”Ude på landet var der en gammel gård, og i den var der en gammel herremand, som havde to sønner, der var så vittige, at det halve var nok; de ville fri til kongens datter og det turde de, for hun havde ladet kundgøre at hun ville tage til mand, den, hun fandt bedst kunne tale for sig.

Den ene kunne udenad hele det latinske leksikon og byens avis for tre år, og det både forfra og bagfra; den anden havde gjort sig bekendt med alle lavsartiklerne og hvad hver oldermand måtte vide, så kunne han tale med om staten, mente han, dernæst forstod han også at brodere seler, for han var fin og fingernem.”

Det er begyndelsen på eventyrdigterens historie – Klodshans. Slutningen kender vi. For trods kløgt og evnen til at brodere seler, er det den tredje bror, Klodshans, der løber med prinsessen og det halve kongerige.

Det er ikke første gang jeg besøger Huset Venture. Men det er første gang jeg er her for at modtage en pris – nemlig Klodshans-prisen. Jeg er utrolig glad for at modtage Klodshans prisen. Og jeg er utrolig glad for at I med prisen er med til at sætte fokus på indsatsen for at få personer med handicap i arbejde.

Udover tak – vil jeg godt sige tre ting i dag:

– Personer med handicap skal – som alle andre – have muligheden for et liv med arbejde

– Regeringen har søsat en handicapstrategi

– Men arbejdsmarkedets parter må løfte deres del af ansvaret

Personer med handicap på arbejdsmarkedet

Hvorfor er det Klodshans, der løber med prinsessen? Og hvad har det med handicappede på arbejdsmarkedet at gøre? Den gamle digters eventyr handler om andet og mere end en død krage, en gammel træsko og pludder i lommen. I har valgt Klodshans som symbol for prisen, fordi den lærer os noget.

For det første kæmper Klodshans sig vej til prinsessen – trods alle forventninger om det modsatte. Det minder meget om den situation, handicappede kæmper med på arbejdsmarkedet.

For det andet er Klodshans symbol på optimisme, glæde, livskraft, humor og vovemod – for det er netop de egenskaber, der er udgangspunktet for et nyt, aktivt liv efter en ulykke eller sygdom. Det tror jeg, der er mange handicappede, der kan nikke genkendende til.

Èn ud af fem voksne danskere har en eller anden form for handicap. Det giver stof til eftertanke. Men et handicap betyder heldigvis ikke, at man ikke kan arbejde. Jeg vil godt sige lidt om, hvorfor jeg mener at netop arbejde er det store dyr i åbenbaringen.

Det er det først og fremmest, fordi det handler om menneskelig værdighed: Enhver, der overhovedet kan, skal have mulighed for selv at sørge for sig og sine.

I december lavede Beskæftigelsesministeriet en handicap-avis, der fortalte historien om flere personer med handicap. Historierne fortæller, at arbejdet med kolleger osv. er et vigtigt fixpunkt, og at det giver liv i hverdagen.

Huset Venture er et levende eksempel på, at det kan lade sig gøre. Arbejde spiller en kolossal stor rolle i mange menneskers liv. Vi kender alle til hudløshed det typiske indgangs-spørgsmål, når vi møder nye mennesker. Vi spørger ikke: ” Hvad interesserer du dig for?” Nej, vi spørger: ”Hvad laver du?”

Men et arbejde er også vigtigt, for med arbejdet følger økonomisk frihed til at tilrettelægge sin hverdag. Og med arbejdet følger også glæden ved at yde en indsats og være med i et aktivt fællesskab med andre voksne – vores kolleger.

Et liv med arbejde har en masse sidegevinster. Dertil kommer at vi har brug for arbejdskraften for at kunne bevare og udvikle vores velfærdssamfund.

Regeringens initiativer

Omkring hver 5. dansker – 690.000 personer – har et handicap. Af dem er cirka 400.000 i arbejde. De fleste klarer sig fint på arbejdsmarkedet. Men desværre er der også mange, der har svært ved at få et arbejde, eller som mister deres arbejde, fordi de ikke længere kan klare deres sædvanlige arbejdsopgaver. Det er for dumt. For der findes rigtig mange muligheder for at kompensere for et handicap. Og der skal ikke altid så meget til. En særlig stol. Automatgear. En personlig assistent. Lidt andre arbejdsopgaver. Men alt for få kender mulighederne og dermed løsningerne. Det vil vi gerne ændre på.

Regeringen søsat ”Handicap & Job”, som en del af regeringens samlede beskæftigelsesstrategi, der skal hjælpe flere personer med handicap i job. Strategien har tre indsatsområder:

– Vi skal vide mere om handicap og job

– Vi skal ændre holdning til handicap og job

– Og vi skal gøre det nemmere at kombinere handicap og job

Strategien har 12 konkrete initiativer – ét af dem, er en jobportal, hvor personer med handicap og virksomheder kan møde hinanden. Et andet er mere personlig assistance til personer med handicap i job og uddannelse.

Næste mandag indrykker Beskæftigelsesministeriet annoncer i en række dagblade. Annoncerne henvender sig til offentlige myndigheder, private organisationer og virksomheder, som opfordres til at søge midler til projekter. Projekter, der kan få handicappede i arbejde. Der er sat 35 mio. af.

Så vi er godt begyndt, og det er som bekendt halv fuldendt.

Arbejdsmarkedets parter må løfte

Arbejdsmarkedets parter må løfte deres del af ansvaret. I en tid, hvor barometret står på færre aktive hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at alle der kan arbejde og vil arbejde, får muligheden. Også selvom det er på særlige vilkår. Eller det kun er nogle få timer om dagen.

Virksomhederne skal åbne dørene for mennesker, der måske ikke lige passer ind. Men som kan komme til det, hvis virksomheden bare bruger lidt tid og energi på at tilpasse arbejdspladsen.

Jeg ved da godt at det kræver lidt mere at få indrettet arbejdspladsen til eksempelvis et fysisk handicap. Min pointe er bare, at det er nødvendigt. For når der bliver færre hænder og hoveder, må vi bruge dem, vi har.

Og det er ikke kun arbejdsgiverne, der skal byde velkommen. Det er også medarbejdere. Når det kommer til stykket, er det dem, der skal lære Jeres nye kolleger op. Vise dem, hvordan tingene fungerer dér, hvor I arbejder.

Afslutning


Fra mig lyder som sagt et stort tak for prisen. Mine budskaber er, at personer med handicap skal have mulighed for at arbejde. Regeringen har søsat en strategi, som skal sætte rammerne. Men arbejdsmarkedets parter må være med til at løfte opgaven.

På jeres hjemmeside står et citat af Jakob Haugaard –

”Hvis arbejde er så sundt – så giv det til de syge”

Jeg kan ikke være mere enig. Det er lige præcis dét, det handler om.

Og så vil jeg godt aflive en myte. Det er myten om at de handicappede ikke vil arbejde. Virksomhederne siger, at de ikke får henvendelser og DA’ blad Agenda skrev i januar at kun 8 % af personer med handicap er arbejdsmarkedsparate. Siden jobnet blev oprettet i december 2004 har mere end 1200 personer med handicap lagt deres CV ud. Men kun 20 virksomheder. Det skal jeg måske ikke sige til jer – men jeg gentager også gladelig det budskab andre steder. Virksomhederne må komme lidt ud af busken.

Så min afskedsreplik er – kæmp mod forventningerne og bevar glæden, livskraften, humoren og vovemodet.

God vind i sejlene med prisen fremover. Jeg glæder mig til at se mange gode folk fremover stå med prisen i hånden, som jeg gør i dag. For det betyder at der gøres en indsats – på virksomheder, i organisationer og fra politisk side. Og det er vejen frem.