Allerførst vil jeg gerne takke Overborgmesteren for de smukke ord til mig, som har varmet meget. Jeg takker også Københavns Kommune for den storslåede gave, som vil komme til at gøre god fyldest på Christiansborg, hvor så mange vil kunne nyde godt af den.
Endnu engang har København åbnet byens hus for mig og mine gæster, som sammen får lov at nyde byens gæstfrihed i Rådhusets smukke rammer.
Hvor bliver årene dog af ? Her er jeg komme først sammen med mine forældre, siden gang på gang ved mærkedage for mig og min familie og sammen med gæster på mange statsbesøg.
Har byen forandret sig ? Jo, meget er sket siden gågaden blev indviet kort efter mit bryllup og sporvognene forsvandt få år senere. Kvarterer er blevet fornyet, bygninger renoveret, en Metro har vi fået og nu udvides den. En Ørestad har rejst sig af den flade mark, og nu kan man oven i købet tage sig en dukkert i havnen uden at fortryde det.
Er tiderne ikke så økonomisk gunstige som de har været, er København dog stadig en foretagsom kommune, det sørger både byens vise fædre for og dens altid oplagte borgere.
København er rigets hovedstad, men den er også min by: her er jeg født og opvokset, her bor jeg og har mit arbejde. Den er min faste ankerplads en stor del af året. Jeg føler mig hjemme i København, og det varmer mig, når jeg både på en festdag som i dag og til daglig møder smil og venlighed og et frisk tilråb i ny og næ.
En hjertelig tak til byen og Overborgmesteren for den varme modtagelse her på Rådhuset.
