomst den 13. marts 1956, vil blive taget i brug i begyndelsen af 1958.
Verdenssundhedsorganisationen har besluttet at vælge København som sæde for sit europæiske kontor, og etableringen forventes at være gennemført i begyndelsen af 1957.
Den danske UNESCO-nationalkommission har udbygget sit samarbejde med de
kulturelle organisationer, og det skulle herved være muligt i stærkere grad end før at
skabe interesse i vide kredse for UNESOO.
Det var med glæde, vi bød Finland velkommen i Nordisk Råd ved sessionen her i København i begyndelsen af 1956. Rådet vil næste gang mødes i februar måned i Helsingfors, men også i tiden mellem sessionerne opretholdes kontakt mellem rådets præsidium og de nordiske landes regeringer.
Arbejdet med udformningen af en plan for et fællesnordisk marked har i det forløbne år gjort fremskridt. Man er nu så langt fremme, at der i sommeren 1957 vil kunne foreligge et resultat, som kan danne grundlag for erhvervenes og de politiske instansers endelige bedømmelse af denne vigtige sag.
Den 1. november 1956 træder den nordiske konvention om social tryghed i kraft. Hermed er på Nordisk Råds initiativ tilvejebragt endnu et betydningsfuldt led i det nordiske samvirke.
Udviklingen i Sydslesvig har efter de dansk-tyske forhandlinger i foråret 1955 fulgt en rolig linie. Det må med tilfredshed konstateres, at denne udviklingslinie er videreført i det forløbne år, selvom de danske sydslesvigere endnu har uopfyldte ønsker. Regeringen vil stadig med varm interesse følge forholdene for det danske mindretal i Sydslesvig og fortsat yde støtte til det danske kulturelle arbejde syd for grænsen.
Ministeren for Grønland har i det forløbne år foretaget rejser såvel til Østgrønland som til Vestgrønland. Arbejdet med ophjælpning af det grønlandske samfund i erhvervsmæssig, social og kulturel henseende vil blive fortsat. Der vil navnlig blive lagt vægt på foranstaltninger til fremme af erhvervslivet og boligbyggeriet, men udbygningen af det sundhedsmæssige og kulturelle arbejde må gå hånd i hånd hermed.
Efter Grønlands nye status ved grundloven af 1953 er bestræbelserne for at bringe retstilstanden i Grønland på linje med den i den øvrige del af Danmark gældende retstilstand blevet fortsat.
Der vil i det kommende folketingsår blive fremsat ændringsforslag til loven om udøvelse af erhverv i Grønland og forslag til en arvelov og en jagtlov.
Regeringen har med glæde konstateret, at der på Færøerne har været fremgang såvel på det økonomiske som på andre områder. Det færøske fiskeri har været betydeligt, og de færøske produkter har fundet øget afsætning på verdensmarkedet.
I august måned foretog jeg en rejse til Færøerne og havde herunder værdifulde samtaler med det færøske landsstyre, medlemmer af lagtinget og andre repræsentanter for det færøske samfund.
Da Færøerne har en række problemer, til hvis løsning inden for en overskuelig fremtid statens medvirken vil være ønskelig, blev der under forhandlingerne rejst spørgsmål om at søge udarbejdet et mere langsigtet program for statens støtte til foranstaltninger, der kan fremme udviklingen på Færøerne.
Det i maj måned 1955 nedsatte udvalg, der har til opgave at overveje ændringer i den gældende forsvarsordning og foretage en bedømmelse af tekniske og økonomiske spørgsmål ved overgangen til en ny forsvarsordning, har modtaget en række oplysninger fra såvel danske som allierede myndigheder. Udvalget har derefter i juli måned i år anmodet forsvarsministeriet om ud fra nærmere angivne forudsætninger at lade udarbejde et skitseforslag, der kan danne grundlag for udvalgets fortsatte arbejde.
De betydelige mængder af militær udrustning og anden hjælp, der i det forløbne år er modtaget fra USA og Canada, og som, håber vi, vil fortsætte, er af stor betydning for opretholdelsen af vort forsvar.
De årlige indkaldelser til hæren vil fra november måned finde sted således, at der fremtiden bliver indkaldelser 6 gange årligt mod tidligere 2 eller 4. Indkaldelser af hjemsendte værnepligtige, omfattende ca. 7800 mand, er for hærens vedkommende påbegyndt dette efterår. Genindkaldelsernes omfang i det kommende finansår er endnu ikke fastlagt.
På grund af den økonomiske udvikling vil den begrænsning af forsvarsudgifterne, om har været gennemført de to sidste finansår, blive fastholdt også i indeværende finansår. Som følge heraf vil det kun være muligt at afse midler til stærkt påkrævede nyanskaffelser af materiel og til nødvendige vedligeholdelser af eksisterende anlæg og beholdninger af materiel. For så vidt angår bygge- og anlægsarbejder, bliver der fortrinsvis tale om at videreføre og afslutte sådanne arbejder, der tidligere har været midlertidigt stillet i bero.
De arbejder, der udføres med finansiel støtte fra NATO, vil blive fortsat i fuldt omfang.
Den højkonjunktur, som prægede den internationale økonomi sidste år, er fortsat også i 1956, og der har derfor i almindelighed været god efterspørgsel i udlandet efter danske produkter. Tendensen til forringelse af vort bytteforhold, den stærke beskyttelse af landbruget i næsten alle lande og de toldbindinger, som møder dansk eksport, rejser dog vedblivende problemer i vor udenrigsøkonomi. I de internationale økonomiske organisationer gøres der fra dansk side en stadig indsats for løsningen af disse problemer.
Uanset den stedfundne liberalisering af handelen i Vesteuropa er de tosidede handelsaftaler fortsat af betydning for afsætningen af danske varer såvel i dette område som i visse andre lande, navnlig i Østeuropa. Der er i det forløbne år sluttet en række aftaler af betydning for det danske erhvervsliv. Handelsforholdet mellem Danmark og Sovjetunionen er – efter en periode uden aftaler – kommet ind i fastere former ved indgåelsen af en 2-årig handelsaftale. Det er regeringens håb, at der hermed er skabt grundlag for en stabil og voksende samhandel mellem de to lande.
Der føres for tiden forhandlinger om et fælles varemarked mellem Beneluxlandene, Frankrig, Italien og Den tyske Forbundsrepublik. Den europæiske økonomiske Samarbejdsorganisation, OEEC, har derfor besluttet at undersøge mulighederne for de øvrige vesteuropæiske landes tilknytning til et sådant fælles marked. Danmark deltager i disse undersøgelser.
De lande, der har tiltrådt den almindelige aftale om told og udenrigshandel, den såkaldte GATT-overenskomst, har sidste år fuldført en omfattende revision af denne. Samtidig blev der udarbejdet en særlig overensskomst [SIC] om oprettelsen af en organisation for handelspolitisk samarbejde. Der vil blive forelagt forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tiltrædelse af disse overenskomster.
Det internationale økonomiske samarbejde til fremme af den økonomiske udvikling i de teknisk underudviklede lande er på længere sigt af største betydning. Danmark har tiltrådt Den internationale Finansieringsinstitution, som er et nyt redskab for bistand til disse lande. Det er hensigten fra dansk side at fortsætte den aktive medvirken til De Forenede Nationers tekniske bistandsprogram ved som hidtil at stille midler til rådighed for programmets internationale administration og at tilvejebringe muligheder for at give undervisning i Danmark til studerende fra de teknisk underudviklede lande.
Det må vække bekymring, at beskyttelsespolitikken inden for den internationale skibsfart og luftfart stadig synes at være i vækst. Regeringen agter at virke for øget frihed på dette område. Gennem fællesnordiske forhandlinger med Den tyske Forbundsrepublik er der for nylig opnået en ordning vedrørende SAS' trafikrettigheder. Med flere andre europæiske lande forestår der forhandlinger. Det er regeringens håb, at den almindelige samarbejdsånd, der på så mange måder har bragt Vesteuropa fremgang, også må præge dette område.
Som led i bestræbelserne for at sikre Danmark en god placering med hensyn til atomenergiens udnyttelse, herunder adgang til atområstoffer, deltager Danmark i forskelligt internationalt samarbejde. Danmark er således repræsenteret på den konference, der for tiden afholdes i New York om oprettelsen af en international atomenergiorganisation under De Forenede Nationer. Denne organisation skal have som hovedopgave at fremme atomenergiens fredelige anvendelse, herunder tilvejebringe atommaterialer og fordele disse mellem medlemslandene samt koordinere udvekslingen af videnskabelige resultater. Endvidere deltager Danmark i det europæiske atomenergisamarbejde inden for OEEC, ligesom man fra dansk side er interesseret i andet europæisk samarbejde om atomproblemer og ønsker at fremme det nordiske samarbejde om atomforskning.
Under den dansk-amerikanske samarbejdsaftale er der nu truffet bestemmelse om levering af Danmarks første forsøgsreaktor. Regeringen har med tak accepteret den amerikanske regerings tilbud om et bidrag på godt 2 mill. kr. til dækning af en del af de udgifter, der er forbundet med opførelsen af forsøgsreaktoren.
I sidste halvdel af 1955 indtrådte der en forbedring af valutastillingen. Ved udgangen af september i år er nationalbankens og de private bankers samlede valutabeholdninger godt 150 mill. kr. større end for et år siden. Valutalikviditeten andrager nu ca. 750 mill. kr. Den økonomiske udvikling her i landet har således til trods for den lange og hårde vinter og arbejdskonflikten i foråret også i det forløbne år været præget af den stabiliseringspolitik, som blev fastlagt i efteråret 1954 og i foråret 1955.
Væksten i udenrigsomsætningen er fortsat; skibsfarten har haft meget gunstige indtjeningsvilkår, og den samlede vareeksport har i årets første 7 måneder indbragt 220 mill. kr. mere end i samme periode i fjor.
Landbrugseksporten har dog været noget mindre, således som man måtte regne med på grund af den nedgang i besætningerne, der fandt sted i 1955. I øvrigt har nogle af landbrugets hovedprodukter under langtidsaftalernes afvikling været udsat for endog særdeles betydelige prissvingninger – et forhold, vi sikkert også må regne med fremover.
Industrieksporten har på tredje år i træk udvist en bemærkelsesværdig fremgang og har i den forløbne del af 1956 været ca. 17 pct. højere end i den tilsvarende periode i fjor. Denne eksport vil i år antagelig i alt indbringe over 2600 mill. kr. eller godt og vel 1 milliard kr. mere end i 1953.
Også fiskeriet fortsætter fremgangen og har i det forløbne år øget sin eksport med godt 15 pct.
Danmarks køb af varer i udlandet var i årets første 7 måneder 330 mill. kr. større end i tilsvarende periode i fjor. En væsentlig del af denne stigning skyldes højere priser ikke mindst på brændsel, men der er også tale om øgede import mængder, bl.a. af råstoffer til landbruget. Lagerbeholdningerne af råvarer er noget større end for et år siden.
Der er nu næsten lige så meget byggeri under opførelse som i fjor. Boligbyggeriet er lidt større, hvorimod der er en nedgang i det offentlige byggeri. Igangsættelse af nyt erhvervsbyggeri er forøget betydeligt; dette gælder især kontor- og forretningsejendomme. Da byggeriet er kommet sent i gang, skulle resten af året frembyde noget bedre beskæftigelsesmuligheder i byggefagene end den tilsvarende periode i fjor. Byggepriserne er efter den officielle prisindeks steget, men de faktiske priser synes at være faldet noget i forbindelse med en skærpet konkurrence, priskontrol og øget rationalisering.
Beskæftigelsen har rettet sig noget i årets løb, men ledigheden især blandt de ufaglærte giver anledning til bekymring. Regeringen har derfor i vidt omfang imødekommet ansøgninger om materialebevilling til privat erhvervsbyggeri. Herudover overvejes andre foranstaltninger, som kan øge beskæftigelsesmulighederne for arbejdsmændene i vinterhalvåret, bl.a. ved landvinding og grundforbedring.
Stigningen i prisniveauet herhjemme har stort set afspejlet prisbevægelserne i de vigtigste lande, vi handler med, men Danmarks konkurrenceevne vil styrkes i det omfang, nye prisstigninger kan undgås. For fortsat at bedre valutastillingen vil regeringen stræbe efter gennem besparelser at opretholde og om muligt øge overskuddet på statens drifts- og anlægsbudget.
De i forbindelse med folkepensionen påbegyndte drøftelser om besparelser må derfor fortsættes. Regeringen og folketinget må i samarbejde indfri de forpligtelser, man har påtaget sig til at sikre de nødvendige besparelser til folkepensionens finansiering. Der vil i tilknytning hertil blive fremsat lovforslag om ajourføring af en række takster og gebyrer.
De økonomiske forhold maner fortsat til forsigtighed. Udgiftspolitik og lovgivning må tilrettelægges med sikring af en rolig økonomisk udvikling for øje.
Efter folketingets beslutning den 25. november 1955 nedsattes et udvalg med henblik på at undersøge, i hvilket omfang landets valutariske og økonomiske vanskeligheder skyldes et svigtende samarbejde mellem de organer, der er af største betydning for landets økonomiske politik, og at overveje formerne for det bedst mulige samarbejde i fremtiden. Dette udvalg afgav i juni måned sin rapport til regeringen. Udvalgets formandskab har formuleret forskellige forslag, som er taget op til nærmere overvejelse.
Regeringen vil fortsat søge arbejdet med en samlet reform af vor skattelovgivning fremmet og vil derfor genfremsætte forslagene om indkomstbeskatningen og om udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner. For områder, hvor forbedringer er presserende, vil særlige forslag blive fremsat. Det gælder bl.a. en effektivisering af indkomstligningen, reglerne om børnefradrag og de kommunale skatteregler.
Forslagene om grundstigningsskyld vil blive genfremsat, ligesom der vil blive fremsat forslag om ændringer inden for ejendomsbeskatningen og andre lovgivningsområder, som bygger på ejendomsskyldvurderingen, således at en regulering finder sted under hensyntagen til den nye vurdering.
Forslagene vedrørende motorafgifterne vil blive genfremsat med sigte på en færdiggørelse af de i sidste folketingsår påbegyndte drøftelser om en reform af den gældende motorbeskatning.
Regeringen må anse det for ønskeligt, at der i folketinget optages en drøftelse af spørgsmålet om det hensigtsmæssige i gennemførelse af en dumpinglovgivning, og vil fremsætte et forslag herom.
Inden for landbrugslovgivningen vil der blive fremsat forslag til love om udlån til oprettelse og supplering af husmandsbrug og opførelse af arbejderboliger på landet.
En kommission har overvejet mulighederne for inddragelse af bl.a. stiftelsers landbrugsjord under udstykning, og der vil på grundlag af kommissionens betænkning blive fremsat lovforslag om dette spørgsmål.
På grundlag af den af kommissionen vedrørende landbrugets kreditforhold afgivne betænkning vil der blive fremsat forslag om ændringer i forskellige love.
Der vil blive fremsat lovforslag om finansiering af fiskeflådens udvidelse.
Vareforsyningsloven vil blive foreslået forlænget, og der vil blive fremsat forslag om flere nye søfartslove, herunder om uddannelse af navigatører og maskinmestre samt om danske skibes bemanding.
Der vil endvidere blive fremsat forslag til lov om ændring af aktieselskabsloven samt forslag på grundlag af betænkningen fra kommissionen om kvalitetsmærkning.
Med udgangspunkt i betænkningen fra samfærdselskommissionen overvejer regeringen forslag om en samordning af den storkøbenhavnske trafik. Spørgsmålet om andre investeringer inden for trafikområdet vil blive taget op, herunder bl.a. udvidelse af Københavns lufthavn.
De tidligere fremsatte lovforslag om offentlige veje m.v. vil blive genfremsat.
Regeringen vil fortsat søge at opnå den bredest mulige tilslutning til en nyordning af folkeskolens og gymnasiets forhold.
Der agtes fremsat forslag til lov om ophavsret til litterære og kunstneriske værker.
Regeringen har med henblik på fremsættelse af lovforslag om ophævelse af lov af 12. april 1889 om teaterdrift i København afæsket teaterkommissionen en snarlig udtalelse herom.
Der vil på ny blive fremsat forslag til ændring i menighedsrådslovens regler om præstevalg med henblik på lettere adgang til forflyttelse. Det overvejes endvidere at fremsætte forslag om ændring af hjælpepræsternes forhold.
Der vil blive fremsat forslag om ændringer såvel i den militære som i den civile retsplejelov, ligesom der er udarbejdet forslag til ændring i myndighedsloven.
Med gennemførelsen af loven om folkepension er et betydeligt skridt taget til forbedring og udbygning af den sociale lovgivning. Der vil i overensstemmelse med et under forhandlingerne om folkepensionen givet tilsagn blive nedsat en kommission til behandling af invaliders forhold og et udvalg til undersøgelse af spørgsmålet om en enkepensionsordning.
Da reglerne for folkepensionen først får virkning i 1957, vil der i lighed med tidligere år blive fremsat forslag om et særligt engangstillæg til rentemodtagerne m.fl.
Også på andre af sociallovgivningens områder vil der blive fremsat forslag, således vedrørende loven om erstatning til besættelsestidens ofre med henblik på genoptagelse af visse sager.
Lovforslaget om indførelse af en appelinstans for invalideforsikringsretten vil blive genfremsat.
Arbejdet i kommissionerne vedrørende sygeforsikring og arbejdsløshedsforsikringen vil blive søgt fremskyndet.
Begivenhederne på arbejdsmarkedet i det forløbne år har givet anledning til, at regeringen efter forhandling med folketinget har nedsat en kommission til overvejelse af de grundlæggende regler, hvorefter forholdet mellem parterne på arbejdsmarkedet ordnes. For så vidt angår de spørgsmål, der har direkte betydning for næste fornyelse af arbejdsoverenskomsterne, er kommissionen anmodet om at tilendebringe sit arbejde inden 1. oktober 1957.
Regeringen vil i samarbejde med arbejdsmarkedskommissionen fortsætte bestræbelserne for at modvirke de sæsonmæssige svingninger i beskæftigelsen og vil foranledige, at arbejder, der udføres af det offentlige eller med offentlig støtte, henlægges til vinterhalvåret i det omfang, dette er økonomisk og teknisk forsvarligt.
De beskæftigelsesmæssige vanskeligheder i de såkaldte arbejdsløshedsøer samt i Sønderjylland påkalder særlig opmærksomhed.
I det foregående er omtalt erhvervsmæssige, økonomiske og sociale opgaver af almen interesse. Afgørende vægt må regeringen lægge på skattereformen. Men lige så betydningsfuld på sit felt er skolereformen; den vil danne udgangspunkt for en videregående forbedring af ungdommens uddannelse. Det er regeringen magtpåliggende, at ingen mulighed på dette område forsømmes. Der er grund til at fremhæve den betydning, som ungdommens uddannelsesfond og den nyligt vedtagne lærlingelov vil have for både de unge og erhvervslivet.
De sidste årtiers udvikling inden for teknik og erhvervsliv har medført stadig stigende krav til faglig indsigt og uddannelse. Nye materialer og produktionsmetoder bevirker, at sådanne krav stilles også til de ufaglærte. Gennem ungdomsskoleloven er der skabt betingelser for en udvikling af ungdomsskolen i dennes forskellige former. Imidlertid er der endnu mange unge, ikke mindst i de ufaglærtes kreds, der er helt uden erhvervsmæssig uddannelse, og det må tilstræbes, at der i fremtiden kan gives de ufaglærte ungdomsgrupper bedre uddannelsesmuligheder. Der vil derfor i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter blive taget skridt til at søge dette alvorlige problem løst.
Også inden for et andet uddannelsesområde melder sig store problemer af afgørende betydning for landets fremtid, nemlig den tekniske og naturvidenskabelige uddannelse. Danmarks industrielle produktion er i høj grad afhængig af de teknisk-videnskabelige resultaters praktiske udnyttelse, og i erkendelse heraf har regeringen på forskellige punkter søgt at imødekomme de behov, der her foreligger. Der er som første resultat af de igangsatte overvejelser åbnet adgang for uddannelse af maskinteknikere. Handelsministeriets teknikumudvalg arbejder videre med disse spørgsmål. Undervisningsministeriet har nedsat et udvalg vedrørende den matematisk-naturvidenskabelige uddannelses karakter og omfang. For at samordne de overvejelser, der er i gang på dette felt, har regeringen på bredt grundlag nedsat en kommission vedrørende de mere almene uddannelsesproblemer, som hele den tekniske udvikling rejser på længere sigt.
Det må påregnes, at teknikkens udvikling, atomkraft og automatisering i de kommende år vil påkalde vor fulde opmærksomhed. Store problemer i henseende til både investeringer og arbejdskraftens omstilling vil melde sig, og disse problemer vil næppe kunne løses uden samfundets medvirken. For atomkraftens vedkommende har arbejdet allerede stillet sine krav. En række af landets dygtigste videnskabsmænd og teknikere er i samarbejde med repræsentanter for såvel erhvervslivet som myndighederne i fuld gang med undersøgelsesarbejdet med hensyn til atomkraftens fredelige udnyttelse herhjemme. Meget tyder på, at vi må indstille os på en hurtig udvikling inden for dette område.
Regeringen erklærer over for folketinget sin fortsatte vilje til samarbejde og samvirke i det folketingsår, som nu tager sin begyndelse, og udtaler håbet om, at man fra alle sider i det høje ting vil medvirke til et sagligt samarbejde og dermed til praktiske resultater af lovgivningsarbejdet til gavn for landet og vort folk.
Jeg tillader mig at foreslå, at vi indleder det nye folketingsår med et trefoldigt leve for vort fædreland. Danmark leve!
(Medlemmerne besvarede denne opfordring med et trefoldigt hurra).