Kønsroller og kvindekrop
Rigtig mange af de spørgsmål, der rejser sig på tværs af år, årtier og århundreder, drejer sig om, hvad og hvordan kvinder “er”, og om det skal afgøre, hvad de må og kan. Det er spørgsmål som:
Hvem skal bestemme over kvinders kroppe?
Har kvinder samme seksuelle drift som mænd?
Er det kvinders natur at gå hjemme?
Er kvinder mindre intelligente end mænd?
Hvem har ansvaret for, at vi får ligestilling?
Kønsroller diskuteres nemlig ofte ud fra kvindens krop: Lyst, sex og reproduktion bruges ofte til at argumentere for eller imod kvindens stilling i familien og samfundet. Herunder kan du læse udvalgte taler, hvor kvinder på den ene eller anden måde diskuterer kvinders rolle i samfundet ud fra forestillinger om kønsroller og/eller kvindekroppen.
Hvis du er interesseret i taler om andre kvindekampstemaer, kan du fx søge i arkivet på kvindesag, 8. marts, valgret eller ligestilling.
Udvalgte taler
I sidste halvdel af 1800-tallet tog Elisabeth Grundtvig ordet i den debat, der kaldes sædelighedsfejden. Debatten handlede om, at datidens ugifte kvinder forventedes at være jomfruer, mens mænd forventedes at have haft sex før ægteskabet. På samme måde skulle de gifte kvinder være tro, mens det var accepteret, at mænd havde elskerinder. Det var noget hykleri, mente debattørerne. Mange (mænd) mente, at løsningen var, at kvinder skulle være mere villige til at indgå uforpligtende seksuelle relationer – nogle mente endda, at kvinder blev dummere af “at holde deres drifter nede”. Det var Elisabeth Grundtvig uenig i. Hun mente tværtimod, at mænd kunne have godt af at styre deres drifter – ligesom kvinderne.
I 1924 rejste forfatteren Thit Jensen rundt med sit foredrag Frivilligt Moderskab, hvor hun argumenterede for, at prævention skulle være lovligt og tilgængeligt, så kvinder selv kunne bestemme, hvor mange børn de ville føde. Foredraget blev anset som dybt umoralsk og blev mødt med spot og hån, men det var vanvittigt populært – mange kvinder blev nemlig ødelagte af de konstante graviditeter og fødsler.
I 1970’erne blev kønsrollerne i familien og samfundet heftigt diskuteret. Ved en immatrikulationsfest på Københavns Universitet i 1970 erobrede rødstrømpen Karen Syberg talerstolen. Her leverede hun en ætsende kritik af datidens kønsrollemønstre og deres indflydelse på kvindelige studerendes fremtidsudsigter. I talen opfordrede hun – dybt sarkastisk – kvinder til at holde kæft og give op på deres drømme.
I samme periode holdt forfatteren Suzanne Brøgger en tale, hvor hun pegede pilen indad. Hun argumenter her for, at kvinder er for bange og for magelige til at gøre op med kernefamilie og kønsroller, og at de fleste lever det, som Brøgger kalder “uerotiske og uinteressante liv”. Det kan kvinderne kun takke sig selv for. For at blive lykkelig må man turde involvere sig i samfundet.
Den største fejring af kvindernes kampdag har i de sidste par år foregået på Vega, hvor Kvinfo har afholdt 8. marts-fest. I 2018 holdt den nyligt tiltrådte direktør Henriette Laursen tale, hvor hun forsvarede #MeToo-bevægelsen. Her fremhævede hun, hvordan hashtagget har givet kvinder over hele jorden mulighed for og mod til at fortælle deres historier, og at kvinderne rent faktisk er blevet hørt af magthaverne og har fået deres vilkår forbedret.
I 2019 overrakte magasinet ELLE prisen Årets Kvinde til forfatteren Sara Omar. Her holdt hun en utraditionel takketale med mange politiske elementer. Det glitrende modepublikum blev bl.a. opfordret til at se ud over egen pudrede næsetip og gøre noget ved kvindeundertrykkelsen i minoritetsmiljøer i Danmark.