Skip to content

Christian Eversbusch

Retoriker

4. jan 1971 (53 år)

Profil

Christian er født i 1971 og vokset op på Sorø-egnen, hvor hans far drev sin advokatvirksomhed.

På Sorø Akademi blev han opslugt af klassisk dannelse, så da han fra sin dansklærer hørte, at dannelsesfaget par excellence, retorik, var genoprettet som hovedfagsstudium på Københavns Universitet, var Christian solgt. Som en 1990’erudgave af Erasmus Montanus måtte han til hovedstaden for at lære om syllogismer og sproglig stil.

Latin blev det dog ikke til, men det er stadig oldtidens store talere, Christian henter inspiration fra i sit arbejde.

Christian underviser embedsmænd og fagforeningsfolk i taleskrivning, og han skriver taler, indlæg og præsentationer til direktører og andre ledere i erhvervslivet, ligesom han efterfølgende træner fremførelsen med dem.

Han har gennem flere år blandet sig i sprogdebatter, f.eks. om sproglige nydannelser og sprogbrug i Danmarks Radio, ligesom han har været medudgiver af et tidsskrift på området: Budstikken.

Christian udarbejder indimellem retoriske analyser af politiske taler på Christiansborg og kommentarer til politisk sprog og debatstil.

Taler