Paa Aarets tørste Dag finder jeg det ganske naturligt, at man for en Stund vender Blikket tilbage til det Aar, der er udrundet. Det altoverskyggende i det forløbne Aar er min Faders Død. Sidste Aar holdt han paa denne Dag den sidste Tale til sit Folk. Jeg kan derfor ikke andet i dette Øjeblik end bøje mit Hoved i dyb Ærbødighed og Kærlighed for hans Minde.Jeg bringer en Hilsen fra min Moder med Tak til hele Landets Befolkning for alle de Beviser paa Hengivenhed, Kærlighed og Trofasthed, som hun har mødt i dette sidste for hende saa tunge, sørgelige Aar.Jeg bringer en Tak til hele Landet fra Dronningen og mig for den Modtagelse, vi har faaet overalt, dels hvor vi har været personligt, men ogsaa gennem Breve og Telegrammer, som har tolket Folks Følelser overfor os, og det er mit inderligste Haab og vort inderligste Haab og Ønske, at vi maa være den Tillid værdig.som er blevet vist os. Nu staar vi paa Aarets første Dag og ser fremad. 1948 er en blank Bog. Først til næste Aar ved vi, hvad der er sket i indeværende Aar, men vi ved, at store Opgaver, store Problemer ligger foran os. Opgaver og Problemer, der maa og skal løses, og jeg er ikke i Tvivl om, at ved Samarbejde, ved god Vilje vil det lykkes os at kunne føre Aaret igennem og føre vort Land fremad efter de Maal, som er alles ønske: Genopbygningen efter Krigens Ødelæggelser.
Jeg ønsker Velsignelse over alle Hjem, over alle Danske hele Verden over, Lykke og Velsignelse for alle vore Søfolk, som I Dag er paa Rejser eller ligger i fremmed Havn, og jeg beder de tilstedeværende forenes med mig i Ønsket om: Gud bevare Danmark