Talen

Naar den ærede Landsthingsmand nylig oplyste, at jeg før ikke havde været saa kjær af det nuværende Landsthing, som jeg nu synes at være, saa maa jeg sige, at dette er forunderligt, thi jeg troer ikke, at jeg med et eneste Udtryk har givet nogen stor Sympathi tilkjende for det nuværende Landsthing som saadant; ja, jeg mener, at jeg endogsaa udtrykkeligt lod det staae ved sit Værd, hvilke Skrøbeligheder det kunde være behæftet med, og at jeg blot forsvarede det fra den Side, at det skulde have forskyldt at opoffres, for at man kunde faae et roligere og føieligere Landsthing, hvilket jeg paastod det havde været i høieste Grad; men naar man vilde anføre, at jeg saaledes havde forandret min Mening om Landsthinget, saa skulde man dog idetmindste, synes mig, for at være gaaet saadan lidt ordentlig tilværks, have erindret, at jeg ikke kunde lidt det nuværende Landsthing, da det blev oprettet, fordi jeg fandt, at den almindelige Valgret ikke skete noksom Ret ved dens Udførelse eller Udøvelse, og at det altsaa slet ikke er noget under, at jeg, hvor den almindelige Valgret endnu mindre vilde skee sin Ret, hvor den, saavidt jeg kan see, ligefrem vil finde en fjendtlig Modsætning, foretrækker at beholde det nuværende. Der er forøvrigt anført Meget for at benægte, at der enten med mig eller ved mig er kommet noget nyt Element ind i Sagens Behandling; ja, det har endog foraarsaget Latter, da det engang blev fremført, og derom kan jeg jo egentlig ikke trættes med Nogen, men jeg vil dog bemærke, at her er ikke Spørgsmaal om, hvorvidt jeg har nævnt Noget, som ikke har været nævnt før, thi det kunne vi jo næsten aldrig gjøre, naar vi tale; vi bruge Alle de samme Ord, og saaledes er der jo ingen Tvivl om, at baade almindelig Valgret, Folkelighed og Alt, hvad man kan opregne, har været nævnt mange Gange. Jeg skulde imidlertid tage meget feil, om det nogensinde ved denne Sags Behandling er gjort til Gjendstand for en grundig Undersøgelse, om der virkelig var saa store Feil og Farer ved den gamle Grundlov, at den endelig maatte afskaffes, eller om der var en saa stor Vinding og Fortrin ved den nye Grundlov, at den nødvendigviis maatte foretrækkes, og det er Tingen, det er, hvad jeg kalder en grundig Undersøgelse, og ligeledes i Henseende til Valgret og Folkelighed, som ofte nok er nævnt, men jeg vil spørge, om det virkelig grundigt er undersøgt, i hvad Forhold den almindelige Valgret staaer til Folkelighed og folkelig Frihed, og hvorvidt fremfor Alt den Valgret, som bestaaer i Danmark ifølge Junigrundloven, og som er Folket saa kjær, at det nødvendigt kun med Mismod og af Frygt kan opgive den, hvorvidt den skulde være Regjeringen eller Friheden saa farlig, at den derfor maatte afskaffes; thi kun da vilde den altid baade for Regjering og Folk meget betænkelige Grundlovsforandring være nødvendig