Tak for indbydelsen til at komme og sige nogle ord om den rytmiske musik. Jeg kan se af jeres program for seminaret, at I kommer rundt om mange væsentlige aspekter ved den rytmiske musiks betingelser. Her tænker jeg bl.a. på fredagens programpunkt om kulturens placering efter strukturreformen, den nye kunststøttestruktur og også musikeksport, som I har på programmet i eftermiddag.Jeg vil gerne starte med at sige, at det ligger mig meget på sinde, at der skabes de bedste rammer for den rytmiske musik, og at jeg sammen med jer også gerne vil arbejde for at give musikken det skub fremad, som der er brug for.I disse tider er det slet ikke dårligt, at være minister for musikken, for jeg må sige, at der finder en meget interessant udvikling sted lige nu, som det er spændende både at følge og prøve at sætte sit præg på. I de seneste år har vi set mange nye talenter bryde igennem i
Danmark, og flere danske navne ser også ud til at være på vej til at få et internationalt gennembrud. Potentialet er helt sikkert til stede. Her tænker jeg på navne som fx Ravonettes, Junior Senior, Swan Lee og Kashmir for at nævne nogle af de mest iøjnefaldende.På den baggrund præsenterede regeringen sidste sommer sin 4 årige musikhandlingsplan LIV I MUSIKKEN, som giver musikken en fremtrædende plads i kulturpolitikken. Både den rytmiske og den klassiske musik får over de næste 4 år samlet set godt 100 mio. kr. ekstra. Pengene går til en række initiativer, der tilsammen både skal afhjælpe musikkens akutte problemer og samtidig skabe grobund for et rigt musikliv i fremtiden. Handlingsplanen indeholder en række initiativer inden for den rytmiske musik, den klassiske musik og på det ophavsretlige område.For at starte med ophavsretten har regeringen i 2002 og 2003 fået vedtaget to lovforslag, som i hovedsagen har betydet en styrkelse af kunstnernes rettigheder.Der er nok ingen tvivl om, at den ulovlige digitale kopiering er en medvirkende årsag til det svigtende pladesalg. Regeringen har derfor iværksat en strategi for at mindske piratkopiering, og således komme musikerne og pladeselskaberne til hjælp.Ved den seneste ændring af ophavsretsloven er der indført et forbud mod at fremstille digitale kopier af musikcd'er, som man har lånt på biblioteket eller af venner og bekendte. Hertil kommer, at justitsministeren har fremsat et lovforslag om forhøjelse af strafferammen for særligt grove ophavsretskrænkelser. Strafferammen foreslås her forhøjet til 6 års fængsel, hvormed krænkelserne sidestilles med tyveri. Lovforslaget behandle? lige nu i Folketinget. Desuden er der gennemført et forbud mod omgåelse af kopispærringer, hvilket også er et bidrag til at mindske piratkopieringen på musikkens område.Jeg er bekendt med kontroversen mellem spillestederne og KODA - et tema, der bliver behandlet på to seancer på dette seminar, et i går og et senere i dag.Jeg vil gerne sige, at jeg lægger stor vægt på ordentlige forhold for spillestederne her i landet. Jeg lægger også stor vægt på, at kunstnerne har en fornuftig ophavsretlig beskyttelse. Men jeg skal ikke skjule, at jeg personligt blev overrasket over, at en del af statstilskuddet til de regionale spillesteder nu skal gå til KODA. Jeg har haft et møde med repræsentanter for spillestederne om sagen, og jeg har stor forståelse for spillestedernes situation.Men nu drejer det sig om at se fremad. Der ligger en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet, og den skal vi naturligvis respektere. Jeg har på baggrund af samtaler med spillestederne, og faktisk inspireret af en glimrende leder i bladet Musikeren af Anders Laursen, taget initiativ til et dialogmøde om sagen på tirsdag i Kulturministeriet. Her mødes mine embedsmænd med de berørte parter, og jeg håber, at der kan komme en afbalanceret, fælles forståelse ud af mødet.De rytmiske spillesteder har og har altid spillet en central rolle i udviklingen af den rytmiske musik. Musikken lever og udvikler sig på en særlig intens måde i mødet med sit publikum. Og de rytmiske scener er også vigtige aktører for det lokale kultur- og musikliv rundt om i landet. I vores handlingsplan har vi derfor sat fokus på spillestederne ved at afsætte 8 mio. kr. over fire år til en ny national transportstøtteordning, og 30 mio. kr. til spillestedsordningen, som både dækker driftsstøtte til de regionale spillesteder og honorarstøtte.Midlerne fordeles af Kunstrådet, og Kunstrådet har i sin handlingsplan, som blev lagt frem i begyndelsen af januar måned, redegjort for nogle af principperne for tildeling af støtte. Kunstrådet fremhæver blandt andet, at der i forbindelse med de kommende aftaler med de
regionale spillesteder vil blive fokus på spillestedernes funktion som scene for vækstlaget inden for alle rytmiske genrer.Jeg tror, I vil give mig ret i, at det netop er helt nødvendigt at gøde vækstlaget, ikke mindst fordi, at det er her vi skal finde den rytmiske musiks nye stjerner. Jeg er også opmærksom på, at Fagudvalget for musik planlægger at afholde en konfe-rence om spillestedsordningen, hvor udvalget vil drøfte Kunstrådets prioriteringer med aktørerne på spillestedsområdet. så det vil I nok høre meget mere til.Jeg er blevet gjort opmærksom på et spændende projekt, som går ud på at dokumentere LIVE scenens samfundsøkonomiske betydning i helt bred forstand. Det er ikke ubetydelige beløb, der bliver omsat for. Jeg tror det kan være nytigt, også at kunne dokumentere den rytmiske musiks økonomiske betydning med nogle kolde facts. Derfor vil Kulturministeriet i dialog med de relevante organer - og her ikke mindst Kunstrådet - se på muligheden for at få sat et sådant stykke arbejde i gang.Det er vigtigt at få undersøgt og beskrevet fremtidsudsigterne for pladeproduktion i Danmark. Hvilke barrierer, trusler og alvorlige udfordringer står branchen over for, og kan der gøres noget fra politisk hold - ud over at dæmme op for den ulovlige piratkopiering.Vi har derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af musikere og pladebranche, der skal lave en undersøgelse for os. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra IFPI, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Dansk Artistforbund, DJBFA, Dansk Musikerforbund og Kunstrå-det, og de forventes at blive færdig med deres arbejde inden sommerferien.Et særligt initiativ i handlingsplanen, som jeg gerne vil trække frem er MIDEM. Der var jo forud for vores deltagelse og værtsskab på åbningsaftenen for MIDEM nogen diskussion af, om det var et arrangement, som det kunne betale sig at kaste penge efter. Kunne det danske musikliv få noget tilbage eller var det bare cocktails og røde løbere, der ikke fører nogen steder hen.Jeg deltog for anden gang sammen den danske musikbranche på Midem-messen i Cannes for et par uger siden. I år med en ekstraordinær støtte på 2 mio. kr. fra Kulturministeriet. Det var kulminationen på projektet Discover Denmark, en 3-årig satsning for dansk musik på Midem. Danske bands som Saybia, Safri Duo, Superheroes, Carpark North og Swan Lee har de sidste to år spillet på de danske showcases på Midem.For disse orkestre har deltagelse på Midem haft konkrete resultater i form af koncertturneer, pladeudgivelser og internationale netværk. Saybia vandt ved dette års Midem den europæiske Border Breakers Pris, som jeg havde fornøjelsen af at overrække i Cannes. Prisen går til artister, orkestre og pladeselskaber, der har haft det bedste salg af deres debutalbum uden for deres eget land.I år havde Danmark så værtskabet for åbningsaftenen med navne som Kashmir, Swan Lee, Tim Christensen, Kira & the Kindred Spirit, Artificial Funk og Filur i front. 3000 internationale musikbranchefolk fra hele verden blev beværtet med dansk musik og god dansk-fransk mad og drikke. på dansk initiativ var åbningsaftenen flyttet væk fra festivalpalæet til det nyrenoverede smukke Hotel Martinez.Ikke nok med det: Også dansk jazz og klassisk musik blev præsenteret på to selvstændige showcases i Cannes. Eftermiddagen før åbningsshowet spillede Athelas Sinfonietta for 1200 Midemdeltagere, sponsorer og Cannes-borgere. Jazzen havde en hel gallaaften med et overflødighedshorn af danske navne, kulminerende med Radioens Big Band og Etta Cameron og Toots Thielemanns, som blev overværet af 2000 mennesker.Discover Denmark høstede i Cannes anerkendelse og ros fra internationale branchefolk. Den danske pressedækning har været stor, 20 danske medier var med i Cannes, herunder DR der også producerede åbningsaftenens show.Kunststyreisen er i færd med at samle al presseomtalen, ligesom Midem-organisationen er i gang med at samle op på den internationale pressedækning, som desværre ikke ser ud til at have været så omfattende som ønsket. Det allervigtigste internationale musikmedie, MTV, har dog dækket begivenheden fyldigt og sendte simpelthen fra den danske stand og åbningsaften.Udover den store opmærksomhed, som de danske orkestre fik på åbningsaftenen og koncerterne, så var den danske stand også velbesøgt. Kunststyreisen skønner, at der har været 30 % flere henvendelser på den danske stand i forhold til sidste år. Da messen lukkede, havde den danske stand formidlet mere end 1000 kontakter om møder, forespørgsler og andet om de danske navne og dansk musik i det hele taget.I løbet af de næste måneder vil Kunststyreisen og Danmarks Eksportråd evaluere projektet og måle virksomhedernes tilfredshed og projektets effekt. Og så er det op til den danske musikbranche og de danske musikorganisationer at følge op på satsningen - sekunderet af den nye Kunststyreise.Der arbejdes jo året rundt med musikeksport i de danske pladeselskaber, forlag, managements og organisationer. Faktisk viser de nyeste tal, at Danmark eksporterer for mere end 700 mio. kr. om året. Det vil sige, at der selv uden en kommerciel succes i Aquas format er en grundlæggende dansk musikeksport, der er værd også at tælle i kroner og ører. Ambitionen for den danske musikbranche må være at få et større antal eksportsuccesser i de kommende år. Jeg håber, at Discover Denmark vil vise sig at medvirke til at placere dansk musik stærkere på verdenskortet, både kunstnerisk og økonomisk.Dermed håber jeg, at projektet foruden at være en foreløbig kulmination også vil vise sig at være en ny start for samarbejdet om den danske musikeksport. Netop evnen til at samarbejde om eksporten ligger som en rød tråd i Danmarks Eksportråds strategier, og det bifalder jeg som kulturminister.Der har de seneste år været stor fokus på samarbejdet mellem kunsten og økonomien. Musikken som kunstart ligger meget ofte i dette spændningsfelt, og Discover Denmark har placeret sig netop der og derfor modtaget støtte fra både Dan-marks Eksportråd og Kulturministeriet.Erfaringerne fra andre brancher viser, at der er god mening i at samarbejde som branche. Det har ikke mindst dansk film vist i de senere år. Succes avler succes. Jeg håber, samarbejdet omkring Discover Denmark vil være starten på sådan et samarbejde.Den danske musikbranche skal nu finde ud af, hvordan samarbejdet kan fortsætte og organiseres. Jeg ved, at Kunststyreisen er i gang med at udarbejde en oversigt over andre landes organisering af musikeksporten. Initiativet Danish Music United - en sponsorklub for dansk musikeksport - er blevet skabt med udgangspunkt i Discover Denmark.Der er planer om showcases med dansk musik på udvalgte internationale festivaler og messer i de kommende måneder. Hvordan samarbejder musikbranchen og de statslige organisationer bedst om dette? Det skal branchen, musikorganisationerne, Kunstrådet og Kunststyreisen finde ud af i de kommende måneder. Jeg håber, at årets Midem-messe dermed bliver både en kulmination og en kickstart for dansk musikeksport.
Danmark, og flere danske navne ser også ud til at være på vej til at få et internationalt gennembrud. Potentialet er helt sikkert til stede. Her tænker jeg på navne som fx Ravonettes, Junior Senior, Swan Lee og Kashmir for at nævne nogle af de mest iøjnefaldende.På den baggrund præsenterede regeringen sidste sommer sin 4 årige musikhandlingsplan LIV I MUSIKKEN, som giver musikken en fremtrædende plads i kulturpolitikken. Både den rytmiske og den klassiske musik får over de næste 4 år samlet set godt 100 mio. kr. ekstra. Pengene går til en række initiativer, der tilsammen både skal afhjælpe musikkens akutte problemer og samtidig skabe grobund for et rigt musikliv i fremtiden. Handlingsplanen indeholder en række initiativer inden for den rytmiske musik, den klassiske musik og på det ophavsretlige område.For at starte med ophavsretten har regeringen i 2002 og 2003 fået vedtaget to lovforslag, som i hovedsagen har betydet en styrkelse af kunstnernes rettigheder.Der er nok ingen tvivl om, at den ulovlige digitale kopiering er en medvirkende årsag til det svigtende pladesalg. Regeringen har derfor iværksat en strategi for at mindske piratkopiering, og således komme musikerne og pladeselskaberne til hjælp.Ved den seneste ændring af ophavsretsloven er der indført et forbud mod at fremstille digitale kopier af musikcd'er, som man har lånt på biblioteket eller af venner og bekendte. Hertil kommer, at justitsministeren har fremsat et lovforslag om forhøjelse af strafferammen for særligt grove ophavsretskrænkelser. Strafferammen foreslås her forhøjet til 6 års fængsel, hvormed krænkelserne sidestilles med tyveri. Lovforslaget behandle? lige nu i Folketinget. Desuden er der gennemført et forbud mod omgåelse af kopispærringer, hvilket også er et bidrag til at mindske piratkopieringen på musikkens område.Jeg er bekendt med kontroversen mellem spillestederne og KODA - et tema, der bliver behandlet på to seancer på dette seminar, et i går og et senere i dag.Jeg vil gerne sige, at jeg lægger stor vægt på ordentlige forhold for spillestederne her i landet. Jeg lægger også stor vægt på, at kunstnerne har en fornuftig ophavsretlig beskyttelse. Men jeg skal ikke skjule, at jeg personligt blev overrasket over, at en del af statstilskuddet til de regionale spillesteder nu skal gå til KODA. Jeg har haft et møde med repræsentanter for spillestederne om sagen, og jeg har stor forståelse for spillestedernes situation.Men nu drejer det sig om at se fremad. Der ligger en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet, og den skal vi naturligvis respektere. Jeg har på baggrund af samtaler med spillestederne, og faktisk inspireret af en glimrende leder i bladet Musikeren af Anders Laursen, taget initiativ til et dialogmøde om sagen på tirsdag i Kulturministeriet. Her mødes mine embedsmænd med de berørte parter, og jeg håber, at der kan komme en afbalanceret, fælles forståelse ud af mødet.De rytmiske spillesteder har og har altid spillet en central rolle i udviklingen af den rytmiske musik. Musikken lever og udvikler sig på en særlig intens måde i mødet med sit publikum. Og de rytmiske scener er også vigtige aktører for det lokale kultur- og musikliv rundt om i landet. I vores handlingsplan har vi derfor sat fokus på spillestederne ved at afsætte 8 mio. kr. over fire år til en ny national transportstøtteordning, og 30 mio. kr. til spillestedsordningen, som både dækker driftsstøtte til de regionale spillesteder og honorarstøtte.Midlerne fordeles af Kunstrådet, og Kunstrådet har i sin handlingsplan, som blev lagt frem i begyndelsen af januar måned, redegjort for nogle af principperne for tildeling af støtte. Kunstrådet fremhæver blandt andet, at der i forbindelse med de kommende aftaler med de
regionale spillesteder vil blive fokus på spillestedernes funktion som scene for vækstlaget inden for alle rytmiske genrer.Jeg tror, I vil give mig ret i, at det netop er helt nødvendigt at gøde vækstlaget, ikke mindst fordi, at det er her vi skal finde den rytmiske musiks nye stjerner. Jeg er også opmærksom på, at Fagudvalget for musik planlægger at afholde en konfe-rence om spillestedsordningen, hvor udvalget vil drøfte Kunstrådets prioriteringer med aktørerne på spillestedsområdet. så det vil I nok høre meget mere til.Jeg er blevet gjort opmærksom på et spændende projekt, som går ud på at dokumentere LIVE scenens samfundsøkonomiske betydning i helt bred forstand. Det er ikke ubetydelige beløb, der bliver omsat for. Jeg tror det kan være nytigt, også at kunne dokumentere den rytmiske musiks økonomiske betydning med nogle kolde facts. Derfor vil Kulturministeriet i dialog med de relevante organer - og her ikke mindst Kunstrådet - se på muligheden for at få sat et sådant stykke arbejde i gang.Det er vigtigt at få undersøgt og beskrevet fremtidsudsigterne for pladeproduktion i Danmark. Hvilke barrierer, trusler og alvorlige udfordringer står branchen over for, og kan der gøres noget fra politisk hold - ud over at dæmme op for den ulovlige piratkopiering.Vi har derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af musikere og pladebranche, der skal lave en undersøgelse for os. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra IFPI, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Dansk Artistforbund, DJBFA, Dansk Musikerforbund og Kunstrå-det, og de forventes at blive færdig med deres arbejde inden sommerferien.Et særligt initiativ i handlingsplanen, som jeg gerne vil trække frem er MIDEM. Der var jo forud for vores deltagelse og værtsskab på åbningsaftenen for MIDEM nogen diskussion af, om det var et arrangement, som det kunne betale sig at kaste penge efter. Kunne det danske musikliv få noget tilbage eller var det bare cocktails og røde løbere, der ikke fører nogen steder hen.Jeg deltog for anden gang sammen den danske musikbranche på Midem-messen i Cannes for et par uger siden. I år med en ekstraordinær støtte på 2 mio. kr. fra Kulturministeriet. Det var kulminationen på projektet Discover Denmark, en 3-årig satsning for dansk musik på Midem. Danske bands som Saybia, Safri Duo, Superheroes, Carpark North og Swan Lee har de sidste to år spillet på de danske showcases på Midem.For disse orkestre har deltagelse på Midem haft konkrete resultater i form af koncertturneer, pladeudgivelser og internationale netværk. Saybia vandt ved dette års Midem den europæiske Border Breakers Pris, som jeg havde fornøjelsen af at overrække i Cannes. Prisen går til artister, orkestre og pladeselskaber, der har haft det bedste salg af deres debutalbum uden for deres eget land.I år havde Danmark så værtskabet for åbningsaftenen med navne som Kashmir, Swan Lee, Tim Christensen, Kira & the Kindred Spirit, Artificial Funk og Filur i front. 3000 internationale musikbranchefolk fra hele verden blev beværtet med dansk musik og god dansk-fransk mad og drikke. på dansk initiativ var åbningsaftenen flyttet væk fra festivalpalæet til det nyrenoverede smukke Hotel Martinez.Ikke nok med det: Også dansk jazz og klassisk musik blev præsenteret på to selvstændige showcases i Cannes. Eftermiddagen før åbningsshowet spillede Athelas Sinfonietta for 1200 Midemdeltagere, sponsorer og Cannes-borgere. Jazzen havde en hel gallaaften med et overflødighedshorn af danske navne, kulminerende med Radioens Big Band og Etta Cameron og Toots Thielemanns, som blev overværet af 2000 mennesker.Discover Denmark høstede i Cannes anerkendelse og ros fra internationale branchefolk. Den danske pressedækning har været stor, 20 danske medier var med i Cannes, herunder DR der også producerede åbningsaftenens show.Kunststyreisen er i færd med at samle al presseomtalen, ligesom Midem-organisationen er i gang med at samle op på den internationale pressedækning, som desværre ikke ser ud til at have været så omfattende som ønsket. Det allervigtigste internationale musikmedie, MTV, har dog dækket begivenheden fyldigt og sendte simpelthen fra den danske stand og åbningsaften.Udover den store opmærksomhed, som de danske orkestre fik på åbningsaftenen og koncerterne, så var den danske stand også velbesøgt. Kunststyreisen skønner, at der har været 30 % flere henvendelser på den danske stand i forhold til sidste år. Da messen lukkede, havde den danske stand formidlet mere end 1000 kontakter om møder, forespørgsler og andet om de danske navne og dansk musik i det hele taget.I løbet af de næste måneder vil Kunststyreisen og Danmarks Eksportråd evaluere projektet og måle virksomhedernes tilfredshed og projektets effekt. Og så er det op til den danske musikbranche og de danske musikorganisationer at følge op på satsningen - sekunderet af den nye Kunststyreise.Der arbejdes jo året rundt med musikeksport i de danske pladeselskaber, forlag, managements og organisationer. Faktisk viser de nyeste tal, at Danmark eksporterer for mere end 700 mio. kr. om året. Det vil sige, at der selv uden en kommerciel succes i Aquas format er en grundlæggende dansk musikeksport, der er værd også at tælle i kroner og ører. Ambitionen for den danske musikbranche må være at få et større antal eksportsuccesser i de kommende år. Jeg håber, at Discover Denmark vil vise sig at medvirke til at placere dansk musik stærkere på verdenskortet, både kunstnerisk og økonomisk.Dermed håber jeg, at projektet foruden at være en foreløbig kulmination også vil vise sig at være en ny start for samarbejdet om den danske musikeksport. Netop evnen til at samarbejde om eksporten ligger som en rød tråd i Danmarks Eksportråds strategier, og det bifalder jeg som kulturminister.Der har de seneste år været stor fokus på samarbejdet mellem kunsten og økonomien. Musikken som kunstart ligger meget ofte i dette spændningsfelt, og Discover Denmark har placeret sig netop der og derfor modtaget støtte fra både Dan-marks Eksportråd og Kulturministeriet.Erfaringerne fra andre brancher viser, at der er god mening i at samarbejde som branche. Det har ikke mindst dansk film vist i de senere år. Succes avler succes. Jeg håber, samarbejdet omkring Discover Denmark vil være starten på sådan et samarbejde.Den danske musikbranche skal nu finde ud af, hvordan samarbejdet kan fortsætte og organiseres. Jeg ved, at Kunststyreisen er i gang med at udarbejde en oversigt over andre landes organisering af musikeksporten. Initiativet Danish Music United - en sponsorklub for dansk musikeksport - er blevet skabt med udgangspunkt i Discover Denmark.Der er planer om showcases med dansk musik på udvalgte internationale festivaler og messer i de kommende måneder. Hvordan samarbejder musikbranchen og de statslige organisationer bedst om dette? Det skal branchen, musikorganisationerne, Kunstrådet og Kunststyreisen finde ud af i de kommende måneder. Jeg håber, at årets Midem-messe dermed bliver både en kulmination og en kickstart for dansk musikeksport.