Deres Majestæt. Deres kongelige højhed. 

Kære gæster!

For hundrede år siden blev Sønderjylland genforenet med Danmark.

Nationen blev helet. Sønderjyderne kom hjem. 

Ikke med vold og magt. Ikke med krige og konflikter, som gennem historien har kostet alt for mange mennesker livet. Revet familier i stykker. I både Danmark og Tyskland. 

Nej. Denne gang fandt vores forfædre grænsen med en fredelig folkeafstemning. I respekt for de mennesker, som boede i regionen. I respekt for hinanden.

Den måde at løse en grænsestrid på er helt unik. Jeg tror ikke, der er mange steder i verden – om nogen – hvor en grænse er tegnet så demokratisk. 

Genforeningen er ikke alene en vigtig del af vores historie. 
Den trækker tråde frem til vores egen tid. 

Til hvem vi er i dag. 

Vi er et land, som beslutter store ting i fællesskab. Lytter til hinanden. Og tager ansvar for fremtiden. 

Vi gør det sammen. Også sammen med vore naboer. Ja, sammen med hele Europa. 

Vi har modet. Til at se ud over vores eget land. Vor egen tid. Huske næste generation. Mod til at stille de store spørgsmål. Tage de rigtige beslutninger.

I 1920 blev spørgsmålet til den enkelte sat på spidsen: Hvem er du? 

Er du dansk? Eller er du tysk? 

Og efter afstemningen var der stadig danskere på den tyske side. Og tyskere på den danske side. Dem må vi ikke glemme.

Derfor er det så vigtigt, at landegrænsen ikke kun skiller. Men også samler. Og giver plads til, at man kan være – både dansk og tysk. 

Danske skoler og tyske skoler, biblioteker og børnehaver ligger dør om dør i grænseregionen. 

Det gør mig glad at tænke på. 

Til mindretallene på begge sider af grænsen vil jeg sige: I kan i den grad være stolte. 

Flertallet respekterer mindretallet. Og mindretallet respekterer flertallet. 

I viser, at man både kan holde fast i sin egen kultur. Og respektere flertallets. 

Man kan have hjertet med begge steder. I Danmark. Og i Tyskland. 

I er en inspiration og et forbillede for hele verden. 
Og et symbol på det nære og tillidsfulde forhold mellem Danmark og Tyskland.

Derfor fejrer vi ikke alene en grænse, som blev trukket af folket. Vi fejrer også de broer, der bliver bygget mellem mennesker og lande – af folket. 

For 100 år siden var genforeningen en begivenhed, der optog hele Danmark – ikke kun sønderjyderne. 

100 år efter skal vi igen fejre genforeningen i hele Danmark. Vi kan endda samtidig fejre et fælles dansk-tysk kulturvenskabsår i 2020. 

I aften skyder vi festlighederne i gang her på Det Kongelige Teater i København. Med en buket af kunstneriske indslag. Og en verdenspremiere på en tysk-dansk pas des deux. Skabt specielt til i aften.

Men det er kun begyndelsen på en lang række begivenheder. Frem til den 11. juli, hvor der er fest på Dybbøl Banke. 

Tak til alle jer, der har arbejdet hårdt med at få alting på plads. I har gjort det godt. Takket være jer er hele Danmark med, når vi markerer en vigtig del af vores fælles fortid.

For 100 år siden lagde ansvarlige og fremsynede mennesker sporene for det fredelige grænsefællesskab, vi har i dag. 

Lad os gå videre i deres fodspor. Mod en fælles fremtid båret af venskab, respekt og frihed.

Med de ord. God fornøjelse med aftenens forestilling. 

Og rigtig godt genforeningsår.