Anledning

LO's kongres den. 26-30. oktober 2003

Talen

I beretningen har jeg gjort status for, hvor vi står lige nu. Jeg har lagt vægt på de faglige og politiske udfordringer, vi står over for i den nære fremtid.

Med udtalelsen har vi sendt nogle klare meldinger til det politiske system. Vi har givet nogle klare markeringer på, hvad det politiske system ikke skal blande sig i. Opgaver på arbejdsmarkedet, som vi løser selv.

Vi skal nu kigge længere fremad.

Jeg vil præsentere målene for LO-fagbevægelsen i den forestående kongresperiode, som de er beskrevet i forslaget til vedtagelse af LO’s målprogram 2003-2007.

Hvad er det for mål, vi vil arbejde hen imod de næste 4 år?

På hvilke områder ønsker vi at sætte en ny dagsorden?

Hvad er vores mål på de udfordringer, som kommer udefra?

Jeg skal understrege, at der ikke lægges op til debat her og nu. Der er tale om en præsentation afmålprogrammet. Debatten tager vi under punkt 12 på dagsordenen sammen med jeres ændringsforslag.

Ved at anvende denne procedure rar vi også mulighed for at indarbejde de beslutninger, vi træffer under de øvrige punkter på dagsordenen.

Det er vigtigt, at kongressen fastlægger nogle klare mål for de kommende 4 års arbejde. Kongressens mål skal omsættes til årlige handlingsplaner af hovedbestyrelsen. I handlingsplanen fastsættes de konkrete arbejdsopgaver, strategier og instrumenter.

Det er forventningen, at der omkring bestemte arbejdsopgaver indgås udviklingsaftaler mellem LO, forbundene, kartellerne og andre om i fællesskab at løse opgaven.

Det er mit håb, at vi med et 4 årigt målprogram, årlige handlingsplaner og en række udviklingsaftaler kan styrke vores arbejde og resultater i den kommende kongresperiode.

Hvad er det så for mål, der er vigtige for os de næste 4 år?

Det centrale mål er, at flere skal i arbejde.

Det er helt afgørende både for lønmodtagerne og for vores velfærdssamfund. Der er klart behov for at udvide vores velfærdsservice på en række områder.

Der er mange, der er parate til at yde et bidrag på arbejdsmarkedet, hvis de får muligheden. Uddannelsesmulighederne skal forbedres. Muligheder for gradvis tilbagetrækning skal fremmes.

Det skal vi arbejde for at realisere. Reduktion i ydelser som middel, afviser vi fuldstændigt. Målet er samtidig en fortsat forbedring af reallønnen.

Det er et vigtigt mål, at rammerne for et godt arbejdsliv er tilstede.

Det kræver sammenhæng mellem familie- og arbejdslivet. Det kræver, at vores børn kan få et godt pasningstilbud. Det kræver, at vores (for)ældre har trygge rammer.

Det kræver fri og lige adgang til offentlig sundhedsbehandling afhøj kvalitet. Vi skal arbejde for at forbedre vores velfærdssamfund bl.a. med det mål at skabe trygge rammer om vores arbejdsliv.

På samme måde er et udviklende arbejde et afgørende mål.

Det handler om, at arbejdsmiljøet er godt, men også om, at den enkelte lønmodtager har indflydelse på og udviklingsmuligheder i sit arbejde. Der skal arbejdes for, at alle lønmodtagere får et godt arbejde – og ikke kun de udvalgte.

Der er også behov for, at vi i LO-fagbevægelsen rar nogle mere klare mål for vores rolle i den globale udvikling.

Et helt overordnet mål er, at der vil være færre konflikter i verden i de kommende år.

Men jeg har i denne sammenhæng specielt fokus på, at vi i langt større grad erkender, at den danske lønmodtagers vilkår påvirkes stærkt af forhold uden for landets grænser.

Det er afgørende, at vi sætter os nogle klare mål for, hvordan vi fagligt og politisk vil påvirke denne udvikling. Hvordan sælger vi den danske arbejdsmarkedsmodel til det øvrige Europa?

Et af svarene er at arbejde for en europæisk arbejdsret, som vi kommer til at drøfte i morgen. Et andet svar er, at arbejde for at arbejdstagerrettigheder spiller en langt større rolle i internationale aftaler.

Et tredje svar er, at vi i fagbevægelsen får nogle langt klarere mål for, hvad det er, vi vil med EU.

I lyset af, at vi næste år skal have en afstemning om den nye EU-traktat og måske flere af forbeholdene, er der behov for større klarhed.

Det er en kendsgerning, at en stor del afvores medlemmer er skeptiske over for EU. En skepsis, som vi må forholde os til og komme med svar på.

Et overordnet mål for fagbevægelsens indsats i de kommende 4 år er, at vi i større omfang sætter fokus på arbejdspladsen.

Det betyder, at vi i fagbevægelsen må have en tættere dialog med medlemmerne på de enkelte arbejdspladser.

Og det kræver, at vi konstant forholder os til, hvad den konkrete politik betyder for vores medlemmer på arbejdspladsen.

Der er ingen tvivl om, at vi har lagt flere opgaver ud til løsning på arbejdspladsen, men har vi givet de nødvendige instrumenter til, at vores medlemmer kan løse opgaverne?

Bliver det enkelte medlem sin egen “lykkesmed” på arbejdspladsen? Overlader vi løsningerne til ledelsen? Eller spiller fagbevægelsen og fællesskabet en klar rolle?

Jeg tror, det er vigtigt, at vi arbejder meget med målene for vores fagbevægelses rolle og opgaver. Det vil også gøre os attraktive over for nye medlemsgrupper – ikke mindst de unge.

Jeg synes, at vi med medlemshvervningskampagnen har fået lagt et godt fælles grundlag, som der kan arbejdes videre med.

Frihedsundersøgelsen peger også på de arbejdspladsnære forhold, som der er behov for at sætte fokus på i kongresperioden.

Det kræver også en fortsat udvikling aftilbud om uddannelse til vores tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Tilbuddene skal leve op til de nye krav på arbejdspladsen.

I kommunikationen med medlemmer og omverdenen skal troværdighed, åbenhed og dialog være et endnu klarere mål for os – fordi vi har noget et byde på.

Vi har klare svar på de udfordringer, vi står overfor.

Jeg ser frem til, at vi senere på ugen kan få en god debat om, hvad vi vil nå i de kommende 4 år.

Jeg ser også frem til jeres forslag til ændringer og nye forslag til mål.

Men husk!

Det er et målprogram. Det skal fastlægge nogle klare linier for, hvad vi selv vil de kommende 4 år.

Målprogrammet er ikke et politisk program. Og det har ikke til hensigt at forklare, hvad vi mener om andres holdninger.

Det er et målprogram for vores fælles holdninger i LO fagbevægelsen. Det vil indgå i LO’s strategiske planlægning og blive omsat til konkrete handlingsplaner og initiativer i samarbejde med forbundene og kartellerne.