Tania Sheikh Larsens translokationstale 2020

Taler

Tania Sheikh Larsen Rektor på Hvidovre Gymnasium

Sted

Hvidovre Gymnasium

Dato

26/06/2020

Omstændigheder

På grund af COVID-19 blev translokationen og dermed translokationstalen afholdt tre gange, hvor studenterne klassevist fik overrakt deres eksamensbevis.

Kilde

www.hvidovregymnasium.dk

Korrekturlæst

Ja

Kære familier til vores smukke studenter, vi er så glade for, at vi i sidste øjeblik fik mulighed for at invitere jer med på denne årets bedste dag på Hvidovre Gymnasium & HF. Det er denne dag og tiden op til, som minder os, der er ansatte på HvG, om, hvorfor vi elsker vores arbejde. Tak for lån af jeres unge mennesker. Tak for den støtte, I har givet dem i deres tid her på HvG – jeres støtte er uvurderlig og uundværlig, når man går på gymnasiet.

Kære studenter. Velkommen til jeres translokation. Tænk, at det lykkedes os at nå hertil. At tage en studentereksamen er hårdt arbejde. I har læst rigtig mange sider, skrevet stile og regnet mange, mange opgaver, lavet eksperimenter og bøjet verber. I har lært om hulelignelsen og om lineær regression. I har fuldstændig styr på kildekritik, diskursanalyse og fotosyntesen, og I kan skrive politiske notater, fysikrapporter og litterære artikler. I har skrevet DHO, SRO og SRP og holdt utallige oplæg. I ved en masse, men vigtigst af alt, I ved, hvordan man lærer nyt, hvordan man strukturerer og formidler. Med andre ord, I er studieparate.

Men gymnasiet er mere end grammatik og blækregning. Når I om lidt dimitterer fra HvG, er I ikke bare studieparate, I er også dannede – I er i hvert fald godt på vej. Dannelse er et mærkeligt begreb. Det er lidt diffust og slet ikke så simpelt at tilegne sig som viden om grundstoffer eller brugen af komma på engelsk (og det er faktisk heller ikke så let). Dannelse er forståelsen af, at vi er en lille del af et stort hele. At der var mennesker, tanker og følelser før os, som der vil være efter os. Vores viden og vaner, tanker og tro er ikke konstrueret af det individuelle menneske, men derimod opstået og overleveret mellem mennesker gennem tiden. Vi står på skuldrene af dem, der kom før os, og uden viden om dem, er vi historieløse og ude af stand til at forstå nuancerne i den verden, vi er en del af.

I 1624 skrev den engelske digter John Donne disse berømte ord om vores uundgåelige afhængighed af hinanden og vores pligt til at handle for fællesskabet, her i oversættelse: “Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele; om en lerklump skylles bort fra havet, eller et forbjerg, eller din vens hus, eller dit eget, Europa bliver mindre derved; ethvert menneskes død river noget fra mig, thi jeg er ét med den ganske menneskehed, så derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig.”

I er privilegerede, fordi I bor i et land, hvor uddannelse er gratis og tilgængeligt for alle. Og vi er privilegerede, fordi vi har jer. Bevæbnet med viden, kritisk sans og en stærk stemme skal I ud i verden og kæmpe for dem, der ikke selv kan. I kan gøre en forskel, og det kommer I alle til at gøre. Nogle af jer bliver forskere og ingeniører, der opfinder nye ting til gavn for andre mennesker. Andre bliver læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter, der behandler og trøster og er til stede, når der er brug for jer. Mellem jer sidder kommende pædagoger, som skal passe vores børn, og SOSU-assistenter, der passer vores ældre. Del ud af al jeres viden og kompetencer – verden har brug for mennesker, som kender forskel på fakta og fiktion, som kan forholde sig kritisk til informationer, og som forstår, at konflikter altid indeholder flere nuancer og sandheder.

Efter næsten tre år på HvG var I så tæt på målet: sidste skoledagscaféen, eksamen og huen. Og så lukkede Danmark ned på grund af corona. Pludselig ændrede jeres skoledag sig dramatisk, med virtuel undervisning på diverse platforme og direkte adgang til lærernes stuer og køkkener. I har klaret det fantastisk. Det er svært at navigere, når hverdagens struktur pludselig kollapser, og I unge blev særligt hårdt ramt. Den norske sundhedsminister Bent Høie sagde det meget præcist i sin tak til sit lands unge:

Du har sat livet på pause – så andre kan redde deres liv.

Vi, som er voksne, taler om næste sommer, men næste sommer er for midaldrende mænd, som køber hakkekød og toiletpapir på tilbud. Næste sommer findes ikke, når du er ung.

Når du er ung, tænker du kun på, hvad der sker i dag og i morgen. Du drømmer om det, der skal ske dette forår og denne sommer.

Du drømmer om skoleballet, hvor du vil danse natten lang i den dyre kjole, som du har slidt og slæbt et år for at få. Du drømmer om studentertiden, hvor du skal fejre og feste i den fedeste lastbil. Dette forår bliver anderledes. Denne sommer bliver anderledes. Dette år bliver anderledes.

I løbet af de sidste måneder har I udvist styrker, som I får brug for i fremtiden: omstillingsparathed, selvdisciplin og evne til at balancere urimelige krav og nødvendige behov. I har været i stand til at tilpasse jer og rette ind, selvom I har savnet jeres venner. Jeg under jer virkelig, at I nu har fået lov til at køre herfra i jeres studentervogne, og jeg ønsker for jer, at I får en fantastisk studentertid over sommeren. Der er ingen her, som har fået studenterhuen forærende. I har arbejdet for den, og nu er den jeres. Denne sommer er jeres. Gå nu ud og indtag verden. I er klar, og vi tror på jer. Og kom så tilbage og fortæl os alt om det på det eneste FFF, som I skal huske på i fremtiden, nemlig første fredag i februar.

Med disse ord dimitterer jeg jer fra Hvidovre Gymnasium & HF.

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen på hjemmesiden.