Kønsroller og kvindekamp fra Elisabeth Grundtvig til Sofie Linde
Den første kvindekampdag i Danmark blev afholdt på socialdemokratisk initiativ i 1911, men kvinders rettigheder, rolle, krop og seksualitet har været til diskussion på tværs af klasse og politisk ståsted gennem århundreder. Hvad er en kvinde, hvad gør en kvinde, og hvad må en kvinde, er nogle af de spørgsmål, der har været til forhandling i familien, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Spørgsmålet er fortsat aktuelt i 2020, hvor kvindekampen indtager nye arenaer og tager fat på tidens kønnede udfordringer som fx moderskab, barsel, lige løn for lige arbejde, nydansk kvindekamp og sexisme.
I dette temarum sætter vi fokus på kønsroller og kvindekamp ved at lave et tværsnit ned gennem de taler i samlingen, der forholder sig til de mange spørgsmål og dilemmaer, der er blevet rejst af og om kvinder i tidens løb: Hvem skal bestemme over kvinders kroppe? Har kvinder samme seksuelle drift som mænd? Er det kvinders natur at gå hjemme? Er kvinder mindre intelligente end mænd? Hvem har ansvaret for, at vi får ligestilling? Og hvordan kan moderskabet og familielivet forenes med kvindeforkæmpernes ønske om frigørelse? Kønsroller diskuteres nemlig ofte ud fra kvindens krop: Lyst, sex og reproduktion bliver i høj grad brugt til at argumentere for eller imod kvindens stilling i familien og samfundet.
Talerne giver et indblik i, hvordan kvinder og kønsroller er blevet diskuteret gennem tiden; fra Elisabeth Grundtvigs indspark i sædelighedsfejden, over 70’ernes rødstrømpebevægelse med Karen Sybergs svidende kritik af patriarkatet og frem til Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020, der blev katalysator for et større opgør med sexisme på arbejdspladsen.
Hvis du er interesseret i flere taler, der sætter ord på kvindekamp, kønsroller og krop, kan du søge i samlingen på kvindesag, 8. marts, valgret, køn eller ligestilling, hvor du blandt andet kan finde taler holdt i forbindelse med indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og nyere taler, der sparker døren ind til kvindekampen anno 2020.
I sidste halvdel af 1800-tallet tog Elisabeth Grundtvig ordet i den debat, der kaldes sædelighedsfejden. Debatten handlede om datidens forskellige normer for mænd og kvinders seksuelle opførsel. Hvor det blev forventet af kvinder, at de skulle være jomfruer før ægteskab, var der anderledes frie tøjler for mænd. På samme måde skulle de gifte kvinder være tro, mens det var accepteret, at mænd havde elskerinder. Debatten rasede mellem en gruppe fritænkere, der mente, at kvinder skulle være mere villige til at indgå uforpligtende seksuelle relationer, og repræsentanter fra borgerskabet, der – ligesom Elisabeth Grundtvig – argumenterede for, at hvis kvinder kunne styre deres drifter, kunne mænd også. Med andre ord: seksuel ligestilling mellem mænd og kvinder.
I 1924 rejste forfatteren Thit Jensen rundt med sit foredrag Frivilligt Moderskab, hvor hun argumenterede for, at prævention skulle være lovligt og tilgængeligt, så kvinder selv kunne bestemme, hvor mange børn de ville føde. Foredraget blev anset som dybt umoralsk og blev mødt med spot og hån, men det var vanvittigt populært – mange kvinder blev nemlig ødelagt af de konstante graviditeter og fødsler.
I 1970’erne blev kønsrollerne i familien og samfundet heftigt diskuteret. Ved en immatrikulationsfest på Københavns Universitet i 1970 erobrede rødstrømpen Karen Syberg talerstolen. Her leverede hun en ætsende kritik af datidens kønsrollemønstre og deres indflydelse på kvindelige studerendes fremtidsudsigter. I talen opfordrede hun – dybt sarkastisk – kvinder til at holde kæft og give op på deres drømme.
I samme periode holdt forfatteren Suzanne Brøgger en tale, hvor hun pegede pilen indad. Hendes pointe var, at kvinder er for bange og for magelige til at gøre op med kernefamilie og kønsroller, og at de fleste lever det, som Brøgger kalder “uerotiske og uinteressante liv”. Det kan kvinderne kun takke sig selv for. For at blive lykkelig må man turde involvere sig i samfundet.
Den største fejring af Kvindernes Kampdag i Danmark er i de sidste par år foregået på Vega, hvor Kvinfo har afholdt 8. marts-fester. I 2018 holdt den nyligt tiltrådte direktør Henriette Laursen tale, hvor hun forsvarede #MeToo-bevægelsen. Her fremhævede hun, hvordan hashtagget har givet kvinder over hele jorden mulighed for og mod til at fortælle deres historier, og at kvinderne rent faktisk er blevet hørt af magthaverne og har fået deres vilkår forbedret.
I 2019 overrakte magasinet ELLE prisen Årets Kvinde til forfatteren Sara Omar. Her holdt hun en utraditionel takketale med mange politiske elementer. Det glitrende modepublikum blev bl.a. opfordret til at se ud over egen pudrede næsetip og gøre noget ved kvindeundertrykkelsen i minoritetsmiljøer i Danmark.
Da Sofie Linde i august 2020 var vært for Zulu Comedy Galla, holdt hun en tale, hvor hun satte ord på en grænseoverskridende episode til en julefrokost i DR. Talen sparkede liv i en ellers hendøende MeToo-debat, som blev startskuddet til et opgør med sexisme, udnyttelse af magtpositioner og grænseoverskridende adfærd i mediebranchen, den politiske verden og andre hjørner af arbejdsmarkedet.