Kære Københavnere – kære medaktivister
Om to år fejrer vi World Pride i København, når vi sammen byder hele verden velkommen til 10 dages fejring og demonstration for menneskerettigheder
I år – den 28. juni fejrede hele verden 50-året for Stonewalloprøret, som mange vil anerkende som tændsatsen til den globale pridebevægelse og som en vigtig årsag til, at vi står her i dag i fællesskab.
Jeg kunne bruge min tale i dag til at tale til jer om, hvilke forventninger I kan have til 2021.
Eller jeg kunne tale til jer om vigtigheden af solidaritet og sammenhold i vores miljø, og om hvordan vores bevægelse har fundet styrke i de mellemmenneskelige relationer, medfølelsen med hinanden og vores gensidige ansvar.
Eller om hvordan vi, når vi stod overfor den argeste modstand, viste os mest stålsatte og modstandsdygtige, eller om hvordan mine aktivistkolleger i Uganda og USA, i Bulgarien og Bogotá, i Skopje eller Singapore på trods af al den modstand, de er stillet overfor, vedbliver at være min største inspirationskilde og håb.
Og alle ville det være relevante emner at tale om.
Men i dag vil jeg bruge min tid til at tale til jer unge mennesker, som står her på Pride Square i dag – og tale med jer om forpligtelse.
Stonewall 50-fejringen handler naturligvis også om at ære vore ældre, som de bør, og om at anerkende de skuldre på hvilke vi står. Og sådan skal det være.
Og det handler om at kende vores historie, og hvordan vores bevægelse gennem denne modstand har udviklet sig til det imponerende og forskelligartede udtryk for gensidig accept, respekt, opgør med det normative, vi ser iblandt os i dag.
Mit budskab til alle I unge derude er, at I har en forpligtelse – over for verden og over for jer selv:
Pas på!
Lad jer ikke blænde af, hvad vi – generationerne, som kom før jer – byggede op.
Men fald heller ikke i arrogancens fælde. Man må gerne huske på, at fordi man bliver ældre, er man ikke dermed også overflødig og ikke værd at lære af.
Men hør dette i dag:
Det er jeres forbandede pligt at stille spørgsmål ved alt, hvad I ser. At undlade at reproducere de strukturer, vi har bygget, men tværtimod være parate til at udfordre dem, hvis de ikke giver mening for jer. Vær modige. Vær opfindsomme. Og forlang af os, at vi lytter til jer og tager ved lære.
Riv det ned, som vi har bygget – og genskab verden med nye strukturer, som I drømmer om, den skal se ud!
Lad være med at spørge om lov – og vær ikke diplomatiske.
For vi yder jer modstand. Det gør vi ikke, fordi vi ikke vil lytte, men fordi vi tror på den verden, vi har været med til at skabe og forme.
I som en ny generation er forpligtede på, fordi det er den eneste måde, verden forandrer sig på, ikke blot at lære af historien, men at forsøge at ændre dens kurs.
DET ER ARVEN FRA Stonewall.
Da en gruppe frustrerede, fabelagtige og frygtløse unge for 50 år siden kæmpede tilbage mod politiets brutalitet, stod de ikke med en strategi eller en forretningsplan, og de havde ikke tanke for, hvad der skulle ske i morgen, eller at deres handlinger på denne ene aften skulle blive startskuddet til en verdensomspændende bevægelse.
De stod fast på, hvad de troede på, var ret.
De sloges for et nyt normalitetsbegreb.
Og de bød det samfund trods, som undertrykte dem, uden at have alle svar på rede hånd om, hvad der skulle følge på deres kamp.
Deres råb var om frihed – om frisættelse i verden.
Så lad lyde herfra i dag – til alle I unge og modige i vores bevægelse – en opfordring til handling – til at udfordre og modsætte jer, at bortkaste det, som ikke synes rigtigt for jer.
Og når nogen går i rette med jer og forlanger svar på: Når I gør dette her – hvad vil I sætte i stedet? Når I bliver kaldt uerfarne eller foreholdt, at I ikke har en plan for, hvad I gør.
Så følg eksemplet fra Marsha P. Johnson:
Pay it no mind!!
God pride allesammen.