Afsked med København
Kære alle sammen …
Jeg ville gerne. Men jeg kunne ikke. Valget var mit – og jeg har frivilligt lagt hovedet i løkken. Denne gang gjaldt det overborgmesterposten. Et mål, jeg har arbejdet på i 8 år. Det mål kunne jeg ikke nå.
Valgresultatet er mit ansvar. Og mit alene.
Der har været meget snak om, hvem der kunne klandres for manglende hjælp. Lad mig sig det ganske klart: Jeg har fået al den hjælp, jeg kunne ønske. Ikke mindst fra jer, der har slidt og slæbt for den her kampagne.
Vi har ført en kampagne med fokus på Københavns største udfordring – integrationen. Og jeg fortryder ikke, at vi bragte det centrale forhold op. Gør vi det ikke, havde ingen andre gjort det. Og det er afgørende for Københavns fremtid.
Ingemann skriver:
"Lykken gækker, store små, spiller med guldterning.
Lykkeligst at hvile på er fuldendte gerning".
Og det har så sandelig været sådan, at lykken har gækket med mig. Det ene øjeblik den største helt, det næste den største skurk.
Resultatet i dag kender vi endnu ikke. Det bliver tåleligt. Men ikke så godt som sidst.
Og fuldendt gerning ja – forstået sådan, at jeg ikke kan bidrage længere til Venstre i København. Min person står i vejen. For samarbejde. Og for indflydelsen. Og det skal den ikke.
Mit primære formål har altid været at sikre, at Venstre fik indflydelse. Og at vi fik mulighed for at præge byens udvikling. Når det i realiteten er udtømt for mit vedkommende, skal jeg ikke være med mere.
Jeg agter derfor at tilskrive Borgerrepræsentationens sekretariat og bede om blive flyttet ned på sidste plads i Venstres nye borgerrepræsentationsgruppe. Jeg har tænkt mig stilfærdigt at betragte de nyes krumspring. Og jeg har tænkt mig at holde mund.
Til gengæld kan de vælgere, der har betroet mig deres tillid, trygt henvende sig i enhver sag, der måtte lægge dem på sinde. I sagens natur vil jeg koncentrere mig om det mandat, borgerne har givet mig i Folketinget. Det er så der, min fremtid ligger. En opgave, jeg glæder mig til.
Så nu overdrager jeg det politiske lederskab for Venstre i København. Valget falder mig let – det falder naturligvis på Martin. Al held og lykke. Jeg ved, han er klar til opgaven. Han har på strålende vis hævdet sig som kulturborgmester. Og den opgave, der nu ligger foran ham, vil klæde ham.
Jeg ved, han vil føle sig ensom. Og engang imellem vil han rase over mediernes, politikernes eller gruppefællernes kommentarer og holdninger. En ting kan jeg dog garantere – jeg agter at støtte ham 100 % og vil aldrig blande mig i den politiske linje.
Martin er dybt begravet i forhandlingerne på Rådhuset. Lad os ønske ham alt det bedste.
Tak til alle, der har hjulpet, støttet og båret.
Tak til de vælgere, der har sat deres kryds ved Venstre. Jeg ved, vi vil gøre os al tænkelig umage for at få det bedste ud af jeres tillid.
En særlig tak til Venstre i København og til formanden, Niels Knudsen, for aldrig svigtende opbakning. Du har været en knag, Niels.
Til dig Asmus – du fik mig valgt i sin tid. Og til mange, mange flere, som jeg ikke kan nævne i dag.
Så nu går jeg. Det har været min kæreste pligt at tjene jer.
Tak for jeres tillid gennem mange, mange år.