Anledning

Venstres landsmøde

Talen

På torsdag er det syv år siden, at vælgerne satte den tidligere SR-regering på porten. Syv år siden, at vejen blev banet for VK-regeringen. Syv år siden, at vi indledte et langsigtet arbejde med at forandre og forbedre det danske samfund.

Jeg vil gerne sige tak til Venstres medlemmer og tillidsfolk. Tak for jeres opbakning til den kurs, som vi nu har fulgt i de 10 år, jeg har været formand. En kurs, som den danske befolkning har givet sin tilslutning ved tre folketingsvalg.

En varm tak til hver og én af jer, som er til stede her i dag. Tak, fordi I slider og slæber i det daglige for Venstre. Tak for jeres støtte til vores arbejde i regeringen og i folketingsgruppen.

Tak til Venstres mange kommunalfolk over hele landet. I fører Venstres politik i hverdagen i kommunerne.

Tak til Venstres folketingsgruppe og ministre. Tak til ministrene for jeres energiske og pligtopfyldende opgave med at føre valgløfter og regeringsprogram ud i livet.

Tak til folketingsmedlemmerne for jeres arbejde med at få regeringens forslag gennem Folketinget. For jeres arbejde med politiske oplæg, der peger fremad. Og for jeres inspiration til regeringens arbejde.

Venstre har gennem syv år været den solide drivkraft, som holder sammen på det borgerlige-liberale flertal. Med slid og disciplin. Med ideer og løsninger. Med ansvarlighed og troværdighed.

Den position holder vi fast i – nu og i fremtiden. Det er i høj grad Venstre, som skal sikre den nødvendige bredde og folkelige forankring, når vi skal løse fremtidens udfordringer.

Derfor glæder jeg mig over alle de store talenter, der er på vej op gennem partiet og folketingsgruppen. Det er flot efter syv krævende regeringsår fortsat at være partiet, der står stærkest rustet til fremtiden.

Gennem syv år har vi gennemført en gradvis fornyelse af det danske samfund.

Den opgave har vi kunnet løse i kraft af et forbilledligt samarbejde mellem de to regeringspartier. Og mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Efter sidste valg erklærede Liberal Alliance også sin støtte til regeringen.

Det takker vi for.

Men det er Dansk Folkeparti, som gennem syv års solidt samarbejde med regeringen har bidraget til en enestående stabil periode med omfattende forandringer og forbedringer af det danske samfund. Tak fra Venstre til Dansk Folkeparti.

Jeg vil også gerne takke vore konservative venner. Gennem 9 år havde jeg et tæt, fortroligt og tillidsfuldt samarbejde med De Konservatives leder, Bendt Bendtsen. Nu har Bendt valgt at stoppe som formand og minister og i stedet søge valg til Europaparlamentet.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke min respekt for Bendt Bendtsen og sige tak for samarbejdet. Gennem de ni år har vi i fællesskab udviklet et historisk godt forhold mellem De Konservative og Venstre.

Gennem syv år i regering har vi opnået markante resultater til gavn for det danske samfund. Venstres landsmøde sender dig en stor tak, Bendt!

Samtidig byder vi velkommen til den nye konservative leder, Lene Espersen. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det gode samarbejde mellem De Konservative og Venstre vil fortsætte. For vi kender Lene, og hun ved – ligesom os -, at forudsætningen for borgerlig-liberal styrke er et ubrydeligt sammenhold mellem vore to partier.

Lene Espersen er kommet godt fra start. Det ønsker vi tillykke med. For det styrker den samlede regering.

Nogle går op i, at meningsmålinger flytter stemmer fra Venstre til De Konservative.

Men for regeringens fremtid er det ikke interessant, om vore to partier flytter stemmer mellem hinanden. Det afgørende er, at vi tilsammen har tilstrækkelig styrke og henter stemmer fra oppositionen.

Derfor siger jeg til alle, som ønsker en stærk borgerlig-liberal regering:

Lad nu ikke meningsmålinger ødelægge det gode forhold mellem Venstre og De Konservative. Vi skal fortsætte det solide samarbejde, som har skabt så flotte resultater siden 2001. Vi skal sammen sikre, at regeringen går styrket ud af næste valg. Det gør vi ikke ved at slås med hinanden. Men ved at slås med oppositionen.

***

Det har været syv krævende år. Men vi har nået imponerende resultater.

Blot et enkelt tal kan illustrere vores succes. Det er tallet, ”45.000”. 45.000 – så langt ned er arbejdsløsheden kommet. Den laveste ledighed siden 1973. Det er langt under, hvad økonomer troede muligt. Det er resultatet af en ansvarlig økonomisk politik. Og gradvise reformer af arbejdsmarkedet.

Vore modstandere har altid påstået, at Venstre er ligeglad med beskæftigelsen. Ligeglad med de arbejdsløse. Ligeglad med de socialt udsatte.

Men vi har fejet deres fordomme af bordet.

Vi har skabt Danmarksrekord i beskæftigelse.

Vi har skabt jobs til de arbejdsløse.

Vi har skabt en social revolution, hvor også de udsatte grupper er kommet i arbejde.

Vi har bevist, at Venstre i allerhøjeste grad bekymrer sig om beskæftigelsen og de socialt udsatte i vores samfund.

Vi har vist, at økonomisk frihed går hånd i hånd med et socialt ansvar.

At liberal politik også er social politik.

***

Lige nu raser en finanskrise over hele verden. Banker er i økonomiske vanskeligheder. Aktierne har tabt værdi. Over hele verden er der gennemført omfattende indgreb for at stabilisere situationen.

Også i Danmark har vi gennemført en garantiordning for at sikre tilstrækkelig likviditet til pengeinstitutterne. Så de kan låne penge ud til sunde investeringer. Så økonomien kan blive holdt i gang.

Alligevel kan finanskrisen få negativ virkning på dansk økonomi. Vi må forvente en vis stigning i arbejdsløsheden.

På min Facebook udtrykker blandt andre Laurids Nielsen, Anita Seneca og Berglind Munch bekymring over situationen og spørger, hvad vi skal gøre.

Svaret er: Vi skal ikke lade gribe af panik.

Danmark er bedre rustet end de fleste andre lande til at klare den økonomiske uro. Arbejdsløsheden er rekordlav. Så selv om den måtte stige noget, er der langt op til de 130.000, som den lå på i 2001.

Vi har brugt de gode år til at konsolidere dansk økonomi.

Beskæftigelsen er vokset med omkring 100.000 siden 2001. Aldrig har så mange været i arbejde i Danmark.

Den offentlige gæld er nedbragt med over 200 mia. kr. siden 2001.

Udlandsgælden er nedbragt med over 100 mia. kr. Med andre ord: Vi har lagt penge til side i de gode år. For det giver noget at stå imod med, når økonomien går den anden vej.

Det er den sunde og ansvarlige økonomiske politik, vi skal fortsætte.

Vi skal holde dansk økonomi på sporet med en håndfast styring.

Tiden er ikke til valgflæsk, overbud og økonomisk letsindighed.

Tiden er til troværdighed, påpasselighed og økonomisk ansvarlighed.

***

Flere af mine Facebook-venner vil gerne have mig til at sige noget om euro’en. Blandt andre Christian Vad Holm og Carsten Brill. De mener, at finanskrisen har synliggjort omkostningerne ved at stå uden for euro’en. Og det er rigtigt. Finanskrisen har sat den danske krone under pres. Ikke fordi dansk økonomi er svag. Men fordi kronen er en lille valuta. Og i urolige tider søger pengene over i større valutaer.

Derfor har Nationalbanken sat renten op. Renteforskellen til euro-landene er rekordstor. Vi betaler nu den kontante pris for at stå uden for euro’en.

Men den største omkostning er tabet af politisk indflydelse. Kredsen af euro-lande bliver en stadig mere fasttømret gruppe. En gruppe, som træffer vigtige beslutninger af stor betydning for os. Men altså uden vores deltagelse. Det har vi også set under finanskrisen.

Det koster at stå uden for euro’en. Det koster økonomisk. Og det koster politisk.

Derfor ønsker regeringen euro’en til folkeafstemning i denne valgperiode – ligesom de øvrige EU-undtagelser.

Det er vigtigt at håndtere sagen ansvarligt. Og efter min opfattelse bør der stå et bredt politisk flertal bag udskrivelsen af en folkeafstemning. For ellers bliver der nemt skabt uro og usikkerhed om dansk valutapolitik. Og det vil være uansvarligt.

Både Danmark, Europa og verden har ændret sig meget, siden vi indførte undtagelserne for 15 år siden. Tiden er løbet fra undtagelserne. De skader Danmark.

Derfor bør vi fuldt og helt med i EU-samarbejdet.

Danmark skal være med i hjertet af Europa.

***

Siden 2001 har vi gennemført omfattende reformer af det danske samfund.

Store reformer gennemført som gradvise forandringer.

Vi har gennemført en fritvalgsreform. En reform, som giver borgerne mulighed for at stemme med fødderne. Hvis de ikke er tilfredse med det, de får, kan de vælge noget andet. Det har vi gjort for at sikre frihed og kvalitet.

Vi har gennemført en kommunalreform og strukturreform. En reform, som skaber større og mere bæredygtige kommuner, regioner, politi- og retskredse. Den mest omfattende reform af den offentlige sektor nogensinde. Det har vi gjort for at sikre en stærk ramme om fortsat udvikling og fornyelse af velfærdssamfundet.

Vi har fulgt op med en kvalitetsreform. En reform af den offentlige service. Ny og stærk ledelse. Løbende faglig udvikling og opkvalificering af medarbejderne. Afbureaukratisering og forenkling. Det har vi gjort for at sikre bedre kvalitet og bedre service til borgerne. Og mere attraktive arbejdspladser for medarbejderne.

Vi har gennemført en historisk velfærdsreform. En reform, som gradvist forhøjer tilbagetrækningsalderen i Danmark i takt med, at levealderen stiger. Det er nødvendigt for at sikre hænder nok på arbejdsmarkedet i de kommende år. Det har vi gjort for at sikre velfærden for fremtiden.

Vi har gennemført en omfattende globaliseringsreform. Frem mod 2012 investerer vi over 40 mia. kr. i forskning, innovation, uddannelse og iværksætteri. Det er den mest omfattende investering i Danmarks fremtid nogensinde. Det har vi gjort for at gøre Danmark til den mest konkurrencedygtige nation i verden.

Vi har gennemført omfattende reformer af uddannelserne. Vi har hævet kvalitet og fagligt niveau. Sigtet er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. At mindst halvdelen af de unge skal have en videregående uddannelse. At alle kortuddannede på arbejdsmarkedet får et tilbud om voksen- og efteruddannelse. Det er den mest omfattende fornyelse af uddannelserne i Danmark nogensinde. Det har vi gjort, fordi alle skal med.

Vi har gennemført en reform af arbejdsmarkedet. Ikke på én gang, men gradvist. Reformer, som sikrer at det kan betale sig at arbejde. Loft over kontanthjælpen. Startydelsen. 300 timers reglen. Mere aktiv indsats over for de langtidsledige. Færre bliver låst fast i passiv forsørgelse. Det har vi gjort for at hjælpe de socialt udsatte i arbejde.

Vi har gennemført en reform af udlændingepolitikken. Regeringen fører en fast og fair udlændingepolitik. Den tidligere ukontrollerede indvandring er afløst af en kontrolleret indvandring. Af mennesker, som har kvalifikationerne til at klare sig i Danmark.

I 2001 blev der givet godt 17.000 tilladelser til asyl og familiesammenføring. Nu er tallet under 6.000. Altså omkring en tredjedel af niveauet i 2001.

Det betyder ikke, at Danmark er blevet et lukket samfund. Tværtimod. For vi har gjort det lettere for kvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at arbejde og uddanne sig. Alene i 2007 blev der givet 52.000 opholdstilladelser til at arbejde og studere. I 2001 var tallet kun 16.000.

Vi har drejet indvandringen til Danmark 180 grader.

Før blev vores velfærd presset af indvandrere, der havde svært ved at klare sig selv i Danmark.

Nu bliver vores økonomi hjulpet af indvandrere, der arbejder, studerer og klarer sig godt i Danmark.

Vi lukker af for dem, der kommer for at udnytte vores velfærdssystem.

Men vi byder velkommen til dem, der kommer for at yde et bidrag til det danske samfund.

Vi har indført en ny skattepolitik. Før 2001 kunne familier og virksomheder aldrig vide sig sikre. Pludselig kom der nye afgifter, som væltede det private budget.

Det er slut nu. For vi har skattestop. 7 år uden forhøjelser af skatter og afgifter. Det er historisk. I dag har vi haft skattestop i 2.545 dage.

Ikke blot har vi skattestop. Skatterne er sat ned. Forårspakken fra 2004 og skatteaftalen fra 2007 betyder samlet, at 1,3 millioner danskere slipper for 6 pct. mellemskat. Og alle, der har job, har fået et særligt beskæftigelsesfradrag.

Skattestoppet og skattelettelserne betyder til sammen, at den danske befolkning næste år slipper 40 milliarder kroner billigere i skat. Det er næsten 8.000 kr. pr. dansker. Barn som voksen.

Skatten er sat ned samtidig med, at vi bruger flere penge til velfærd. Næste år er der over 50 milliarder kroner mere til offentligt forbrug end i 2001.

Vi har vist, at det er muligt både at sænke skatten og at skaffe flere penge til velfærd.

Vi har vist, at det giver flere penge i kassen, når mennesker får mere frihed og mere ud af at gøre en ekstra indsats.

Vi har vist en ny tankegang. Hvad, der ikke tidligere er lykkedes, er nu gennemført. Skattestop. Lavere skat på arbejde.

I Venstre kan vi med stolthed sige: I løbet af 7 år har vi skabt et samfund, hvor det bedre kan betale sig at arbejde.

***

Og vi er i gang med at skabe et samfund med en bedre sammenhængskraft.

Høj beskæftigelse og lav ledighed har trukket tusinder af socialt udsatte væk fra passiv forsørgelse og ind i et aktivt arbejde. De har fået opgaver, ansvar og indhold i tilværelsen. Det er den mest markante indsats nogensinde for at skabe et inkluderende samfund. Et samfund, hvor alle er med. Hvor alle får en chance. Det er en social revolution.

Flere danskere med indvandrerbaggrund har arbejde end nogensinde før.

Andelen af unge indvandrere på kontanthjælp er halveret. Flere er i gang med en uddannelse. Og færre føler sig diskrimineret.

Langt færre unge danskere med indvandrerbaggrund gifter sig med personer fra forældrenes hjemland. Det er godt for integrationen. Og ikke mindst er det lykkeligt for de unge, at de i højere grad kan vælge selv.

Vi er i gang med at udvikle en skole, som i højere grad tager hånd om de svageste elever. Vi har indført kontante faglige krav i skolerne. Test og elevplaner i folkeskolen. Flere timer i bl.a. dansk, matematik og historie.

Pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne.

De stærkeste elever klarer sig altid. Men de svageste har brug for kontante faglige kundskaber for at klare sig. Med mere fokus på faglighed har vi hjulpet de svageste elever til et bedre udgangspunkt.

I erhvervsuddannelserne har vi indført flere praktiske indgange til en uddannelse. Mesterlære. Mentorordninger. Mere virksomhedspraktik. Alt sammen til gavn for de praktisk orienterede unge. De får en reel chance i tilværelsen uden at blive skræmt væk af tykke bøger og mange timer på skolebænken.

Vi har givet frihed og valgmuligheder i sundhedssystemet. Så mennesker uden så mange penge nu har adgang til ydelser, som før var forbeholdt de velbjærgede.

Vi har indført, at medarbejderne ikke skal betale skat af private sundhedsforsikringer, der er betalt af arbejdsgiveren. Betingelsen er, at sundhedsforsikringerne skal omfatte alle medarbejdere i virksomheden.

Private forsikringer, som før typisk var forbeholdt de ledende medarbejdere, kommer nu alle medarbejdere til gode. Og de private virksomheder påtager sig et socialt ansvar og fører penge ind i sundhedssektoren.

Vi har indført, at patienterne har ret til at vælge behandling på et privathospital eller et hospital i udlandet, hvis det offentlige sygehus ikke kan klare behandlingen inden en måned. Før var det frie valg forbeholdt de rige, som havde råd til at betale for behandling på privathospital eller i udlandet. Nu følger pengene med patienten. Det vil sige et socialt retfærdigt frit valg. Et frit valg for alle uanset pengepungens størrelse.

Vi ønsker et samfund med lige muligheder for alle.

Et samfund med færre kløfter.

Et samfund med en bedre sammenhængskraft.

Et samfund, hvor det enkelte menneskes evne, vilje og talent er vigtigere end arv, position og pengepung.

***

Betyder det så, at der ikke er noget at komme efter?

Nej, der er bestemt meget, som vi stadig vil gøre. Vi har sat nogle mål. Vi vil utrætteligt arbejde for at nå de mål.

Vi vil have sundhedsvæsenet til at fungere endnu bedre. Vi vil nedbringe ventelisterne. Strejken i foråret ramte patienterne. 375.000 behandlinger blev aflyst. Ventetiderne eksploderede. Den pukkel skal afvikles igen.

Vi vil sikre det frie sygehusvalg. Det frie sygehusvalg er midlertidigt sat på standby som følge af konflikten. Vi indfører det automatisk igen med virkning fra 1. juli 2009.

Og vi vil bygge nye og moderne sygehuse. Det er vores mål, at der over ti år skal bygges flere topmoderne sygehuse med enestuer, som passer til nutidens krav.

Vi vil over ti år investere 25 milliarder kroner i nybyggeri og modernisering af skoler, daginstitutioner og plejehjem. Og til ny teknologi, der kan træde i stedet for den arbejdskraft, vi mangler.

Vi vil have politireformen til at virke efter hensigten. Mere synligt politi.

Effektiv udnyttelse af ressourcerne. God betjening af borgerne.

Vi vil fortsætte indsatsen for at skaffe endnu mere arbejdskraft og øge beskæftigelsen yderligere.

Vi vil tage fat på en skattereform. En reform, som er fordelingsmæssigt afbalanceret. Vi vil sænke skatten på arbejde. Det skal i højere grad kunne betale sig at arbejde. Og det skal kunne betale sig at spare på energien og forbedre miljøet.

Selvom det går fremad med integrationen i Danmark, er der fortsat noget at gøre. Vi vil fremlægge planer for endnu bedre integration. Blandt andet for at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i job. Og vi vil bekæmpe ghetto-dannelse og isolation.

Vi vil forbedre den værdimæssige integration. Vi ønsker et samfund, der er præget af tillid og sammenhængskraft på tværs af etnisk baggrund. Vi vil forebygge ekstremisme og radikalisering og modvirke anti-demokratiske kræfter. Børn og unge med indvandrerbaggrund skal kende og respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund. Og vi vil styrke indsatsen mod tvangsægteskaber og æresdrab.

Danmark er et åbent samfund. Men vi forventer, at de, der kommer hertil, yder et aktivt bidrag til det danske samfund.

Danmark er et gæstfrit samfund. Men vi forventer, at de, der kommer hertil, overholder vore love.

Danmark er et frisindet samfund. Men vi forventer, at de, der kommer hertil, respekterer de principper, som det danske samfund og folkestyre bygger på.

***

Gennem de sidste syv år er det blevet klart, at vi står midt i en global værdikamp. Det er ikke en værdikamp mellem kulturer eller religioner.

Det er en værdikamp mellem forstandig oplysning og fundamentalistisk formørkelse. Mellem demokrati og diktatur. Mellem frihed og tyranni.

I den kamp kan man ikke være neutral. Vi må aktivt støtte frihed og folkestyre.

I denne kamp står vi sammen med andre af verdens frie lande. Vi værdsætter det tætte partnerskab med verdens stærkeste demokrati, USA.

Vi byder velkommen til den nye amerikanske præsident, Barack Obama.

Valget af Obama personificerer den amerikanske drøm.

Vi vil fortsætte det tætte forhold mellem USA og Danmark. For vi deler værdier og interesser. Vi er forenede i den opfattelse, at ethvert menneske og ethvert folk har ret til frihed.

Vi accepterer ikke det synspunkt, at der skulle være lande eller folkeslag, som ikke har ret til eller ikke egner sig til demokrati. Derfor må verdens frie samfund stå sammen om at forsvare og fremme frihed og folkestyre.

Det er en svær opgave. For terroristerne frygter friheden. De ved, at når mennesker får et valg, så vælger de frihed og oplysning, frem for undertrykkelse og formørkelse.

Derfor søger de at blokere vejen mod frihed med bomber og barbari.

Kampen for friheden og mod tyranniet har sin pris. Både menneskeligt og økonomisk.

Vor dybfølte tak går til de danske soldater og andre udsendte, der bidrager til frihed, fred og folkestyre i urolige dele af verden.

Og vore tanker går til de familier og pårørende, som så tragisk har mistet én af deres kære under tjeneste for Danmark.

Vi overtog regeringsansvaret få måneder efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Terroristerne havde deres rod hos Talebanstyret i Afghanistan. De kunne slå til hvor som helst.

Derfor besluttede vi at sende danske soldater til Afghanistan. For at bekæmpe Taleban. For derved at styrke vor egen sikkerhed. Og for at hjælpe med udviklingen af et fredeligt demokrati i Afghanistan.

Jeg vil gerne sende en særlig hilsen til hold 6, som jeg besøgte for et par måneder siden. Det var en positiv oplevelse at se jeres professionalisme og mærke jeres engagement.

Vi kan være stolte af vore soldater. De yder en afgørende og værdifuld indsats for at skabe sikkerhed og et bedre liv for den lokale befolkning. De gør en dygtig indsats. De gør Danmark ære.

Lad os her fra Venstres landsmøde udtrykke vor dybe respekt og sende en stor tak til de danske soldater og deres pårørende.

Jeg ved godt, at mange spørger, om det kan nytte.

Ja, det nytter. Vi gør en forskel. Der sker fremskridt.

Men først og fremmest skal vi spørge om, hvad der er rigtigt.

Og det rigtige er at bekæmpe diktatur og fremme demokrati.

Det rigtige er at sikre fred og fremgang ved at fremme frihed og folkestyre.

Og det rigtige er, at vi danskere også selv tager et medansvar for vores egen sikkerhed.

***

Gennem syv år har vi skabt resultater i verdensklasse. Og det er ikke bare selvros. Det er udenlandske institutioner og tænketanke, som siger det.

Vi har verdens bedste erhvervsklima.

Vi er verdens førende vidensøkonomi.

Vi er verdens førende IT-nation.

Vi er EU’s mest konkurrencedygtige land.

Men som gode Venstre-folk læner vi os ikke bare selvfedt tilbage og nyder succesen. Nej, vi vil gøre det endnu bedre. Vi sætter nye mål. Nogle af dem har jeg allerede beskrevet.

Den helt store vision er at skabe en ny grøn økonomi. Et grønt kvantespring, som vil bringe Danmark i den absolutte verdenselite. Et grønt vækstsamfund, som vil skabe titusinder af nye jobs i fremtidens grønne vinderindustrier.

Den vision vil jeg folde yderligere ud i morgen.

Venner, der er folk, som har travlt med at tale og skrive om, at regeringen og Venstre skulle befinde sig i en syvårskrise.

Det er rigtigt, at vi er i regering på syvende år. Men jeg kan forsikre, at vi ikke er i nogen krise. Vi har haft travlt i de første syv år. Og vi har store planer for de kommende år.

Vi lever efter mottoet: Aldrig færdig, altid på vej.

For syv år siden sagde vi: Det er tid til forandring.

Det mener vi stadig.

Meget er forbedret.

Men vi har noget, som vi gerne vil gøre endnu bedre.

Meget er lykkedes.

Men vi har også noget, hvor vi må gøre nye forsøg.

Meget er forandret.

Men vi har mere, som vi gerne vil nå.

Lad os i fællesskab forsætte det arbejde, som vi begyndte for syv år siden.

Fortsætte forandringen.

Udvide friheden.

Sikre trygheden.

Jeg ønsker jer alle et godt landsmøde!