Deres Majestæt (Deres Kgl. Højhed(er), Æreshåndværkere, ærede bestyrelse, oldermænd, medaljemodtagere, læremestre, forældre, mine damer og herrer.
Tak til Robert Sørensen og bestyrelsen for udnævnelsen og medaljen. En større ære og glæde kan jeg ikke tænke mig.
Når jeg ser på perlekæden af tidligere udnævnelser med Hendes Majestæt i spidsen, bliver jeg helt slap i knæene.
Hvad er det, der kendetegner æreshåndværkerne, inklusive HMD?
Ingen af dem er håndværkere i ordets sædvanlige betydning. Det står i statutten. Men hvad er så det fælles kendetegn, der har med håndværk at gøre?
Mit bud er: De har øvet sig, så de er blevet gode. De har opøvet færdigheder, som er enestående. Hvad enten det er HM, Mærsk McKinney, Pram Rasmussen, Poul Schlüter, Piet Hein, Victor Borge, Lise Nørgaard, Robert Jacobsen, Bjørn Wiinblad, Susanne Bier eller alle de andre kunstnere…..
En jurastuderende, der havde startet egen virksomhed, sagde til Berlingske: ”Iværksætteri handler om at brænde for noget og knokle rigtig mange timer om dagen.”
Når man taler om almen dannelse, så er der ikke noget mere alment end at kunne et fag, fordi man har øvet og øvet og brugt kritik til at blive endnu bedre. – Som en kunstner sagde: Kunst er 10% inspiration og 90% transpiration, altså sved.
Det, der skævvrider dansk uddannelsespolitik, det er bl.a. den fejlopfattelse, at det almene er noget rent bogligt. Men det almene er også øvning, træning, pligtopfyldelse, ansvarlighed og villighed til at lære.
Med de gymnasiale tilbud på erhvervsskolerne, incl. EUX, så er alle samfundets døre åbne for dem, der vælger en erhvervsuddannelse. Erhvervsakademierne er blevet en kæmpesucces.
Det var i 1867, tre år efter det store nederlag, at Håndværkerforeningen begyndte at uddele medaljer for at få flere unge lærlinge til at tage svendebrev. Også i håndværket skulle vi vinde indadtil, hvad der var tabt udadtil. Og dansk håndværk blev verdensklasse, bl.a. fordi vi bevarede mesterlæren, som i dag burde udbredes til langt flere områder.
Jeg var som 68.000 andre til Skills-mesterskaberne i Bella Centret, hvor jeg mødte verdensmesteren i murerfaget, Nikolaj Asmussen. Han var ikke i tvivl: ”Kvalitet er noget, man selv vil bo i. Alt skal passe. Man skal tro på sig selv.” – Og så fortalte han, at han i konkurrencedagene sov om natten med tegningerne over hovedet! – Se, det kan man kalde dedikation. Derpå kender man gode håndværkere overalt.
Det er med stor ydmyghed, men også glæde og stolthed, at jeg tager imod denne udnævnelse og medalje.
