Hvem vandt? Hvem tabte?

Sådan spørger journalisterne efter valget.

*

Det er rigtigt, at nogle partier tabte mandater.

Det er rigtigt, at andre partier fik flere mandater.

Men det korte af det lange er, at vinderen var Danmark.

Danmark vandt valget.

*

Jeg er selvfølgelig stolt af, at mange danskere stemte på Venstre.

Både til Europa-Parlamentet og til Folketinget.

Jeg er stolt af, at vi gik til valg på ansvarlighed – og på fremsyn krydret med realisme.

Både når det gælder de offentlige udgifter, når det gælder klimaet og når det gælder økonomien.

Men jeg er først og fremmest glad for, at det går Danmark godt.

*

Venstre har stået i spidsen for Danmark i en rigtig succesrig periode.

Færre ledige. Flere på arbejdsmarkedet. Færre flygtninge. Kortere ventetider. Bedre helbredelsesmuligheder. Gode offentlige finanser. Et solidt økonomisk råderum.

Vi overdrager ikke bare et Danmark i topform – vi overdrager et land med gode forudsætninger for endnu mere succes.

Nu har Mette Frederiksen fået lov til at forsøge at danne regering.

Men jeg er ikke for alvor urolig.

Jeg regner med, at hun vil gøre sin pligt.

Også selvom hun må æde nogle løfter i sig. Også selvom hun måtte tabe lidt ansigt.

Det er sådan ansvarlige politikere gør.

Det er bedre at tabe ansigt end at tabe hovedet.

Og jeg vil hellere tabe et valg end at sætte Danmarks velstand over styr.

*

I har hørt om ”vikaren fra Helvede”. Det var Karsten Hønge fra SF.

I har hørt om ”vikaren fra Himlen”. Det var Isabelle Arendt fra Kristendemokraterne.

Jeg må nøjes med at være vikaren fra Herning.

Men inderst inde er alle politikere bare vikarer.

Vi er vikarer for jer – for folket.

Og vi holder pladsen, indtil det bliver andres tur.

*

Den egentlige grund til, at vi kan tillade os at være trygge i Danmark – det er, at vi kan skifte magthavere på fredelig vis – uden at vores liv går under.

Politikere forgår.

Danmark består.

*

Selvfølgelig er der forskel på politikere og på politiske partier.

Selvfølgelig er der forskel på den kurs, vi tilbyder landet.

Og selvfølgelig er jeg fuldstændig overbevist om, at Venstres kurs er den rigtige.

Men jeg ved inderst inde, at mange forskellige politikere – fra mange forskellige partier – har ydet deres gode bidrag til det land, vi elsker.

*

Husk Poul Schlüter. Han fik afskaffet den dyrtidsregulering, som kunstigt hævede lønninger og priser i en usund spiral.

Samtidig fik Schlüter sat gang i arbejdsmarkedspensionerne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

*

Husk også Poul Nyrup. Han gjorde op med de katastrofale regler for dagpenge og efterløn, som sendte alt for mange borgere ud på et unødvendigt sidespor i deres livsbane.

*

Husk Anders Fogh. Han fik nedsat skatten på arbejde og gennemført en løbende indeksering af pensionsalderen i forhold til levetiden.

Fogh skabte også globaliseringsfonden, som i den grad løftede den offentlige indsats for forskning og udvikling.

*

Husk Lars Løkke. Han fik ændret grundlæggende på den efterlønsordning, som fortsat i alt for høj grad opmuntrede folk til at trække sig tidligt ud af arbejdsmarkedet. Efterlønnen underminerede vores samfundsmodel.

*

Husk Helle Thorning, der fik kontrol med de offentlige udgifter, og som fortsatte reformkursen. Thorning fortjener ikke at blive skrevet ud af den socialdemokratiske historie.

*

Men husk også politikere som Julius Bomholt, der satte kulturen på dagsordenen på en helt ny og meget ambitiøs måde.

Husk Marianne Jelved, der kastede sig ind i kampen for de frie skoler.

Husk Bertel Haarder, der skabte opmærksomhed om behovet for højere faglighed.

Og husk Brian Mikkelsen, der søsatte den folkelige debat om en kulturkanon.

*

Danmarks position er skabt af disse og mange andre politikers fælles indsats på tværs af tid og partiskel.

*

Venstre har stået i spidsen for det brede samarbejde.

Den første aftale, vi lavede efter valget i 2015, rummede bl.a. SF og Alternativet.

Den sidste aftale vi lavede inden valget – aftalen om seniorpension – rummede Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre.

I Venstre er vi parate til at samarbejde med alle.

Danmark er et land med økonomisk succes.

Og den succes er blevet endnu større de seneste år.

Vi har fået flere ind på arbejdsmarkedet både danskere og udlændinge. Og vi har fået mere konkurrencedygtige, produktive virksomheder. Det skal vi fortsætte med.

Men Danmark er også et land med succes, fordi vi har et folkeligt fællesskab.

Vi skaber trygge rammer for hinanden. Vi beskytter hinanden, vi lærer af hinanden, vi taler med hinanden. Det skal vi også fortsætte med.

*

En stærk økonomi, med høje lønninger, i kraft af gode jobs – takket være konkurrencedygtige virksomheder på et frit globalt marked.

Et land, hvor man kan stræbe højt, og blive belønnet for sin flid og sin opfindsomhed.
Sådan er det ene ben i den borgerlig-liberale dagsorden.

Men det andet ben er mindst lige så vigtigt – nemlig:

Et folkeligt nationalt fællesskab, med indbyrdes tillid, med viden, udsyn og dannelse – takket være dygtige lærere, højskoler, forskere og kulturpersonligheder – og en fri debat og omgangsform.

Et land, som også er et trygt hjem for sine borgere. Et folkehjem – ikke et folkefængsel.

*

Nogle har drillet Venstre og sagt, at vi skænder indbyrdes, om vi er et højskoleparti eller et handelshøjskoleparti.

Vi er begge dele.

For hvad skal man med penge, hvis man ikke har dannelse?

Og hvor langt rækker det med dannelse, hvis man ikke også har penge?

*

Næste år fejrer Venstre sin 150 års fødselsdag. Og vi har været en drivende kraft i skabelsen af det moderne Danmark. Det vil vi blive ved med at være, i samarbejde med alle, der gerne vil være med.
Venstre har ikke patent på Danmark. Danmark er nemlig ikke en opfindelse.

Men Venstre har kærlighed til Danmark. Det Danmark, som er vores skæbnefællesskab.

*

Derfor vil Venstre i de kommende år støt og roligt fortsætte arbejdet med vores mærkesager og fire grundlæggende udfordringer:

* Bæredygtighed

* Velstand

* Respekten for individ og familie

* Kulturen

Bæredygtighed handler om, at alle vores økonomiske aktiviteter skal være holdbare på længere sigt. Vi skal have respekt for de naturlige kredsløb, og vores indkomst skal ikke opnås ved at tære umådeholdent på vores natur.

Vi har i de seneste fire år skabt mere urørt skov. Vi har sikret mere fart på omlægningen til økologi – sådan at arealer svarende til 150 fodboldbaner blev omlagt hver eneste dag. Og vi har skabt den første ambitiøse energiaftale, som kunne samle hele folketinget bag omstillingen til bæredygtig og vedvarende energi.
Tiden er ikke til gå i panik. Vi skal fremme kloge løsninger. Løsninger, der virker – ikke bare løsninger, som føles godt i øjeblikket.

Og vi skal indtænke de 17 Verdensmål i alt, hvad vi gør – så vi kan få sammenhængende løsninger.
Det er ikke en opgave for politikere alene. Det er en opgave for alle. Og de 17 Verdensmål giver os den strategiske ramme for vores arbejde.

Et af de verdensmål, som nogle gange bliver overset, er ”anstændige jobs og økonomisk vækst”.
Velstand handler om at sikre alle danskere høje indkomster. Også her skal det ske på en holdbar måde.
Høj løn kan kun lade sig gøre i længden ved at mindske spild og ved at øge produktiviteten. Ved at opfinde nyt. Ved at investere i ny teknologi. Ved at arbejde klogere.

Arbejde er kilden til nationens velstand. Investeringer er kilden til klogt arbejde. Derfor skal vi ikke straffe investeringer. Derfor skal vi ikke straffe arbejde. Tværtimod. Det skal kunne betale sig at gøre det rigtige.

Danmark er blevet 100 mio. kr. rigere hver eneste dag siden valget i 2015. Og OECD har for nyligt påvist, at den gruppe, som de kalder middelklassen, er vokset, mens lavindkomstgruppen er blevet mindre i DK
Respekten for individ og familie handler om at give plads til forskellighed og frivillige løsninger i foreninger, i lokalsamfund. Friskolen er det gode eksempel. Også i Danmark skal vi fortsat kæmpe for verdensmålet om ret til god uddannelse til alle dele af landet.

Men alle offentlige serviceydelser bør organiseres, så den enkelte borger eller familie bedre kan tilrettelægge sin egen tilværelse.

Der skal være trygge tilbud. Men vi behøver ikke nødvendigvis de samme standardiserede tilbud om pasning, skole, behandling eller ældrepleje. Tværtimod. Der skal være frihed til forskellighed.
Endelig handler kulturen om forudsætningerne for tilværelsen som menneske og som folk.

Venstres målsætning har hele tiden været, at vores børn skal kunne genkende Danmark – også når de bliver voksne. De skal vokse op i et samfund, hvor det er trygt at gå på gaden, for relationerne mellem mænd og kvinder er respektfulde og præget af frisind. Hvor man kan have tillid til hinanden, fordi man forstår hinanden.

Vores kultur binder os sammen i en fælles forståelse af ret og rimeligt.

Vores kultur bygger både på den kristne tro, en sund individualisme, skepsis over for autoriteter og hensynsfuldhed i forhold til vores medmennesker.

*

Danmark er et land, der bygger på tidligere generationers indsats.

Vi er et land, hvor folket har taget helt afgørende initiativer til mange af vore grundlæggende institutioner, både kulturelle, økonomiske og politiske.

Og vi er et land, hvor skiftende regeringer i vidt omfang har stået på skuldrene af hinanden trods ideologiske forskelle.

I de kommende år ser det ud til at Venstre skal være i opposition.
Men vi vil i givet fald være den bedste slags opposition, der findes.
Vi vil være det, som de gamle englændere kaldte ”hendes majestæts loyale opposition”.
Venstre vil råbe op, når tingene går i den forkerte retning. Når regeringen ikke tjener borgernes interesser.
Når de fire udfordringer, vi ser, ikke bliver håndteret ordentligt.

Til gengæld vil Venstre altid være at finde blandt de partier, der er parat til at tage ansvar.
Venstre hjælper gerne til, når Danmarks interesser står på spil.

Venstre bidrager gerne til fælles løsninger.

For Venstre holder af Danmark – og Venstre holder med Danmark.