2020 italesat
2020 vil gå over i historien, ikke mindst på talefronten. Talerne måtte opfinde nye, digitale ølkasser at stille sig op på for at blive hørt, og vi måtte fejre de store taledatoer i kalenderen online på sikker afstand af hinanden. Men mest bemærkelsesværdigt er det måske, hvordan en enkelt dagorden dominerede den offentlige debat.
Mette Frederiksen nævnte den ikke med ét ord i sin nytårstale ved årets start, men tre måneder senere, den 11. marts, tvang den hende til at gå på talerstolen og lukke landet ned. Coronaen breakede for alvor i skrigende gult den dag. Den skubbede alle andre dagsordner i baggrunden og var, da året sidste dag endelig oprandt, nytårsfestens absolutte midtpunkt.
2020 blev et annus horribilis for de fleste. Et år, hvor vi stod sammen ved at holde afstand til hinanden. Et år, hvor vi snakkede om svælgprøver, senfølger, selvtræning og smitteskam. Dette temarum er en nytårsbuket af vidnesbyrd fra året, der gik. Med regentens, rapperens, rektorens og de regerendes ord: Her er 2020.
Lektier fra året, der gik
Tessa, den unge rapper fra “blæstegnen”, sparkede seerne på DR2’s Deadline godt og grundigt ind i det nye år, da hun var inviteret i studiet for at holde nytårstale. Og det blev en af de få, der ikke handlede om corona. “Jeg rapper om at kneppe, hvem jeg vil, når jeg vil,” sagde Tessa og genoptog den eneste anden dagsorden, der har truet med at indtage øverste plads på plakaten i løbet af året, nemlig sexismedebatten. Beskeden fra hende var klar: “Der er en historisk stor generationskløft i disse tider. Det gælder forældre til både drenge og piger og alle deri mellem. Det der sker på skærmen… især på sociale medier… er lisså virkeligt og lisså vigtigt som det der sker i den fysiske verden. Din teenager… dit barns… identitet, skabes i høj grad online. Anerkend det, tag det alvorligt og spørg ind til det.”
En voksende generationskløft, den opblussede sexismedebat og sammenhængen mellem de to var også på Anne Sophia Hermansens dagsorden, da hun skulle holde nytårstale ved KL’s første online seminar om kulturens værdi og effekt.
Anne Sophie Hermansen kaldte 2020 for det værste år i 100 år. Men året bragte også godt med sig: “2020 gav genkomst til dannelsen. Sjældent er der udgivet så mange bøger om emnet, og ordet er blevet støvet af og så fri af etikette, sølvbestik, Emma Gad og bordmanerer og bragt tilbage til det, det er: tilblivelsen af menneskets åndelige udrustning.”
Ej blot til lyst
Om noget viste coronakrisens isolations- og afstandskrav, at vi har brug for hinanden; for den kultur, vi skaber sammen, og for den kunst, der giver os indsigt i os selv og hinanden. “Kunst og kultur er ej blot til lyst”, sagde kulturminister Joy Mogensen i sin nytårstale til kulturen. Et synspunkt, de øvrige kulturordførere støttede op om i deres taler: “Vi kan ikke klare os uden den. Vi har brug for den forløsning, den gode kunst altid rummer”, sagde Liberal Alliances Henrik Dahl, og Sønder Søndergaard fra Enhedslisten sekunderede: “Vi skal have fællesskabet tilbage. Ikke bare som det var før coronaen, men endnu stærkere. Fordi vi har mærket, hvor dyrt det er at miste – og hvor vigtigt det er at genetablere og udvikle.”
Hvorvidt kunsten og kulturen skal støttes, var der imidlertid knapt så meget enighed om blandt dens ordførere omkring årsskiftet. Det Konservative Folkepartis Birgitte Bergman ærgrede sig over, at “Den nuværende regering har rykket kulturen ned på dagsordenen på en måde, som vi ikke har set før (…)”, mens Henrik Dahl – der i øvrigt ikke nævner corona en eneste gang i løbet af sin tale – afslutter sin hyldestskål til kunsten med: “vi har også brug for en kunst, der tager sit publikum alvorligt. Og det får vi ikke altid, når det hele er marineret i statsstøtte.”
Smittekurver og zoonoser
Videnskabens sprog rykkede ind i vores dagligstuer, som rektor ved Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, fremhævede det, da han zoomede sin jule- og nytårshilsen til alle ansatte og studerende ved Københavns universitet. I talen knyttede rektoren videnskabens aktuelle stjernestatus til et fremtidigt håb om, at politikere fremover vil lytte mere til videnskaben. “Tænk,” sagde Wegener, “hvis vi kunne mobilisere den samme akutte handlingsvilje, når det gælder klimaet og en bæredygtig fremtid for alle planetens indbyggere af dyr og planteliv.”
Det dybe mørke før solen står op
Mette Frederiksen er den statsminister i nyere tid, der på et enkelt år har holdt flest taler til befolkningen. Krisetid er taletid, og krisetaler handler om at levere nogle svære beskeder. Det har statsministeren gjort gang på gang, og nytårstalen gik heller ikke helt fri. Men i sin allerførste tale i 2021 mindede Mette Frederiksen os om, at mørket er altid er dybest, lige inden solen står op, og at håbet om et lysere 2021 trods alt grønnes, som dagene går. “Og ja – januar og februar bliver hårde. Men så kommer foråret. Bøgen springer ud. Fuglene kommer igen. Til sommer de lyse nætter. 2021 bliver bedre. Tak til alle i Danmark for indsatsen. Godt nytår!”
Brud på taletradtioner
2020 var på alle måder et bemærkelsesværdigt mærkværdigt år. Selv Dronningen brød med etiketten. For første gang nogensinde holdt hun hele to tv-transmitterede taler til nationen i løbet af året og afsluttede sin nytårstale med at bede “Gud bevare os alle sammen”, inden vi fik det traditionelle “Gud bevare Danmark”.