- Danske Taler - https://dansketaler.dk -

Thorvald Staunings tale ved Festbanketten for Polyteknisk Læreanstalt 1929

Jeg har allerede en Gang i Dag bragt Hilsen og Hyldest til Polyteknisk Læreanstalt, men ogsaa her, hvor Læreanstalten og dens Ledelse er Hædersgæster, vil jeg med faa Ord bringe Lykønskning og Tak for de hundrede Aars Gerning.

Med Hæder har Læreanstalten fra den ringe Begyndelse arbejdet sig frem, og med stor virkning er dens Gerning udført til Fremne og Udvikling af det praktiske Liy.

Jeg haaber, at der stadig vil være Forstaalse for Læreanstaltens Gerning, thi den er i bedste Forstand i Samfundets tjeneste. I vide Kredse, ogsaa udenfor den Kreds, der har videnskabelig uddannelse, forstaar man Værdien af Polyteknisk Læreanstalts Forskningsarbejde, som af dets Uddannelse af Ingeniører, og værst vil det være for Samfundet, om dets styrende og lovgivende Organer ikke holder denne Institution paa Højde med forskning og Uddannelse i andre Lande. Den Udvikling, her er nødvendig, maa mødes med god vilje, og jeg udtaler Haabet om, at denne vilje stadig maa være til Stede, således at de Fremskridt, der [er] fornødne, kan gennemføres til Ære for Landet og til Fremme af den Produktion, der er det vigtigste GrundIag for Folkets og Samfundets liv.

Idet jeg altsaa frembærer min Tak for arbejdet igennem de hundrede Aar, Ønsker jeg Held og Fremgang i kommende Tider, og udbringer et Leve for Polyteknisk Læreanstalt.