Talen

I Henseende til dette Ændringsforslag maa jeg vistnok tilstaae, at det efter mit Begreb hører med til Kirkens Forfatning, uagtet jeg ikke troer, at Ordføreren har Ret i at sige, at Alt, hvad der hører til at give den forrige Statskirke, den nu saakaldte Folkekirke, sin Forfatning, at det Altsammen kirkelig talt skulde kaldes ,,indre Anliggender” (Monrad: Nei! Nei!). Hvad nu angaaer den Frihed, som her tilsigtes til at give Præsterne, da er det jo vist, at, dersom de ikke følte nogen Trang til en saadan Frihed, saa vilde de være meget at beklage, og den nærværende Biskop i Sjælland har derfor ogsaa i sit bekjendte Forslag til en forandret Liturgie selv foreslaaet, at i visse Tilfælde skulde den Vielse, som meddeles Fraskilte, kun være til et borgerligt Ægteskab. Jeg troer vist ikke, at den høiærværdige Mand har brugt dette Udtryk, som jo er ham meget imod, men han har sagt, at der skulde Præsten aabenbart kun som verdslig Embedsmand erklære, at dette Ægteskab havde lovlig, borgerlig lovlig Gyldighed. Hvad der forundrer mig derved er, at den ærede Ordfører ikke ved dette Ændringsforslag har mærket og bemærket, at da denne Lov, som nu er foreslaaet, fører med sig, at for Medlemmer af Folkekirken skulde Brudevielsen være Betingelsen for et lovligt Ægteskab, et borgerligt gyldigt Ægteskab, da maa følgelig herefter Folkekirken nødes til enten at udskylde alle de Personer af sig, som den ikke kan give Brudevielse saaledes, som den gjelder i Kirken, eller den maa, som rigtignok Biskoppen foreslog, selv indføre en borgerlig Vielse.

Endelig skal jeg, ved hvad her er talt om ,,Lov”, blot bemærke, at dersom man vil nægte, at hvad der staaer i Grundloven om, at ,,Folkekirkens Forfatning skal ordnes ved Lov,” kan opfyldes om den saa ordnedes ved tusinde Love, da maa jeg spørge navnlig i det danske Sprogs Navn, om man virkelig troer, at, naar det hedder i det bekjendte Ordsprog: Med Lov skal man Land bygge”, om man troer, at ,,Lov” der ikke har den Betydning, saa at det ogsaa opfyldes, om man giver, som vi desværre have gjort, vel tusinde Love? Indrømmer man det, saa kan der jo vel heller ikke være Spørgsmaal om, at der ved, hvad der staaer i Grundloven om, at ved Lov skal Kirkens Forfatning ordnes, hverken menes een eller noget vist Antal Love.