Skip to content

Poul Nyrup Rasmussens tale ved Folketingets åbning

Nordic Co-operation website

Om

Taler

Poul Nyrup Rasmussen
Statsminister

Dato

Sted

Christiansborg

Tale

Regeringen gav Danmark en ny start i 1993. Stagnation blev vendt til fremgang. Pessimisme er afløst af optimisme. Danmark er kommet i gang igen.

Men det er kun begyndelsen. Den positive udvikling skal fastholdes med gennemtænkte løsninger og klare mål. Nu skal vi videre. Vi har afsættet; det skal bruges.

To opgaver står i centrum for regeringens videre indsats: Fornyelsen af velfærdssamfundet og Europapolitikken.

Vi har en enestående chance for at skabe en lang periode med fremgang i beskæftigelse og i velfærd. Vi skal tage vare på, at alle får del i fremgangen. De, der er udenfor, skal med ind igen.

Derfor skal vi have mod til at tage det næste skridt i fornyelsen af vort velfærdssamfund. Fornyelsen skal bygge på de grundlæggende holdninger og værdier i samfundet: Den enkeltes frihed, det fælles ansvar og den sociale tryghed.

Vi vil forny og forbedre samfundets rammer, så de giver den enkelte de bedste forudsætninger for at møde den ny tids udfordringer. Vi værner ikke altid bedst om det mest værdifulde ved at fastholde gamle strukturer og organisationsformer.

Velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet skal ubetinget give tryghed for dem, der ikke kan klare sig selv; men det skal ikke kun være et sikkerhedsnet, det skal også være et springbræt, der giver bedre muligheder for mennesker, bedre muligheder for selv at vælge, selv at deltage. Den enkelte har et ansvar for at gribe mulighederne, et ansvar for sig selv og en forpligtelse som samfundsborger.

Men alle, der kan yde en indsats, skal også have ret til det. Der skal være sammenhæng imellem pligter og rettigheder. Det er grundholdningen, det er udgangspunktet for regeringens samlede udspil i det nye folketingsår.

Regeringens politik kan sammenfattes i fire punkter.

Punkt 1: Vi vil fastholde den økonomiske og erhvervsmæssige fremgang.

Punkt 2: Vi vil fremlægge forslag til udbygning af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken.

Punkt 3: Vi vil fastholde den grønne linje: nationalt og internationalt.

Punkt 4: Vi vil tage nye initiativer på social-, sundheds- og kulturområdet.

Jeg skal herefter give en mere udførlig omtale af den sammenhængende indsats, som regeringen præsenterer i dag ved Folketingets åbning.

Dansk økonomi er inde i en særdeles gunstig udvikling. Nøgletallene taler deres tydelige sprog. På godt et år er der kommet mere end 60.000 i arbejde i private virksomheder. Vi har opnået et markant fald i arbejdsløsheden, og fremgangen fortsætter. Den hviler på et sundt grundlag.

Der er tillid til stabiliteten i dansk økonomi, fordi regeringen er fast besluttet på at holde kursen i den økonomiske politik, fordi vi har et solidt overskud på betalingsbalancen, som gør det muligt at få afviklet udlandsgælden lige efter år 2000, og fordi vi viderefører en afbalanceret opstramning af finanspolitikken både i år og de næste år, som vi bebudede allerede i 1993.

Næste år vil Danmark have et af Europas mindste underskud på de offentlige finanser. I 1997 har vi udsigt til balance. Fra 1998 kan vi nedbringe gælden. Kronen er stærk. Samtidig med fremgangen i økonomi og beskæftigelse er Danmark i dag et af Europas absolutte lavinflationslande. Derfor har vi også fået renten ned.

Virksomhedernes ramme betingelser forbedres dermed fortsat, og det er nu i centrum for regeringens erhvervspolitik. Den linje skal fastholdes gennem den økonomiske politik, gennem uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken og ikke mindst gennem en stærkere koordineret forskningsindsats.

Regeringen fremlagde for to år siden en ny erhvervspolitisk strategi. Vi er i vidt omfang kommet væk fra de traditionelle støtteordninger. Erhvervslivet har taget godt imod den nye politik. Den vil bl.a. blive fulgt op af initiativer, der særlig skal forbedre vilkårene og begrænse de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder og for iværksætterne.

Regeringens finanslovforslag for 1996 prioriterer forskning, miljø, sundhed, informationsteknologi og eksportfremme. Det er jo områder, der alle peger fremad i udviklingen af velfærdssamfundet.

Der vil blive fremlagt nye strategier for forskningen, og der vil ske en opfølgning af regeringens handlingsplan for informationsteknologi bl.a. i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og kommunerne.

Hjemmeserviceordningen, som er en god mulighed for beskæftigelse på ordinære vilkår for ledige, gøres permanent.

Tallene peger den rigtige vej, men siger ikke alt. Det handler jo om mennesker, om livskvalitet. Mange har fået det bedre, men mange er fortsat uden for arbejdsmarkedet.

Målet er derfor klart: Arbejdsløsheden skal yderligere ned, flere skal i gang – for den enkeltes skyld, men også for samfundets skyld. Det er uacceptabelt år efter år at henvise arbejdsduelige mennesker til passiv forsørgelse. Det vil vi lave om på.

Regeringen indleder derfor det nye folketingsår med en række initiativer, der især tager sigte på unge, ældre og særlig udsatte grupper og sikrer et markant løft i voksen- og efteruddannelsen.

Regeringen introducerer nye redskaber i arbejdsmarkedspolitikken. Initiativerne bygger videre på den offensive strategi, der blev søsat for to år siden og justeret sidste år. Vi tager ved lære af de erfaringer, der er indhøstet.

Mange flere skal hurtigere i gang. Vi skal udnytte det ekstra råderum, der er skabt med de økonomiske resultater. Vi handler nu, fordi vi ved, at den stærke fremgang i beskæftigelse og økonomi kun kan fastholdes, hvis arbejdsmarkedet kommer til at fungere endnu bedre.

De ledige og de beskæftigede skal have de kvalifikationer og den motivation, som virksomhederne har behov for. Det gælder også de unge. Og så viser nye analyser, at der også hos de ledige er masser af ressourcer at bygge på. Der er al mulig grund til at tro, at vi kan løse opgaven.

Uddannelse styrker kraftigt den enkeltes chance for stabil og interessant beskæftigelse til en ordentlig løn. Det er uholdbart, at en tredjedel af en ungdomsårgang ikke får en kompetencegivende uddannelse og derfor risikerer aldrig at få fast beskæftigelse. Vi har en ganske særlig forpligtelse til at give alle unge fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi vil ikke acceptere, at en eneste ung opgives eller sættes udenfor. Der er brug for, at alle unge får en reel mulighed for uddannelse. Der skal bygges på rettigheder og på pligter. Der skal være uddannelsespladser i tilstrækkeligt omfang og af ordentlig kvalitet.

Regeringen vil gøre en særlig indsats for at forbedre uddannelse og skolemiljø på erhvervsskolerne, så de kan tiltrække flere og frafaldet kan mindskes. Vejledningen til unge, der falder fra en uddannelse, vil blive styrket. Der vil blive gjort en særlig indsats for de unge, der ikke tiltrækkes af traditionelle skoleformer.

For dagpengeberettigede ledige under 25 år uden kompetencegivende uddannelse eller længere joberfaring foreslår regeringen, at der efter seks måneders ledighed indføres ret og pligt til uddannelse. Det betyder, at de unge får et uddannelsesforløb i mindst halvandet år på sædvanlige økonomiske vilkår. Vælges uddannelser uden for uddannelsessystemets hovedveje, sker det på uddannelsesydelse.

Unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse vil efter tre måneder få ret og pligt til 18 måneders aktivering mod i dag kun seks måneder. Også denne gruppe vil vi tilskynde til at vælge uddannelse gennem bedre og mere individuelle tilbud.

En tidlig indsats giver den bedste mulighed for, at den enkelte ledige ikke mister tilknytningen, ikke mister muligheden for igen at få job på normale vilkår. De regionale arbejdsmarkedsråd skal derfor fortsat have stor frihed til at prioritere den tidligst mulige indsats, både for at forebygge risikoen for langtidsledighed og for at undgå flaskehalsproblemer.

Regeringen foreslår nu, at vi tager endnu et. skridt fremad. Langtidsledigheden skal afskaffes. Inden for de nærmeste år skal det sikres, at alle ledige senest efter to års ledighed har ret og pligt til job eller uddannelse. Ingen skal risikere at gå mere end to år i passivitet på dagpenge.

Derfor skal den enkelte ledige garanteres en aktivperiode på op til tre år. I aktivperioden skal der sikres mindst 30 timers ugentligt arbejde eller uddannelse til en løn, der svarer til maksimale dagpenge. Uddannelsen indbygges i dagpengeperioden.

Et fast job på normale vilkår så hurtigt som muligt er hele tiden målet. Privat jobtræning, også som led i jobrotation, kombineret med efteruddannelse, vil være et værdifuldt supplement til den nye indsats.

En væsentlig del af opgaven skal dog fortsat løses i den offentlige sektor, men vi skal væk fra svingdørsjob efter lang forudgående ledighed. Regeringen vil derfor straks optage forhandlinger med de kommunale organisationer og arbejdsmarkedets parter om en nyordning, der ændrer og forbedrer den nuværende offentlige jobtræning. Målet er allerede i 1996 at skaffe 10.000 puljejob i kommuner, amter og halvoffentlige institutioner samt 5.000 i staten.

De nye puljejob bør etableres i samråd med de ansatte på den enkelte offentlige arbejdsplads og være knyttet hertil i en længere periode. Det skal være job, der kan bidrage til en bedre service og livskvalitet for borgerne, bl.a. omsorg for gamle, syge og småbørn. Jobbene skal også kunne anvendes til forbedring af miljøindsatsen. Der vil blive satset på job, der giver point i en uddannelse, og som giver gode chancer for fast beskæftigelse bagefter.

Både den tidlige indsats i de første to år, retten til tre år i aktivitet og den bedre kvalitet i tilbudene betyder, at de langtidsledige nu får reelle muligheder for at komme tilbage til det ordinære arbejdsmarked langt, langt tidligere end i dag.

Samtidig skal der sættes langt mere målrettet ind på, at de få ledige, der ikke kan klare sig på de almindelige arbejdsmarkedsvilkår, tilbydes revalidering eller permanent skånebeskæftigelse. Ældre ledige, især i aldersgruppen over 50 år, er i for høj grad blevet henvist til passiv forsørgelse.

Overgangsydelsen har givet mange mennesker mulighed for forsørgelse i en periode, hvor der har manglet jobmuligheder. Der har også været tale om en midlertidig overgangsordning. Nu er der nye og bedre beskæftigelsesmuligheder. Derfor foreslår regeringen, at adgangen til overgangsydelse for nye ansøgere standser til nytår. Der indføres dog en overgangsregel, så personer, der fylder 50 år i 1996, får mulighed for overgangsydelse.

Regeringen vil sikre, at de lidt ældre ledige får hurtigere job- og uddannelsestilbud på linje med de yngre, og der skal skabes bedre muligheder for fleksible arbejdsformer, gradvis tilbagetrækning og skånejob for denne aldersgruppe. Men ældre og nedslidte mennesker skal stadig have økonomisk mulighed for at forlade arbejdslivet. Derfor vil efterlønsordningen blive bevaret.

Der er behov for en særlig indsats for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Alle skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet, netop i det omfang den enkeltes kapacitet rækker til det.

Regeringen vil arbejde for, at der i både den private og den offentlige sektor oprettes flere skånejob. Staten vil gå foran og sikre, at de aftaler om sociale kapitler, som blev indgået ved sidste overenskomstforhandling, nu gennemføres. Der vil tillige blive indledt drøftelser med kommunerne. Men virksomhederne har også et socialt medansvar. Regeringen vil tage nye initiativer på området.

Tilbagevendende uddannelse gennem et fuldt arbejdsliv er den enkelte lønmodtagers bedste værn mod ledighed. Samtidig er et konkurrencedygtigt erhvervsliv og en fortsat udvikling af velfærdssamfundet helt afhængig af en veluddannet befolkning.

Regeringen foreslår derfor frit optag på voksen- og efteruddannelser. Uddannelsesindsatsen har været utilstrækkelig igennem de sidste årtier. Det har betydet, at næsten halvdelen af arbejdsstyrken ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil regeringen gøre noget ved.

Især de, der kun har folkeskolen som ballast, skal have bedre muligheder for at holde fri fra arbejde for at tage den uddannelse, de ikke nåede i ungdommen. Uddannelse uden for den almindelige arbejdstid vil også fremover være vigtig.

De ledige skal sikres endnu bedre mulighed for at deltage i erhvervsrettede kurser og uddannelser, som letter vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Der tages initiativer til at styrke virksomhedernes uddannelsesplanlægning, så videreuddannelse og dygtiggørelse bliver en naturlig og tilbagevendende del af arbejdslivet.

En stærkere satsning på mere og bedre uddannelse er et væsentligt led i en offensiv indsats mod arbejdløsheden[SIC], men også et vigtigt bidrag til menneskers udvikling og trivsel. Beskæftigede og ledige skal have lige mulighed for at tage uddannelsesorlov.

Regeringen har op til Folketingets åbning haft en række positive drøftelser med arbejdsmarkedets parter og kommunerne om voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Regeringen vil nu fremsætte lovforslag, så vi kan komme i gang.

Regeringen vil satse på initiativer, der forbedrer arbejdslivet for medarbejderne. Det udviklende arbejde skal prioriteres højere på de enkelte arbejdspladser. Der er derfor afsat midler til forsknings- og udviklingsprojekter, så vi kan fremme et arbejdsmarked med større udfordringer, bedre udfoldelsesmuligheder og dermed mere tryghed i en tid med forandringer.

Regeringen vil fremsætte forslag til at samle og klargøre de mange bestemmelser om lønmodtagernes ansættelsestryghed. Der vil blive taget initiativ til at sikre ledige deres retmæssige betaling ved arbejdsgiverbetalte ledighedsdage.

Regeringen vil fastholde en god arbejdsløshedsforsikring. Der skal ske en fortsat modernisering af reglerne, og der skal løbende skabes større overskuelighed gennem forenklinger.

God økonomi for lønmodtagerne i alderdommen skal bygge på en kombination af folkepension, ATP og arbejdsmarkedspensioner. Regeringen har med tilfredshed noteret sig, at et stort flertal i Folketinget vil garantere en folkepension efter de nuværende principper. Grundbeløbet er det sikre fundament for enhver supplerende pensionsopsparing.

Regeringen finder det også positivt, at langt den største del af lønmodtagerne som led i deres overenskomster nu er i gang med opbygningen af arbejdsmarkedspensioner.

Et stort politisk flertal har tidligere tilkendegivet, at man herefter vil løse problemerne for de grupper, der har været afskåret fra pensionsopsparing, f.eks. på grund af ledighed, sygdom eller barsel. Derfor foreslår regeringen, at ATP-indbetalingerne for disse grupper fordobles over de næste to år.

Fra 1997 omfattes kontanthjælpsmodtagere også af ATP-ordningen. Desuden foreslås, at staten betaler det halve bidrag for bl.a. efterlønsmodtagere og førtidspensionister, der frivilligt ønsker at spare op til ATP.

Samtidig indføres fra 1997 en automatisk årlig satsregulering af alle ATP-bidrag. Det vil sikre værdien af ATP-ordningen for de mange pensionister, der en årrække frem har ATP som det vigtigste supplement til folkepensionen.

Regeringens initiativer på hele arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet vil især på længere sigt forbedre de offentlige finanser. Det giver mulighed for både at nedbringe den offentlige gæld og øge indsatsen på andre højt prioriterede områder, f.eks. uddannelse, ældrepleje, sundhed og miljø.

Naturen og miljøet er grundlaget for vores velfærd. Regeringens ambitionsniveau i miljøpolitikken er højt. Vi er nået langt, men vi skal videre i husholdninger og i virksomheder. Vi skal længere med forskning og uddannelse, der kan skabe nye erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder. Det folkelige engagement på det grønne område viser en dybtgående ansvarsfølelse for miljøet.

Regeringen vil styrke beskyttelsen af vandmiljøet gennem opfølgning af handlingsplanen for et bæredygtigt landbrug og 10-punkts-planen for beskyttelse af grundvand og drikkevand.

Stadig flere forbrugere lægger vægt på dyrevelfærd og økologi, når der skal købes ind. Regeringen vil tage initiativ til en mærkningsordning, som kan understøtte forbrugernes valg af kvalitetsfødevarer.

De økologiske landbrug er med til at dække behovet for fødevarer af høj kvalitet. Samtidig er produktionsmetoderne skånsomme over for miljøet. Regeringens aktionsplan for økologisk landbrug vil fremme omstillingen i takt med forbrugernes efterspørgsel.

På trafikområdet skal der lægges større vægt på miljø og sikkerhed. Regeringen vil undersøge mulighederne for at styrke jernbanens konkurrenceevne ved at forbedre hovedbanenettet og indføre højhastighedstog i Danmark.

I nærtrafikken skal forholdene forbedres for de såkaldt svage trafikanter: børn, fodgængere og cyklister.

Trafiksektoren vil indgå i den nye energihandlingsplan. Den generelle målsætning for hele energisektoren om en reduktion af CO2-udledningen i Danmark på 20 pct. inden år 2005 vil blive fastholdt.

Velfærdssamfundet har et udbygget socialt sikkerhedsnet. Det fundament skal bevares, men den enkeltes selvrespekt, ansvar og aktivitet skal sættes mere i centrum. Vi tror på den enkeltes egne kræfter. Vi skal turde stille krav til folk.

Der er brug for nye sociale og menneskelige netværk, der engagerer og ansvarliggør mennesker, og som bryder med ensomhed og isolation. Mange ønsker at gøre noget, og flere er allerede i gang. Arbejdspladser, foreningsliv og lokalsamfund skal have mulighed for at spille en større rolle, ikke som erstatning for samfundets indsats, men som supplement. Det frivillige sociale arbejde, herunder det kirkelige, rummer nye kræfter og muligheder. Regeringen vil fremlægge konkrete ideer og forslag på området.

Regeringen vil fortsætte initiativerne i de udsatte boligområder, så de bliver socialt bæredygtige og selvhjulpne.

Regeringen vil i de kommende år arbejde med en revision af bistandsloven, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder, kræfter og ansvar.

Der er indgået aftaler, som giver amterne og kommunerne en bedre økonomi også for 1996. De har nu grundlaget for at give borgerne en bedre service inden for børnepasning, ældreomsorg og sygehuse.

Et godt sygehusvæsen er også et spørgsmål om patienterne selv, deres selvbestemmelse og deres valgmuligheder. Patienterne ønsker besked og respekt. Regeringen vil fremlægge lovforslag om en yderligere styrkelse af patienternes rettigheder og om adgang til erstatning for lægemiddelskader.

Regeringen lægger vægt på, at der sker en forbedring af indsatsen for de sindslidende. Flere steder i landet er indsatsen langtfra tilfredsstillende.

På familieområdet er der i de seneste år sket en markant forbedring af børnefamiliernes vilkår. Pasningsordningerne er blevet udbygget, og vi har samtidig skabt orlov til børnepasning – en klar landvinding for familierne. Regeringens linje på familieområdet vil blive fastholdt.

Den lokale kulturpolitik skal styrkes, nye kræfter skal frigøres, inspirationen skal være deltagelse og indflydelse. Regeringen vil på baggrund af debatten om den kulturpolitiske redegørelse fremlægge en perspektivplan for de kommende års kulturpolitik.

Europapolitikken er regeringens anden store hovedopgave. I 50-året for afslutningen af Anden Verdenskrig er vi i gang med en historisk opgave i Europa. Vi har en enestående chance for at sikre freden og demokratiet. I Europapolitikken som i det øvrige internationale arbejde er det regeringens ledetråd, at vi skal bygge bro over gamle skillelinjer og undgå nye økonomiske og sociale skel. Indrømmet: Konflikterne er store, opgaverne er mange, men deres løsning er af afgørende betydning også for Danmarks fremtid.

EU-samarbejdet er selve omdrejningspunktet for den fremtidige udvikling i Europa. Det gælder arbejdet for økonomisk stabilitet, det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det er jo ingen tilfældighed, at 12 lande banker på for at blive medlemmer.

Vi skal skabe fundamentet for EU's udvidelse med de central- og østeuropæiske lande, herunder de baltiske lande. Det er det vigtigste punkt på dagsordenen for regeringskonferencen i 1996. Regeringen vil straks i denne samling forelægge Tinget de baltiske landes Europaaftaler til ratifikation.

I EU-samarbejdet skal vi sætte de problemer i højsædet, som optager befolkningen mest: Kampen mod arbejdsløsheden, et stærkere miljøpolitisk samarbejde, bekæmpelse af den voksende kriminalitet, indsatsen mod sløseri og misbrug af EU-midler, større åbenhed, nærhed og demokrati og bedre kvalitet i beslutningerne.

Dagsordenen bliver afgørende for EU's fremtid. Jeg har netop indkaldt alle Folketingets partier til at deltage i et konstruktivt samarbejde om forberedelse af regeringskonferencen i 1996.

Det er dybt beklageligt, at Frankrigs præsident fortsat trodser verdens protester mod atomprøvesprængninger. Den danske regering har gentagne gange tilkendegivet sin afstandtagen. Ingen er i tvivl om vor holdning. Vi kræver et øjeblikkeligt og totalt stop for alle atomprøvesprængninger.

Gennem samarbejdet i Partnerskab for Fred og med den forudsete Natoudvidelse skal det sikres, at solidariteten og tilliden mellem landene fastholdes og udbygges. Vi skal bevæge os væk fra gamle fjendebilleder. N u handler det om at skabe tillid og forebygge konflikter.

De nye ansøgerlande skal både i forhold til EU og i forhold til Nato have de samme muligheder for at tilslutte sig fællesskaberne.

EU skal yde det størst mulige bidrag til en stabil politisk og økonomisk udvikling i Rusland. Det er af fundamental betydning for hele Europa. Regeringen vil forelægge partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland til ratifikation her i Tinget i begyndelsen af denne samling.

Det regionale samarbejde omkring Østersøen, herunder med de baltiske lande, er en af de vigtigste opgaver i nærområdet. Det vil gavne den økonomiske vækst, miljøet og sikkerheden. Den danske Øststøtte skal medvirke til at fremme landenes tilpasning til EU. Det nordiske samarbejde bidrager også positivt til udviklingen.

Dansk forsvar skal fortsat tilpasses rammerne for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Regeringen har allerede i foråret fremlagt et udspil til et nyt forsvarsforlig. Vi ser frem til, at dette forlig snarest kan indgås, så vi kan sikre ro om forsvarets langsigtede udvikling.

I det tidligere Jugoslavien er den skrøbelige fredsproces omsider kommet i gang efter års borgerkrig og menneskelige lidelser også for danskere. Mange vanskeligheder ligger forude, og mange barrierer skalovervindes, før en endelig fredsaftale er inden for rækkevidde.

Vi var ikke kommet så langt uden FN's indsats. Vore FN-soldater har ydet en stor indsats, som vi er rede til at fortsætte. Vi skal tage vores del af ansvaret for sikringen af fredsprocessen. I 50-året for FN's oprettelse står vi ved en skillevej, hvor vi kan se tilbage på både FN's sejre og FN's nederlag. Vi skal bruge 50-året til at give FN et nyt perspektiv. Det sociale topmøde i København og FN's netop afsluttede kvindekonference er et gennembrud for det internationale samfunds ny dagsorden: bekæmpelse af fattigdom, undertrykkelse og social udstødning.. Regeringen vil gøre en aktiv indsats for at sikre en effektiv opfølgning.

Så meget mere beskæmmende og kortsynet er det, at den rige verdens samlede ulandsbistand nu har nået det laveste niveau i 21 år. Danmark, Norden og hele Europa må gå imod denne tendens.

Inden for rigsfællesskabets rammer har jeg talt med den grønlandske landsstyreformand og den færøske lagmand at oprette et politisk kontaktforum – en slags rigsmøde – hvor der kan drøftes spørgsmål af fælles interesse. Det første møde er fastlagt til anden halvdel af november i år.

Den færøske befolkning gennemlever i disse år en svær periode. Den færøske økonomi er fortsat præget af indkomstfaldet i begyndelsen af 1990'erne.

Der er dog lyspunkter gennem det seneste år. Hertil kommer en mere positiv bedømmelse af fiskebestandene. Nu skal kursen holdes.

Grønlands økonomiske rammer for 1996-98 er fastlagt. Disse rammer og aftalen om udviklingen af de grønlandske råstoffer er et godt udgangspunkt for det videre samarbejde mellem Grønland og Danmark. Mine samtaler med den grønlandske landsstyreformand giver grundlag for, at også Thulespørgsmålet løses på en forsvarlig måde.

Et nyt folketingsår ligger foran os. Nu skal vi i gang med arbejdet. Der er nok at tage fat på.

Vi kan debattere fra hver vort ståsted, vi kan komme med markeringer, vi kan være uenige – det er demokratiets væsen. Men Danmarks befolkning har krav på, at vi i Folketinget fører en konstruktiv dialog og skaber de nødvendige resultater. Regeringen vil gøre sit til, at det bliver et godt og resultatrigt folketingsår. Vi indbyder derfor til et bredt samarbejde.

De forslag, som regeringen fremsætter i denne uge til Folketingets behandling, er udtryk for vilje til at nå resultater. Der er grundlag for et godt politisk samarbejde.

Forslagene har stor rækkevidde for det danske samfund. Indsatsen vil strække sig over flere år og have betydning for både virksomheder, borgere, organisationer og offentlige myndigheder . Planerne skal videreføres og virkeliggøres i et samarbejde med alle berørte parter. Regeringen vil inddrage alle partier i Folketinget, der ønsker at tage et medansvar.

Må jeg foreslå, at vi indleder Folketingets arbejde med at udbringe et leve for Danmark.

Danmark leve!

(Statsministerens opfordring besvaredes med et trefoldigt hurra).

Kilde

Kilde

folketingstidende.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags