Lars H. Nielsens tale til Danske Banks generalforsamling
Foto: Per Falkjær
Taler
Emneord
Dato
16/03/2023
Omstændigheder
Bemærkninger i parentes er ikke oplæste bemærkninger.
Fedmarkeringer er mellemrubrikker indsat af taler.
Korrekturlæst
Nej
(Citat af Torben Steno:)
“Danske Bank cementerer sin førerposition som luksuskriminalitetens værested.
Jeg har svært ved at forstå, hvad der foregår inde i hovederne på ledende jakkesæt i Danske Bank. Det er det spørgsmål, jeg allerhelst vil have et svar på. Hvad er motivet bag deres ulovligheder?”. Det spørgsmål stillede journalist og kommentatoren Torben Steno i Berlingske den 22. april 2021.
Siden finanskrisen i 2007-8 har aflønningen af af aktionærerne i Danske Bank været miserabel. Til gengæld har lønnen til de skiftende topledere været fyrstelig, grandios og overdådig.
Præsentation
Mit navn er Lars H. Nielsen.
I min familie ejer vi aktier i Danske Bank, nåde på fruens side og på min. Min far købte sine i 1980’erne og sagde: Lars, da jeg købte de aktier, var de lige så sikre som statsobligationer. Han var flov og ærgerlig over, at han var blevet en brik i en casino økonomi.
Talen er lidt spids. Jeg har forgæves forsøgt at få bankens ledelse i tale på generalforsamlingerne i 2012, 2014, 2017, 2020 og 2021.
Jeg kan citere fra min egen tale til generalforsamlingen i Danske Bank den 27. marts 2012:
“Danske Bank er krisens store taber blandt de nordiske storbanker. Det fremgik af en specialrapport i Berlingske Business Magasin. Før finanskrisen var Danske Bank den næstmest værdifulde bank i norden, men banken har siden måttet se sig overhalet af alle de øvrige nordiske storbanker.
En gennemgang af bankernes nedskrivninger viser bankens nedtur: Set over fem år har Danske Bank nedskrevet for 65,5 mia. kr.”. Det var min kritik på generalforsamlingen i 2012.
Høj løn til topledelsen
Høj løn til topledelsen fordrejer hovedet på de ambitiøse topledere i banken, som ser samfundet som en mark, det gælder om at afgræsse så effektivt at samfundet og middelklassen lades tilbage med smuglerne fra de riges bord.
Der sker en virkelighedsflugt i den finansielle overklasse, hvor man bevæger sig i et topledermiljø med flossede moralbegreber, i skærende kontrast til regler for god opførsel, som middelklassen er rundet af. Med toplederlønninger kan man købe sig til særforplejning, som på alle samfundets niveaue. Nyde markant bedre løsninger end det, som tilbydes middelklassen. Den finansielle elite i banken føler sig hævet over samfundet og den primære loyalitet er åbenlyst rettet mod den internationale finanselite.
Danske Banks tidl. hollandske topchef Chris Vogelzang fik en pludselig afgang fra banken på grund af sager om hvidvask i Holland. En herre som ifølge Danske Banks daværende bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, var nøje udvalgt, selvom om en simpel googlesøgning forbinder Vogelzang med netop hvidvask.
“Kapital uden grænser”
Sociologen Brooke Harrington analyserer elementerne i finanselitens særlige adfærdskodeks i bogen “Kapital uden grænser” fra 2017, hvor professionelle forvaltere dedikerer deres liv til at tjene verdens ultrarige og imødekomme deres behov. Som hun tydeligt demonstrerer, er det mest presserende af disse behov at undgå retsstaten.
At undgå retsstaten har været en central komponent i mange beslutninger i Danske Bank, så bankens ledelse slap for sanktioner efter de mange horrible beslutninger i Finland og Irland. Særlig grelt i den store skandale i Estland.
Danske Banks ekstremt velhavende topchefer bliver forblændet af deres personlige velstand. Ledelsen tager beslutninger med sindsro, fordi de er så umådelig velhavende, at de ikke behøver føle sig ramt personligt, hvis noget går galt.
Status på den vellønnede inkompetence fremgår af Børsen i dag: “Danske Bank siger farvel til et hæsligt år”. “Danske Bank tabte sidste år lige så meget på værdipapirer, som på den historiske hvidvaskbøde”, skriver finansjournalist Tor Johannesson.
Aktuel status?
Hvordan går det nu?
Banken trækkes i dag gennem et søle i medierne med ærgerlige billeder fra demonstrationen uden for KB-hallen.
Bankens fremdrift drukner i kritik og det koster på image, ry og rygte.
Dagbladet Information citerer en talskvinde Katrine Ehnhuus, rådgiver i bæredygtig finans i Mellemfolkeligt Samvirke: “Vi håber, at de andre aktionærer kan se, at det er åbenlyst absurd at Danske Bank gerne vil være medejer af fossile selskaber, som banken samtidig vurderer er for klimaskadelig til, at banken vil låne penge til dem”. Det skrev journalist Tobias Winter i dagbladet Information 15/3-2023.
Danske Banks generøst vellønnede topledere har udviklet en række fordækte fonde med investeringer i miljø og klima, som vildleder de forbrugere, som ønsker en grøn fond at investere i.
Danske Bank har blandt andet investeret i det indonesiske energiselskab Barito Pacific, der ifølge Mellemfolkeligt Samvirke lige nu er ved at udbygge kulkraftværket Suralaya på øen Java. Udbygningen sker på trods af protester fra civilbefolkningen. Samtidig har FN’s Klimapanel slået fast, at der ikke længere bør opføres nye kulkraftværker.
Her bør Danske Bank være ærlig og fortælle kunderne, at når de køber et grønt investeringsprodukt, så kan de i realiteten være med til at finansiere udvidelsen af et kulkraftværk i Indonesien, som vil forurene med en udledning, der svarer til den, der kommer fra 280.000 danskere.
Bankens topledelses praksis med greenwashing er skruppelløs, uetisk og skaber badwill for banken.
Danske Banks topledelse lader banken markedsføre 10 fonde som grønne, selv om de fortsat investerer i sorte selskaber.
Det fremgår af en artikel i dagbladet Politiken den 12. marts 2023 , “Danske Banks grønne fonde investerer i kul, olie og gas”, skrevet af redaktør Per Thiemann og journalist Michael Olsen.
Forbrugerrådet Tænk finder det skuffende, at der tilsyneladende ikke er »bund og troværdighed« i Danske Banks markedsføring af grønne og bæredygtige investeringer.
»Bankerne ved godt, at forbrugerne har appetit på grønne investeringer. Derfor udbyder de en masse grønne investeringsprodukter, der så desværre viser sig at være meget lidt grønne«, siger Jacob Ruben Hansen, økonom i Forbrugerrådet Tænk:
»Når banken fastholder investeringer i selskaber, der ligefrem udvider deres fossile forretninger, så er det svært at få øje på det grønne og bæredygtige«.
I 2021 var Danske Banks CEO, Carsten Egeriis’ samlede løn på 19 mio. kr.
Folketinget har sat en norm for toplønninger i Danmark. Det er 7,5 mio. kr. Den del af toplønningen som ligger over 7,5. mio. kr. kan ikke et selskab som Danske Bank ikke fradrages som en lønudgift over for skat.
En samlet topleder elite i Danmark har med held tiet denne banebrydende beslutning ihjel. Men Folketinget og regeringens loft på 7,5 mio. kr. for virksomheders fradrag for løn til enkeltpersoner giver et forventet nettoprovenu ca. 725 mio. kr. hvert år.
Mit spørgsmål til bestyrelsesformand Martin Blessing: Er du bekendt med folketingets beslutning? Hvad tænker du om denne moralske grænse som Folketinget har sat på 7,5. mio. kr. Bør banken følge denne rettesnor?
3Fs Fagbladet bragte en artikel fra ritzau 11. februar 2022: “Ny Danske Bank-boss ledte bank under lup for svindel. I flere år stod Martin Blessing i spidsen for Commerzbank, der efterforskes for svindel med udbytteskat. De tyske myndigheder ransagede første gang banken i november 2017, og igen i september 2019 var de på besøg.
To år senere berettede tyske medier om, at statsadvokaten i Köln har udvidet sin efterforskning af bankens rolle i den formodede svindel.
Er der nyt i sagen fra Commerzbank?
Jeg vil gerne byde Martin Blessing velkommen i spidsen for Danske Banks bestyrelse. Med Torben Stenos ord: “Danske Bank cementerer sin førerposition som luksus-kriminalitetens værested”.
Som velkomstgave faldt valget på Brooke Harringtons bog “Kapital uden grænser”. God læselyst.
Bogen er en invitation til dialog og min Twitter profil @larshnielsen2 er nævnt i min hilsen til Danske Banks formand.
Velkommen til!
(Overrækkelse af bogen til Martin Blessing med gensidig håndtryk og tak.)
Tak for ordet!.