Erik Norman Svendsens tale ved H.K.H. Prins Joachim og H.K.H Prinsesse Maries bryllup 2008

Sted

Møgeltønder Kirke

Dato

24/05/2008

Kære brudepar

Der er megen sød musik og romantik i et bryllup. Det er både til at se og høre. Ikke mindst når brylluppet foregår en dag i maj, når alting grønnes, og i den middelalderlige Møgeltønder kirke med det rige inventar og udsmykning. Men ser og hører man godt efter, opdager man, at der er meget mere på spil.

Ved vielsen i dag lægger brud og brudgom hele deres fremtidige liv i hinandens hænder. Det er alt sammen knyttet til det lille ord ”ja” eller ”oui,” som skal lyde efter de to spørgsmål, der stilles til hver især, når jeg spørger, om I vil tage hinanden til ægte og elske og ære hinanden.”

”Ja/oui.” Så kort og så godt. For det ”ja” er i al sin korthed alt det, som skal siges af brudeparret for at bekræfte, at I vil dele livet i medgang og modgang, indtil døden skiller jer ad. ”Ja tak” kunne man med rette sige for at understrege, at der ikke er tale om noget selvfølgeligt, men om en gave i modtager fra hinanden og dybest set fra Gud.

Hver gang to finder sammen for at dele livet, er der tale om en stor beslutning. En beslutning om at sige ja til hinanden, og en beslutning om at gentage det ja hver eneste dag. For hver eneste dag skal man vise, at man vil hinanden både på store og små måder. Kun fantasien sætter grænser. Det behøver slet ikke altid blive formet i ord men kan udtrykkes i øjnenes glans, i et smil, et kys eller kærtegn. Men naturligvis også i ord. Der er krise i et forhold, hvis man ikke taler men kun råber af hinanden. Så uanset om I gør det på fransk eller dansk, så glem ikke hver dag at sige ja/oui til hinanden.

Hver dag skal I gentage det ja, der lyder i dag. Hver dag på nye måder. Det er en pligt for alle ægtefolk – også for jer. Men pligten skal være forbundet med lyst, hvis det skal være  kærlighed. I medgang og modgang skal der være lyst til at stille op for hinanden, ikke mindst, når der er brug for det. Evnen til at høre ønsket om et ja fra den anden afgør, om forholdet bliver fornyet hver dag.  Kan man ikke høre den andens ønske om et ”ja”, risikerer man at se kærligheden visne bort lidt efter lidt, fordi man ikke helt har forstået, hvad den anden har brug for. Ved at sige ”ja” til hinanden i dag bekræfter I, at ville dele livet opmærksomt og kærligt.

Som to, der har truffet hinanden i moden alder, har I naturligvis tænkt jer godt om før I besluttede at sige ”ja” til hinanden i fuld offentlighed. I har begge på hver sin måde haft skilsmisser tæt inde på livet, og I har været forelsket i andre før I mødtes. Prins Joakim har fra sit tidligere ægteskab to dejlige sønner: prins Nikolai og prins Felix, som også er med i dag. Jeres ja til hinanden omfatter også et ja til de to, som en vigtig del af jeres fællesskab. Det er for jer, som for mange andre par i dag således, at når man mødes i jeres alder, følger der nogen gange børn med ens elskede. Kære Marie Cavallier! De kommer som den, der både kan give en ekstra hånd og et ekstra smil til de to prinser, ikke mindst når de opholder sig på Schakenborg, hvor De og prins Joakim har deres hjem.

På forhånd deler I det franske sprog og glæden ved fransk kultur. Ja, uden det franske sprog havde I næppe opnået den nærkontakt, som nu har ført jer til alteret. Fremover skal I også dele dansk sprog og kultur, og Marie Cavallier er i fuld gang med at supplere den side af sin uddannelse. Der er trods store forskelle i opvækst meget fælles gods i bagagen, som kan bidrage til et inspirerende samliv. Måske er vi danske ikke altid så gode til at værdsætte andre landes kulturer og sprog. Vi vil jo gerne værne om vores eget og frygter, at vi som en lilleputnation har svært ved at klare os i konkurrencen med de store. Den fare er nu til at overse, når man bor og lever et så historisk og kulturelt rigt sted som Møgeltønder. Her har det danske altid taget livtag med den store omverden og klaret sig.

Møgeltønder med Schakenborg Slot i grænselandet mellem nord og syd er et smukt mødested for et fransk- dansk par og et godt udgangspunkt for et liv, der vil føre jer vidt omkring ikke blot i kongeriget Danmark men i hele verden. Her har I rod, herfra jeres verden går. Derfor er det også rigtigt, at brylluppet i dag står i Møgeltønder kirke, der både er slotskirke og sognekirke. Det 800 år gamle kirkehus blev bygget til Guds ære og vores gavn med rum for forkyndelsen af det Guds ord, som Jesus har talt og levet, og med rum for vores største glæde og dybeste sorg. Begge dele hører med til menneskelivet, og begge dele bliver her i Guds hus set og tolket i lyset af Guds kærlighed i Jesus Kristus.

I dag på jeres bryllupsdag stråler solen, ”i al sin glans,” uanset hvordan vejret arter sig udenfor. For den sol, som stråler i Guds hus er ikke den astronomiske, men Vor Herre Jesus Kristus. Han er ”livslyset”, som oplyser vores menneskeliv. ”Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys,” siger Jesus (Joh.8,12). Livslyset, som Jesus selv er og udstråler, er – modsat det kolde, skærende lys, som får os til at lukke øjnene – varmt og livgivende og får os til at åbne øjnene, så vi kan se både Gud og hinanden.

I sit billed han os skabte,

han kom selv i kød og blod,

han, som tager imod fortabte,

han gør al vor uret god,

han, som ingen støder bort,

lægger selv sit sind i vort.

(DS 706,4)

Så ved vi godt, at solen ikke vil stråle i al sin glans hver eneste dag, hverken i astronomisk eller overført betydning. Der vil også være grå og triste dage og dage, der af den ene eller anden grund vil være svære at komme igennem. I vil ikke blot møde sympati og hengivenhed men sikkert også smålighed og misundelse. Alle oplever det på forskellige planer i tilværelsen. De kongelige er ingen undtagelse, tværtimod! Jeres svar på det skal være et godt sammenhold og en sund robusthed, der lader mangt og meget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.

Tag blot hinandens hånd og hvisk de ord, som kun I to ved, hvad betyder. Som alle andre elskende deler I noget, som I hver især ved, binder jer sammen. Vær ikke smålige med at udtrykke de ord, men giv dem til hinanden, så I fortæller den anden, at den kritik, der ikke er berettiget, skal man lade fare. Mens den kritik, der er berettiget, skal man hjælpe den anden med at lære og vokse af. Netop den opgave er måske ægtefællers vigtigste og kan modtages, fordi man ved, at den kommer fra ens elskede.

Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.

Amen

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen på hjemmesiden.